Søren Norby dansk søkriger, 1530.

Deltog sandsynligvis i krigene mod Lübeck og Sverige i 1530. Chef for en eskadre under angreb på Ålandsøerne og straffetogter mod venden i 1509 og 1511 samt deltager i slag mellem danske og lybsk flåde ved Bornholm 1511 - slaget endte uafgjort.

Søren Norby forlenedes som belønning med Børringe kloster i fri forlening samt Haraldsborg Len som pantelen. I 1514 blev han lensmand på Island.

Christian 2. gjorde ham i 1517 til flådens øverstbefalende og samtidig lensmand på Visborg og Gotland under krigen mod Sverige.

Han indtog Øland (og Borgholm) i 1519 og i 1520 spærrede han Stockholm fra søsiden. Senere samme år blev han lensmand på Kalmar slot.

Han søgte at bekæmpe Gustav Vasas oprør i Dalarne og drev svenskerne ud af Finland og væk fra Ålandsøerne. Christian 2. gav ham derefter i 1522 Finland og Norbotten i forlening, men i 1523 mistede han herredømmet over Borgholm på Øland og Kalmar slot. Med base på Gotland - som han ville bevare for Danmark - opbragte han mange skibe tilhørende Lübeck og anerkendte derfor efter svenske angreb Frederik 1. som sin lensherre.

Da betingelserne i Malmørecessen af 1. september 1524 overlod Gotland til den svenske konge, nægtede Søren Norby at forlade Visborg.

På initiativ af danskerne blev han afskåret fra forsyninger fra Sverige og hansestæderne, og han gav sig derfor til atter at opbringe handelsskibe, inden han gjorde landgang i Blekinge og rykkede ind i Skåne hvor bønderne i stort tal sluttede sig til ham. På vegne af Christian 2. lod han sig derefter hylde på Lunds landsting.

Da han belejrede Helsingborg blev han slået af Frederik 1.'s feltherre Johan Rantzau i slaget ved Lund og slaget ved Bunketofte.

Søren Norby indgik [28. juni]] 1525 forlig med danskerne og fik Lyckå og Sølvesborg i forlening mod at afgive Gotland. Herfra fortsatte han sine tvister med Gustav Vasa og Lübeck, men led det endelige nederlag i et søslag mod danske, svenske og lybske flåder ved Blekinge den 24. august 1526.

Efter at være undsluppet til Livland sluttede han sig til Christian 2. i Nederlandene i 1528. Han gik i kejserlig tjeneste og deltog i belejringen af Firenze fra 1529. Han faldt ved Firenze i 1530.

Print/export