'Oluf 2.' ('Oluf Håkonsen', norsk 'Olav IV Håkonsson', 1370-1387) var konge i Danmark fra 1376-1387 og i Norge fra 1380-1387.

Oluf 2. var søn af Valdemar Atterdags datter, Margrete 1., Da Valdemar Atterdag døde, havde han ingen overlevende sønner. Af seks børn var kun Margrete tilbage. Hun blev gift med Håkon 6. af Norge og fik sønnen Oluf. Valdemar havde lovet den svenske konge, Albrecht af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht IV, skulle overtage den danske trone efter Valdemars død. Men hverken befolkningen eller Rigsrådet med drosten Henning Podebusk i spidsen ønskede Albrecht IV som konge. Hansestæderne var heller ikke begejstrede. Fyrstedømmerne Pommern og Sachsen-Lauenburg ønskede heller ikke en mecklenburgsk stormagt til nabo. Valget faldt i stedet på den blot 5-årige Oluf med hans mor, Margrete, som formynder. Oluf måtte underskrive en håndfæstning hvori han lovede at indkalde til danehof hvert år, samt at en del af de ejendomme, som Valdemar Atterdag havde konfiskeret, skulle tilbageleveres.

I 1376 gik en mecklenburgsk hær i land ved København, men drost Henning Podebusk klarede sagen ad forhandlingens vej. I 1380 døde kong Håkon VI af Norge, og Oluf overtog tronen. Margrete vendte nu blikket mod Skåne, hvor flere borge – og især det indbringende sildemarked – var på Hansestædernes hænder. Ved fredsslutningen ved Stralsund i 1370 under Valdermar Atterdag var det aftalt, at det indbringende sildemarked skulle være på udenlandske hænder indtil 1385. Margrete lagde et stort diplomatisk pres på Hansestæderne for at få dem til at opgive Skåne. Og hun nøjedes ikke med diplomatiske midler, men stod også bag egentlige pirattogter mod Hansestædernes handelsskibe. Til sidst føjede Hansestæderne sig, og Skåne var igen på danske hænder.

I Sverige var svenskerne yderst utilfredse med deres konge, Albrecht III af Mecklenburg. Margrete indledte forhandlinger med svenske stormænd, som var meget tilbøjelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men før det lykkedes Oluf at forene de tre nordiske lande, døde han den 3. august 1387, knap 17 år gammel. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Han blev aldrig gift og efterlod sig ingen børn.

Oluf 2.|Håkon 6.|Margrete 1.|Magnus Eriksson af Sverige|Blanka af Namur|Valdemar 4. Atterdag|Helvig af Slesvig|Danmark, Oluf 2.

[[Kongerækken|Konge i Danmark]]<br />[[1376]]-[[1387]]|[[Valdemar 4. Atterdag]]<br />[[1340]]-[[1375]]|[[Margrete 1.]]<br />[[1375]]-[[1412]] [[Norges regenter|Konge i Norge]]<br />[[1380]]–[[1387]]|[[Håkon 6.]] [[1343]]–[[1380]]|[[Margrete 1.]]<br />[[1388]]–[[1412]]

Kilder og eksterne henvisninger