I 1935 var det gamle Maribo Amt (Lolland-Falster) dækket af et udstrakt net af jernbaner, i alt 254,5 km. Det kunne have blevet flere kilometer, hvis nogle tanker i forbindelse med an1ægget af Nakskov-Rødby banen i 1920’erne var blevet realiseret, nemlig en forlængelse af banen fra Rødby til Nysted. Der kom dog en bane mere ca. 40 år senere, nemlig Fugleflugtslinien, som blev åbnet i 1964. Den ca. 37 km. lange banestrækning blev påbegyndt i begyndelsen af 1940’erne, og går direkte fra Nykøbing F. og til Rødbyhavn.

Endnu i 1935 holdt togene stand mod en stærkt voksende privatbilisme. Men kun kort tid. Bare 6 år senere måtte vor lokale Maribo - Torrig bane lukke og slukke d. 28 februar 1941. Stokkemarke var stationsby i 17 år.

Jeg tror ikke, der var mange i sognet, der havde været optaget af den jernbane. Heller ikke mange som rigtig savnede den efter stoppet en vinterdag i 1941. Jernbanen blev til på foranledning af Maribo Handelsstandsforening og Maribo kommune. Da Nakskov - Kragenæs banen åbnede i 1915 frygtede Maribo By for sit opland mod nordvest (sognene Østofte-Stokkemarke og Vesterborg). Der blev dannet et aktieselskab, der skulle anlægge en bane gennem sognene. Selvfølgelig skulle udgangspunktet være Maribo, og som endestation en station på Kragenæs banen.

Det var naturligvis oplagt med stationer i Østofte og Stokkemarke. Derimod var der tvivl om banen skulle videreføres igennem Vesterborg sogn, eller dreje mod nord til Keldernæs med station, og derfra følge landevejen til Birket. Det blev til en station øst for Vesterborg by, ude i Vesterborg Skovhuse En dårlig løsning. Jeg tror et bedre valg ville have været en station i Keldernæs, som havde været til gavn ikke alene for banen, men også for vort sogn.

Min far har fortalt, hvordan Stokkemarke sogneråd i 1870'erne, da Lollandsbanen skulle anlægges, havde arbejdet meget energisk for en linieføring via Stokkemarke, i stedet for gennem Christiansæde Skov med en station, uden noget egentligt opland. Men ejeren af skoven, slægten Rewentlov, Brahetrolleborg ved Fåborg, havde store tanker om et savværk ved Ryde station, og sådan blev det.

Med en station syd for Stokkemarke by på Lollandsbanen, havde det betydet, at Stokkemarke fortsat var en stationsby på linie med f.eks. Søllested.

En stor svaghed for benyttelse af Maribo-Torrig toget, var forbindelsen for rejsende ud over Maribo.

Når f.eks. min far skulle rejse med toget til møde i København, og han kun ville bruge en dag til det, var der ingen forbindelse med Torrig toget, han kunne bruge. Derfor måtte han cykle de 7 km. til Ryde station, i stedet for de ca. 2 km. til stationen i Stokkemarke.

Togforbindelsen den modsatte vej fra Torrig og videre med Kragenæs banen, var ikke bedre. Her var togene planlagt for rejsende til Fejø og Femø.

Min mosters familie boede i Vindeby, og en togrejse dertil varede en hel dag, da der var megen ventetid i Torrig, både på ud- og hjemrejsen.

I 1924 den 12. april kørte det første tog på Maribo-Torrig banen. det viste sig hurtigt, at den var kommet for sent, eller den var anlagt et forkert sted. Bortset fra et enkelt år i begyndelsen, viste driftsregnskabet altid underskud, som de berørte kommuner dækkede af kommunekassen.

I 1935 var underskuddet på kr. 17.463, og Vesterborg kommune vægrede sig ved at betale deres andel. I 1936 opsagde både Vesterborg og Birket kommuner aftalen om underskudsdækningen. I 1940 besluttede Østofte og Stokkemarke sogneråd deres opsigelse, og dermed var banens skæbne afgjort.

Stokkemarke by var nok det sted, der havde brugt banen mest. En af Stokkemarkes købmænd, Peter Andersen, der foruden en købmandsbutik, også havde korn- og foderstofhandel, tømmerhandel, og lager for Nafta-benzin og olie, fik lagt et sidespor fra stationen ind på sit område. (Nu Stokkemarke Produkt, Vestre Landevej 314.) Peter Andersens forretning var nok banens største kunde med hensyn til gods transport.

Inde på stationens område var der ved et sidespor bygget en lagerbygning, øst for stationen, af L.M.A.F. (Lollandske Mejeriers Andels Foderstof forretning.) Denne Stokkemarke-afdeling blev bestyret af uddeler Brandt, Stokkemarke Brugsforening. (Lageret blev senere flyttet til den nybyggede brugsforening.)

Ved siden af lageret var en rampe, hvor der kunne holde en godsvogn for modtagelse af slagtesvin til Maribo Andelssvineslagteri. En gang om ugen stod slagter Alfred Lindhardsen, Stokkemarke klar til at mærke og registrere svinene efterhånden som landmændene kom kørende med dem på vognene. Selvfølgelig skreg grisene ved aflæsningen, og disse grisehyl var ikke rigtig noget for hesteører, derfor matte man være særlig opmærksom på sine heste, medens det stod på med skrigeriet.

Ved stationen lå det obligatoriske pakhus mod vest. Begge de 2 bygninger (Sursvej 19) er nemme at kende på deres lighed med de øvrige stationer på banen: Nørreballe - Havløkke - Vesterborg og Lindet. Erikstrup og Birket havde et trinbræt.

Stationen var også posthus, så Pedersen var både stationsforstander og postmester.

Fra 1935 og de næste 5 år var jeg sammen med min mor blandt banens faste passagerer. Jeg havde fået en øjensygdom, der skulle behandles af en øjenlæge. Den nærmeste boede i Nykøbing F. Mine forældre havde ikke nogen bil, og som 8-årig matte jeg have ledsager, men også fordi min behandling bestod, at jeg næsten var blind de næste par timer efter. Rejsen til Nykøbing F. foregik altid med toget. Vi tog fra Stokkemarke ved kl. 13.30 med togskifte i Maribo, og retur, Vi kunne være tilbage ved kl.18,30. I perioder var jeg til behandling 3 gange om ugen.

På rejsedagen blev jeg sendt i forvejen, så vidste Pedersen, at mor var på vej til og toget måtte vente på hende. I nødstilfælde brugte hun vejen forbi Surholtgård som genvej.

Den 28 februar 1941 var jeg på Stationen i Stokkemarke med et brev, og kunne tage afsked med „mit“ tog, som den dag kørte for sidste gang.

Det var første gang, jeg så noget - som blev til historie. Senere er det næsten blevet en hverdagsbegivenhed.

26. november 2001

Henning Rasmussen.

Print/export