Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo i Skåne var, næst Øresundstolden, Danmarks største indkomstkilde, og det sydvestligste Skåne var i flere århundreder i merkantil henseende det vigtigste sted i Danmark. Der blev betalt skat af saltet til konserveringen. Det kom fra Lüneburger Heide, og blev leveret af hansekøbmændene, der havde en af deres vigtigste handelsstationer her.
Det opgives i 1300-tallet at det under markedet lå omkring 40.000 både i Øresund og at 300.000 mennesker deltog i kommersen. Måske er tallene overdrevne, men at det drejede sig om meget store tal er der ikke tvivl om.
Ifølge Adam af Bremen stod silden ved den skånske kyst så tæt, at fisken lod sig øse af havet med de bare næver.
Kvalitetskontrollen på sildmarkedet var hård - hvis silden pakkedes forkert, var straffen døden. Det var nødvendigt, da man ikke kunne holde den høje pris, hvis varen ikke var af den bedste kvalitet.
Den skånske sild eksporteredes ud over hele Europa, og var i middelalderen en meget populær 'luksus' fødevare især under fastetiden, når man ikke måtte spise kød.
Nede på kontinentet fandtes bestemmelsen, at en fiskehandler som førte sild, der ikke var skånske, måtte sætte et rødt flag på sin bod.
