Railion EG rangerer med godsvogne DB Schenker Rail Scandinavia A/S - tidligere Railion Scandinavia og Railion Danmark A/S - er et skandinavisk godsjernbaneselskab med hovedsæde i Danmark.

Selskabet blev etableret 1. januar 2001 på basis af indskud af aktiver, passiver og forpligtelser mv. fra DSB's daværende godsdivision, DSB Gods. Hovedsædet ligger i Høje Taastrup og virksomheden fungerer som et nationalt datterselskab af DB Schenker Rail - Deutsche Bahns godsdivision.

I 2007 indgik DB Schenker og Green Cargo en aftale om dannelsen af et fælles selskab - Railion Scandinavia - hvor DB Schenker ejer 51% og Green Cargo ejer 49% af aktiekapitalen. Selskabet blev stiftet den 19. marts 2008, og selskabet står for produktion af tog fra/til Tyskland og Sverige, samt godstog i Danmark.

Den 16. februar 2009 skiftede selskabet navn til DB Schenker Rail Scandinavia A/S. Samtidig oprettedes DB Schenker Rail Services A/S som salgsorganisation. Navneskiftet var et led i en ensretning af DB's internationale godsdivision.

Eksterne henvisninger
Print/export