Du er her: start » jernbaner » odense_station

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
Næste revision		Forrige revision
jernbaner:odense_station [2022/01/18 12:19] – farallonjernbaner:odense_station [2022/01/18 12:25] (nuværende) – farallon
Linje 9: Linje 9:
 Banegården som sådan har seks spor (nummereret 3 til 8). Spor 1 til 2 er ikke i brug (til persontog), da de efter indvielsen af den nye banegård ikke længere er tilgængelige. Spor 7 og 8 anvendes først og fremmest til regionaltogene til Ringe og Svendborg. Mod vest er der opstillingsspor og et område for arbejdskøretøjer. Mod nord ligger Danmarks Jernbanemuseum i og omkring den gamle [[rundremise]]. Banegården som sådan har seks spor (nummereret 3 til 8). Spor 1 til 2 er ikke i brug (til persontog), da de efter indvielsen af den nye banegård ikke længere er tilgængelige. Spor 7 og 8 anvendes først og fremmest til regionaltogene til Ringe og Svendborg. Mod vest er der opstillingsspor og et område for arbejdskøretøjer. Mod nord ligger Danmarks Jernbanemuseum i og omkring den gamle [[rundremise]].
 ====== Tidligere stationer ====== ====== Tidligere stationer ======
-Den første, ydmyge jernbanestation i Odense åbnede i september 1865 og var tegnet af [[N. P. C. Holsøe]]. Forud for åbningen var gået en større lokal strid om, hvor man skulle placere banegården, og Odenses borgerskab med bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen i spidsen gik af med sejren.+Den første, ydmyge jernbanestation i Odense åbnede i september 1865 og var tegnet af [[Niels Peder Christian Holsøe|N. P. C. Holsøe]]. Forud for åbningen var gået en større lokal strid om, hvor man skulle placere banegården, og Odenses borgerskab med bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen i spidsen gik af med sejren.
  
-Banegården kom til at ligge nord for Kongens Have, som dengang var ejet af staten. Adgangen til banegården foregik dels fra Nørregade og dels fra det sted, hvor Kongensgade gik over i Rugårdsvej – med andre ord ad Østre og Vestre Stationsvej. Således undgik man magistratens ønske om at få banegården placeret længere mod øst, i Kræmmermarken (ved den nuværende Østergade). Placeringen nord for Kongens Have var nærmere ved byens centrum, men blev først tidssvarende, da kommunen i 1890'erne åbnede en forbindelsesvej til centrum med navnet Jernbanegade.+Banegården kom til at ligge nord for Kongens Have, som dengang var ejet af staten. Adgangen til banegården foregik dels fra Nørregade og dels fra det sted, hvor Kongensgade gik over i Rugårdsvej – med andre ord ad Østre og Vestre Stationsvej. Således undgik man magistratens ønske om at få banegården placeret længere mod øst, i Kræmmermarken (ved den nuværende Østergade). Placeringen nord for Kongens Have var nærmere ved byens centrum, men blev først tidssvarende, da kommunen i 1890'erne åbnede en forbindelsesvej til centrum med navnet Jernbanegade.{{ :jernbaner:odense_forste.jpg?200|Odenses første stationsbygning ca. 1885 efter ombygning/udvidelse 1883-1885}}
  
 I 1880'erne var banegården blevet for lille til den øgede trafikmængde, og en udvidelse fulgte derfor i 1885. Fyens Stiftstidende kunne oplyse, at tegningerne til udvidelsen var udarbejdet på overbaneingeniøren, oberst William August Thulstrups kontor efter dennes "anvisning og smag" og med assistance af arkitekt, kaptajn [[Thomas Arboe]]. Også denne banegård blev med tiden for lille og blev erstattet af en ny i 1914.[1] Banegården fra 1865 blev endeligt revet ned i 1957 efter at den var blevet beskadiget af en brand på godsbanen. I 1880'erne var banegården blevet for lille til den øgede trafikmængde, og en udvidelse fulgte derfor i 1885. Fyens Stiftstidende kunne oplyse, at tegningerne til udvidelsen var udarbejdet på overbaneingeniøren, oberst William August Thulstrups kontor efter dennes "anvisning og smag" og med assistance af arkitekt, kaptajn [[Thomas Arboe]]. Også denne banegård blev med tiden for lille og blev erstattet af en ny i 1914.[1] Banegården fra 1865 blev endeligt revet ned i 1957 efter at den var blevet beskadiget af en brand på godsbanen.
  
-Ombygningen skabte en af de mest særprægede banegårde i landet. De tilføjede bygningsdele var ganske vist tilpasset Holsøes bygning, men bygningens nye dominerende elementer, de karakteristiske tårne og spir, var i deres efterligning af maurisk eller byzantinsk stil nærmest minaret-agtige. Fyens Stiftstidende var begejstret over det arkitektoniske udtryk i den renoverede bygning, betegnede arkitekturen som livlig og med en "storartet og imponerende facade".+Ombygningen skabte en af de mest særprægede banegårde i landet. De tilføjede bygningsdele var ganske vist tilpasset Holsøes bygning, men bygningens nye dominerende elementer, de karakteristiske tårne og spir, var i deres efterligning af maurisk eller byzantinsk stil nærmest minaretagtige. Fyens Stiftstidende var begejstret over det arkitektoniske udtryk i den renoverede bygning, betegnede arkitekturen som livlig og med en "storartet og imponerende facade".
  
 Den blev 1913-14 erstattet af en ny banegård, placeret ca. 200 meter øst for sin forgænger. Den er tegnet i nybarok stil af [[Heinrich Wenck]]. I dag er der kontorer i banegårdsbygningen fra 1914. I sommeren 2013 genåbnede Odense Musikbibliotek i den gamle afgangshal, men det er nu blevet inkorporeret i Odense Centralbibliotek. Den blev 1913-14 erstattet af en ny banegård, placeret ca. 200 meter øst for sin forgænger. Den er tegnet i nybarok stil af [[Heinrich Wenck]]. I dag er der kontorer i banegårdsbygningen fra 1914. I sommeren 2013 genåbnede Odense Musikbibliotek i den gamle afgangshal, men det er nu blevet inkorporeret i Odense Centralbibliotek.

Sti: • wilhelm_conrad_rontgen • sjunse • aboret • tom_lehrer • anne_mouritsdatter_gyldenstjerne • gjorslev • trafikstyrelsens_direktorer • alen • skane • fort

Print/export