**Tyge Krabbe* (ca. 1474 - 23. juni 1541) var dansk rigsmarsk og rigsråd.
I 1507 blev han lensmand på Helsingborg Slot. Han var medlem af rigsrådet og blev som deltager i adelsoprøret én af Christian 2.`s bitreste fjender. Christan 2. fratog ham Helsingborg, men efter at Frederik 1. var kommet til magten, fik Tyge Krabbe borgen tilbage.
Han var gammeltroende, holdt fast på katolicismen og bekæmpede de lutherske i Skåne. Under Grevens Fejde sluttede han sig til grev Christoffer, men under Slaget ved Helsingborg i 1535 skiftede han side og lod Kernens kanoner beskyde lybækkerne bagfra, hvilket betød deres endelige nederlag. Han sluttede sig herefter til Christian 3.
Han var gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz, en datter af Christian 2.'s hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz. Datteren Olive blev gift med Erik Olufsen Gyldenstjerne.