21. november 1979 kørte to lokomotiver litra MZ i havnen i Korsør

To Mz-lokomotiver (MZ 1445 og MZ 1455) med to tankvogne efter kørte ud på færgeklappen i leje 3 i Korsør for at komme fri af et sporskifte og kunne rykke tilbage mod et andet spor. Da der ikke var nogen færge i lejet havde klappens yderste ende intet at hvile på og blev kun holdt oppe af wirer. Disse knækkede under lokomotivernes vægt (2×140 t) og begge lokomotiver samt de to tankvogne endte i vandet i færgelejet.

Ingen personer kom tilskade ved uheldet - lokomotivføreren redede sig i land.

Til at hæve lokomotiverne tilkaldtes flydekranen Hercules fra Københavns Havn. MZ 1445 kom på land tre dage efter uheldet og MZ 1455 fire dage efter uheldet.

Lokomotiverne blev sendt til leverandøren NOHAB til renovering og kom atter i drift i efteråret 1980.

Print/export