Oprindeligt station på den nye jernbane Roskilde-Korsør.
Siden kom Køge-Ringsted Banen i 1917 (til 1963) og 1. juni 1924 åbnede med Sjællandske Midtbane den dobbeltsporede strækning fra Ringsted til Næstved. Den nordlige del af midtbanen åbnedes i 1925, men nedlagdes allerede i 1936.
Den nuværende stationsbygning er (også iflg. uret over indgangen på forpladsen) fra 1924, altså i forbindelse med Midtbanens åbning (Ringsted-Næstved). Tilsyn med opførelsen 1923-1927 havde DSB' senere overarkitekt Sigurd Christensen. Den første stationsbygning lå lidt østligere end den nuværende. I en kort periode havde Ringsted to stationsbygninger.
I Påsken 2006 erstattedes det elektromekaniske sikringsanlæg DSB type 1912 af et relægruppeanlæg DSB type 1972 med Mauell mosaiksportavle med mosaikmodul 18 mm.
Juni 2011 blev den 3-sporede DSB-remise - formentlig bygget 1924-25 - nedrevet. 17 meter Drejeskiven har fået lov at blive liggende lidt endnu.