Georg Frederik Ursin. Professor. Født 1797
Allerede i den 19. november 1839 holdt professor G. F. Ursin i Industriforeningen et foredrag om “Sporveje med særdeles Hensyn til deres Anlæg i Fædrelandet”, hvori han gjorde sig til fortaler for anlæg af “Sporveje” (jernbaner) i Danmark. Foredraget blev trykt for at vække yderligere interesse, men tilliden til jernbanens kommende betydning og rentabilitet var ringe, om end der også var fortalere for jernbanen.
måke bio: Ursin, Georg Frederik Krüger, 1797-1849, Mathematiker og Astronom, var født i Kjøbenhavn 22. Juni 1797. Hans Fader Georg Jacob Krüger var Premierlieutenant i Søetaten, men fradømtes 1798 sit Embede og førtes til Munkholm. Derfor kom Sønnen til efter kongl. Bevilling af 25. Maj s. A. at bære sin Moder Jacobine (f. 1772 d. 1819) f. Ursins Familienavn. Hun var Datter af Kontreadmiral Ursin og blev 1807 gift med den meget velhavende Skibsbygmester og Værftsejer Lars Larsen. U., som allerede 1814 havde bestaaet Landmaalerexamen, blev 1815 dimitteret fra Metropolitanskolen med Udmærkelse. 1816 tog han 2. Examen med Udmærkelse efter først at have faaet Universitetets Guldmedaille for en Prisopgave, der forlangte en Beregning af de regulære Polyedre i et numerisk opgivet Tilfælde. Næste Aar fik han kun Accessit for Besvarelsen af en noget mindre elementær Opgave. Efter i 1817-18 for egen Regning at have fulgt Schumacher (XV, 359) paa dennes Gradmaalingsrejser og begyndt at lægge sig efter Astronomi studerede han 1818 i Gøttingen under Gauss. 1819 konstitueredes han som Observator ved Kjøbenhavns Observatorium, hvilken Stilling han indtog 1824-29 som fast ansat. Efter en Magisterkonferens tog han 1820 den filosofiske Doktorgrad. Paa denne Tid begyndte han ogsaa at undervise i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, hvor han rimeligvis har været Lærer for Ramus (XIII, 384). Universitetet benyttede hans Tjeneste som Vikar først 1829 efter Astronomen Thunes Død (XVII, 360), senere 1831 efter Mathematikeren v. Schmidtens (XV, 235), og 1829-32 var han Lærer i Maskinlære paa Polyteknisk Læreanstalt. 1829 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab. 1827 var nan bleven Professor i Mathematik ved Kunstakademiet, hvor han 1844 tillige blev Inspektør og 1849 Slotsforvalter. Samme Aar, 4. Dec., døde han. I 1823 havde han ægtet Helene Elisabeth de Thurah (f. 4. Juni 1797 d. 18. Juli 1876), Datter af Oberstlieutenant Herman de T.
Lærerstillingen ved Borgerdydskolen fremkaldte 1822 U.s «Lærebog i den rene Mathematik», som indeholder noget mere, end hvad man da havde begyndt at forlange til Artium, og hvis 2. Del 1824 indeholdt 2. Examens Fordringer. De afhjalp den Gang et Savn og ere senere paa ny udgivne. Størst Betydning har U. dog haft ved sit Arbejde for at fremme en mere praktisk anlagt Undervisning i Mathematik og Naturvidenskab, særlig for Kunstnere og Haandværkere, og for i det hele at udbrede Kjendskab til disse Fag. I den Retning sigtede det først fra ham i 1827 udgaaede Forslag om Oprettelse af en polyteknisk Læreanstalt, der af ham nærmest var tænkt at skulle indrettes som de daværende tyske «Gewerbschulen» eller de nuværende tekniske Skoler. Efter Universitetets Raad blev det derimod en teknisk Højskole, og det Hverv, som U. selv fik ved denne som Lærer i Maskinlære, magtede han ikke. For at studere Industriforhold rejste han i Danmark 1831-33, i Sverige 1838 og i England og Skotland 1845, mest for det Reiersenske Fond. Hans Bidrag til Folkeoplysning bestod for det første i Lærebøger, nemlig Regnebog, ogsaa omfattende Handelsregning (1824), Geometri for Kunstnere og Haandværkere (1828), Arithmetik (1841), Geometrisk Tegnelære (1828) sammen med Hetsch (VII, 434); disse udbredtes i mange Oplag, Regnebogen endog i nogle stereotyperede Oplag, og nogle af dem oversattes tillige paa Svensk. Han har end videre udgivet Bearbejdelser af fremmede naturvidenskabelige og mekaniske Værker og skrevet en Mængde populære Afhandlinger i Tidsskrifter, bl. a. i «Borgervennen», hvoraf han var Medudgiver. I nogle af disse, hvoraf en enkelt er oversat paa Islandsk, en endog paa Grønlandsk, gjengiver han Indholdet af populære Foredrag. Saadanne begyndte han allerede i 1821-22 at holde over Astronomi; senere har han holdt Foredragsrækker over andre Ting, Dampmaskinen, Navigation m. m. og til Dels gjentaget dem i Provinserne og i Sverige. Han har 1827 udgivet en 6cifret og 1847 en 4cifret Logarithmetavle.
Selmer, Nekrol. Samlinger II, 461 ff.; Videnskabernes Selskabs Oversigt 1850, S. 67 ff. Erslew, Forf. Lex.
H. G. Zeuthen.
– Som Astronom har U. givet sig af med sfærisk, iagttagende og beregnende Astronomi. En Del Iagttagelser og Beregninger af ham findes i «Astronomische Nachrichten» I. Han udgav navtiske Almanakker for flere Aar. Blandt hans populære astronomiske Skrifter kan nævnes «Populært Foredrag over Astronomi» (1838), der blev oversat paa Islandsk. I Riises «Arkiv for Historie og Geografi» offentliggjorde han «Historisk Beretning om Universitets observatoriet paa Rundetaarn», der ogsaa udkom i Særtryk (1826).
C. F. Pechüle.
DSBs elektriske lokomotiv EA 3020 blev navngivet efter professor Ursin.
Se også:
