Klampenborg, 31. december 1892 tog fra København kl 15:30 med 8 vogne, forsætter i fuld fart ud over drejeskiven og ind mod en jordvold i nordenden af stationen. Vacuumbremsen virkede ikke. Fyrbøder og lokofører omkom.
„Jærnbaneulykken i Klampenborg den 31. December 1892“ i Illustreret Tidende årgang 34, nr. 15, 08/01-1893 , s. 185, gengivet med følgende tekst: „Jærnbaneulykken ved Klampenborg. Da et af Togene Nytaarsaften kom. fra Kjøbenhavn til Klampenborg, standsede det ikke, som det skulde, foran Stationen, men gled med rask Fart forbi denne ned over Drejeskiven og løb ind mod den høje Jordvold, der afslutter Banelinien. Det saa et Øjeblik ud, som om der skulde indtræde en skrækkelig Katastrofe; de i Toget værende Passagerer saa vel som de paa Stationen værende Tilskuere vare ved at blive grebne af Panik, da det viste sig, at Toget ikke standsede; men man slap heldigere, end det kunde ventes, idet kun to Mennesker, Lokomotivføreren og Fyrbøderen, kom saaledes til Skade, at de mistede Livet, den ene straks, den anden efter et Døgns Lidelser, medens samtlige Passagerer slap med Skrækken eller nogle uvæsentlige Skrammer. Ulykken skyldes, efter hvad man mener at have faaet oplyst, den Omstændighed, at Vakuumbremsen paa Grund af den indtraadte stærke Frost ikke vilde virke.
Da Lokomotivføreren mærkede dette, gav han straks Kontradamp og Signal til at sætte Haandbremserne i Virksomhed. Paa Grund af Skinnernes ved Frosten frembragte Glathed var dette imidlertid ikke nok til at standse Toget; Lokomotivet borede sig ind i Jordvolden og ødelagdes, medens de to Mænd, som betjente det, slyngedes bort og kvæstedes, efter at de til det sidste havde gjort deres Pligt ved Indstilling af Styr og Regulator, saaledes at en større Ulykke afværgedes, idet Farten i det sidste Øjeblik betydelig sagtnedes, og en Kedeleksplosion blev undgaaet. Katastrofen har givet Anledning til, at der fra Jærnbanebestyrelsens Side føres en skærpet Kontrol med Vakuum bremsernes Virkeevne i Frosttiden.“
