De Bornholmske Jernbaner DBJ

DBJ var en sammenslutning af de bornholmske baner, gennemført 17. december 1934

Rønne-Nexø RNJ 12. december 1900 - 28. september 1968

  • Længde: 36,87 km
  • Sporvidde: 1000 mm (meterspor)

RNJs sidelinje fra Åkirkeby til Almindingen 16. maj 1901 - 18. august 1952.

  • Længde: 5,1 km

Rønne-Allinge-Sandvig RAJ 6. maj 1913 - 15. september 1953

Almindingen-Gudhjem AGJ 27. juni 1916 - 18. august 1952

Rønne-Nexø Jernbane RNJ

De første planer om jernbaner på Bornholm (Rønne-Nexø) dukkede op i 1875, men planerne gik i sig selv igen i løbet af 1876. Planerne dukkede senere op igen, men blev atter skrinlagt. Først i 1891 lykkedes det for nogle rønneborgere at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Åkirkeby-Nexø med sidebanen fra Åkirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Jernbanen var med i den store jernbanelov i 1894. Anlægsarbejdet startede i 1899 under ledelse af ingeniør J. Fagerlund, der senere blev banens første driftsbestyrer.DBJ lokomotiv på drejeskive

Banen ejedes af Det bornholmske jernbaneselskab A/S. Driften blev indledt den 13. december 1900 med 3 tog i hver retning og hele turen mellem Rønne og Nexø tog da op mod to timer.

Sidebanen Åkirkeby-Almindingen åbnedes den 16. maj 1901 og og trafikeredes af fem tog dagligt i sommersæsonen, medens der om vinteren ikke kørte tog.

Strækningen Rønne-Nexø blev nedlagt i 1968.

Stationer og linieføring

  • Rønne H
  • Rønne Nord
  • Rønne Øst station (oprindeligt trinbræt og sidespor)
  • Sidespor til Rabekkeværket
  • Robbedale trinbræt
  • Køllergård station
  • Nylars trinbræt
  • Lobbæk station
  • Smørenge trinbræt og sidespor
  • Tvillinggårde trinbræt
  • Åkirkeby station
  • Ugleenge station
  • Langemyre trinbræt og sidespor
  • Pedersker station
  • Pilemølle station
  • Bodilsker station
  • Kannikegård station (Balke station)
  • Balke Strand trinbræt (Hundsmyre trinbræt)
  • Nexø station

Nexøbanen havde sit udgangspunkt og sin største station i Rønne - Rønne H. Her var hovedkontor og nord for stationsbygningen lå værksted og remiser. Fra Rønne H førtes banen mod nord langs kysten. Nord for Byå var der sidespor til svineslagteriet og herefter kom Rønne Nord trinbræt, der blev station ved åbningen af Allingebanen, der her løb sammen med Nexøbanen. Herefter drejede banen mod syd og nåede Rønne øst station. Banen fortsatte mod sydøst og efter at have krydset landevejen ved Knudskirke lå der et sidespor til Rabekkeværket.

Rønne Allinge Jernbane RAJ

Nexøbanens succes fik blandt andre driftsbestyrer Fagerlund til at foreslå en bane til den nordlige del af øen. Planerne omfattede en linie fra Rønne over Klemmensker og Rø og derfra videre langs kysten til Allinge. Da man ønskede banen så tæt som muligt på Hammershus endte den med at blive ført helt til Sandvig (stationen hed i en kort periode Hammershus). Allingebanen var med i den store jernbanelov i 1908.

Banen - der ejedes af Rønne-Allinge Jernbaneselskab A/S - blev indviet den 5. maj 1913 og driften indledtes den følgende dag med fire tog daligt i hver retning.

Driften på banen indstilledes 15. september 1953

Stationer

  • Rønne Nord (Allingebanen var tilsluttet Nexøbanen her - alle tog førtes til Rønne H)
  • Blykobbe trinbræt
  • Nyker station
  • Mæby trinbræt
  • Klemensker station
  • Splidsgård trinbræt og sidespor
  • Spellingmose sidespor
  • Rø station (Helligdommen station)
  • Humledal trinbræt
  • Tejn station
  • Sandkås trinbræt
  • Allinge station
  • Korsbjerg. Sidespor til Allinge havn
  • Sandvig station

Almindingen-Gudhjem Jernbane AGJ

Også Gudhjembanen var med i den store jernbanelov i 1908 og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen.

Indvielsen fandt sted den 27. juni 1916 og driften indledtes dagen efter med to daglige tog i hver retning - om søndagen dog tre togpar. Banen ejedes af Alminding-Gudhjem Jernbaneselskab A/S.

Driften på banen blev indstillet den 18. august 1952.

Stationer mv.

  • Åkirkeby station (RNJ)
  • Skørrebro trinbræt
  • Vallensgård sidespor
  • Almindingen station
  • Christianshøj trinbræt og sidespor
  • Åløse trinbræt og sidespor
  • Østermarie station
  • Østerlars station
  • Stavehøl trinbræt

De bornholmske jernbaner DBJ

De tre Bornholmske jernbanestrækninger RNJ, RAJ og AGJ var tre selvstændige selskaber, med hver sin ledelse, men med fælles drift (driftsfællesskab). Bl.a. i forbindelse med forestående moderniseringer blev de tre selvstændige selskaber den 17. december 1934 sammensluttet til et selskab De Bornholmske Jernbaner A/S, DBJ.DBJ. Ny Scandia skinnebus

Som det skete for så mange privatbaner førte konkurrencen fra bilerne til at banernes resultater blev dårligere og dårligere og allerede i 1952 besluttede DBJ at indstille driften på Gudhjembanen og året efter blev driften på Allingebanen indstillet. Nexøbanen overlevede, men i midten af 1960'erne, da skinnebusmateriellet var ved at være nedslidt begyndte man at overveje fremtiden. I 1965 afløste Helge Vejrup banens mangeårige direktør C. Milner. Vejrup var udlånt af DSB og overtog ledelsen af DSB's rutebildrift på Bornholm i 1968 og på en generalforsamling i februar 1968 besluttedes det at banedriften skulle ophøre med udgangen af september dette år. Sidste ordinære tog på den sidste bornholmske jernbane kørte fra Rønne til Nexø den 28. september 1968 og returnerede som særtog fra Nexø kl 0.15.

Jernbaneloven fra 1918 indeholdt to nye jernbaner på Bornholm, dels Nexø-Østermarie over Ibsker og Svaneke og dels Gudhjem-Rø. Ingen af disse baner blev bygget.

Se også

Print/export