M/F ASA THOR 1965-1997

Da DSB havde fået nogenlunde styr på befordringen af biler over Storebæltet, blev næste udfordring godstrafikken, som op gennem 60'erne var støt stigende. I 1964 besluttede man at bygge en decideret godsfærge til overfarten.

M/F ASA-THOR blev bygget på Nakskov Skibsværft og leveret i Korsør den 17. december 1965 På grund af juledagene, blev færgen først indsat på ruten Korsør-Nyborg den 3. januar 1966.

ASA-THOR var som den første færge på ruten forsynet med 4 jernbanespor. For at færgen kunne benytte de eksisterende færgelejer blev de 2 midterste spor delt ved hjælp af et sporskifte på færgen.

M/F ASA-THOR sejlede næsten udelukkende på Storebælt. Men var i korte perioder afløsnings eller forstærkningsfærge på København-Malmø i weekenderne. I juni 1975 var færgen i en kort periode indsat på Gedser-Warnemünde overfarten.

I 1981 blev ASA-THOR opgraderet og indrettet til transport af farligt gods. Som sådan fortsatte færgen sit virke indtil 5. april 1997 sejlede sin sidste tur. Færgen blev herefter oplagt i Nyborg.

I september samme år blev færgen solgt til et engelsk selskab og den 20. september 1997 afgik nu „ASA“ fra Nyborg med kurs mod Alang i Indien hvor ophugning påbegyndtes i november.

Print/export