Den 7. september 1973 blev et S-tog, der holdt for ”stop” ved Østerports I-signal påkørt bagfra med stor kraft af et efterfølgende S-tog, der havde passeret det dækkende AM-signal i stilling ”stop”. Ved kollisionen blev 2 personer dræbt og 24 kvæstet, heraf 5 alvorligt.

Årsagen til kollisionen blev fastslået til at være mangelfuld signalobservation, idet lokomotivføreren for det påkørende tog ved passage af AM-signal 3016 fejlagtig antog, at det efterfølgende AM-signal 3021 (der dækkede det holdende S-tog) ville vise fast grønt lys eller blinkende grønt lys, samt at han, da han iagttog dette signal vise ”stop”, reagerede så sent, at påkørslen ikke kunne undgås.

Den omstændighed, at AM 3021 havde en kort synlighedsafstand, samt det forhold at det påkørte tog 60146 holdt umiddelbart efter sikkerhedsafstandens endepunkt bag AM 3021, ville iflg. DSB's havarigruppe under forudsætning af normal signalobservation og normal reaktion fra lokomotivføreren ikke have medført fare for togsikkerheden.

Se også:

Print/export