Indholdsfortegnelse
Øresund er farvandet (strædet) mellem Sjælland og Skåne. Tidligere var Øresund et helt dansk farvand, men danner nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje Stevns fyr-Falsterbo.
Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk.
Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen.
Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen.
Oprindelsen til navnet
Forleddet ør(e) betyder en 'gruset strandbred', efterleddet 'sund' betyder et 'smalt farvand'. Navnet betyder altså „Det smalle farvand ved den grusede strandbred“.1)