Herlufmagle station (Rm) (1. juni 1924-20. maj 1966) - stationsbygningen - opført 1922 - nedrevet 18. november 2013
Stationen blev anlagt på Midtbanen og blev ved dennes nedlæggelse en del af Sydbanen (Ringsted-Næstved). Stationen lå ca. 600 m vest for landsbyen Herlufmagle, og for at komme til stationsbygningen måtte man over broen syd for stationen og lidt mod nord ad stationsvejen. Trafikanlæggene som læssespor, læssevej, fast enderampe og varehuset, lå øst for banen og dermed nærmest landsbyen.
Det havde nok været bedre, om stationsbygningen havde ligget øst for sporene og dermed i kurvens yderside (ikke mindst af hensyn til oversigtsforholdene på banen) og læssesporene på den anden side. Årsagen til beliggenheden forklaret med terrænforhold samt hensynet til landsbyen Trælløse, der imidlertid ligger 3 km vest for stationen, så beboerne der har haft nemmere ved at benytte rutebilen gennem Skelby på Næstved-Sorø landevejen. Stationen kom i øvrigt til at ligge ret øde.
Landsbyen Herlufmagle havde ca. 250 indbyggere i 1924, og der var betydelige industri- og handelsforetagender: dampsavskæreri, bryggeri, andelsmejeriet Godthaab, bagerier og mølle. Foruden to skoler var der lægebolig, kirke, præstegård, kro og gæstgiveri. Stationen blev i hele sin levetid banens bedste, hvad godstransporterne angik, og læssesporet måtte allerede i 1925 forlænges. Med persontrafikken var det knapt så godt, da rutebilerne og før dem post- og dagvognene (postruten Glumsø-Næstved) var nemmere at benytte for beboerne, da der kørtes til posthuset i landsbyen. Postkontoret blev - mod sædvane - ikke flyttet til stationen, da banen åbnedes.
Den fornemme stationsbygning skyldtes - ligesom Midtbanens fleste andre bygningsværker - DSBs overarkitekt Seest. I Herlufmagle og Vrangstrups hovedbygninger, der var ens, var stueetagen optaget af banens kontorer og ekspeditionslokaler. Stationsforstanderens bolig på l. sal bestod af 4 værelser på i alt 40 m2 samt et pigeværelse på 10 m2. På loftet fandtes et afløserværelse; der opførtes i 1926 en særskilt portørbolig. Mellem det murede varehus med ilgodsrum lå bygningen, der indeholdt signal- og sporskiftetræk m. v. - kommandoposten.
Da stationen blev opslået ledig i 1935 oplystes det, at der var brændsels- og vaskekælder i huset, kloset, elektrisk lys og indlagt vand i køkkenet (pumpe!). Haven var oprindeligt på 1400 m2, men var nu kun 750 m2. Af biindtægter var der kun ca. 200 kr. for vejning samt 352 kr. for rengøring, hvis stationsforstanderen selv ville tage sig af den. Hans daglige stationstjeneste lå fra kl. 6.15 til 15.15 eller 15.15-19.40 og 20.10-0.40 skiftende hver 2. uge. Som medhjælp havde han en stationsmesterprøvet overportør og på hverdage tillige en stationspasser 4 timer daglig.
Efter stationens 2. nedgangsperiode kom den som så mange andre i søgelyset. I midten af 1950erne havde DSB fundet ud af, at en mængde mellemstationer landet over skulle nedlægges. Rationaliseringerne tog fart, og flere stationer på strækningen Næstved-Ringsted blev i 1963 foreslået helt nedlagt. Man afventede dog først resultatet af de undersøgelser, som baneplanudvalget foretog på grundlag af trafiktallene for 1964/65. Da disse forelå, var det sket med Herlufmagle, som nedlagdes 22. maj 1966. Læssesporet var allerede blevet fjernet først på måneden.
Banen drejer ved Herlufmagle i en kurve først mod nordvest og ved passagen gennem den sydlige udkant af Østerskov atter mod nord og løber ind til Glumsø station. Kort før indløbet passeres dæmningen, der var en del besværligheder med både under anlægget og senere, idet den flere gange skred.
