Kavaleri (caballus for „hest“ over cavalliere for „kavaler“, dvs. rytter1)) er en våbenart, der består af soldater til hest (evt. dromedarer men ikke elefanter). I den danske hær betegnes kavaleriet også rytteri.
Kavalerityper
Tungt kavaleri
Katafrakter blev bl.a. brugt af Romerne, partherne og sassaniderne i oldtiden.
I løbet af middelalderen iførte ridderne sig mere og mere panser. Det kulminerede med heldækkende rustninger i højmiddelalderen. Hestene blev også pansrede, dog ikke på benene.
Kyrasserer (corium for „læder“ over cuirasse<ref name=„politiken“/>) var tungt kavaleri med rødder i middelalderens riddere. De blev brugt til frontalangreb og har navn efter deres kyras: et 6–7 kg tungt bryst- og evt. rygharnisk, der kunne modstå musketkugler og sværdhug. Kyrassererne bar også hjelme.
Let kavaleri
Husarer (huszàr for „den tyvende“<ref name=„politiken“/>) var let kavaleri og blev brugt til rekognoscering og kurertjeneste. De var ofte iklædt elegante uniformer med løse jakker (dolman).
Lansenerer (tysk) havde ca. 3 m lange lanser til angreb, fx til at forfølge flygtende fjender med eller til nålestiksangreb på forsyningstropper.
Beredent fodfolk
Dragoner (draco for „drage“ over fransk<ref name=„politiken“/>) var oprindeligt infanterister, der red til fronten. Desuden red de fleste officerer i hæren – uden at være kavalerister.
Kavalerivåben
Heste var det hurtigste transportmiddel på landjorden, og bue og pil kunne ramme fjenden på afstand. Før opfindelsen af stigbøjlen var det svært at anvende bue og pil fra hesteryg, men skytherne mestrede dette. Egypterne anvendte stridsvogne som svar på problemet.
Indførelsen af krudtet gjorde kavaleriet forældet. Men efterhånden som hjullåspistoler blev almindelige i det 16. århundrede, fik kavaleriet sin renæssance. I 30-årskrigen afgav rytterne skud i formationer med op til fire ladte pistoler pr. rytter. Hjullåspistoler afløstes i det 17. århundrede af flintelåspistoler, og sablen blev stadig brugt, selv om den påførte fjenden relativt få skader. Korte geværer kaldet karabiner forvoldte større tab, men blev først værdsat efter opfindelsen af metalpatronen (indført 1873).
Opstilling
Romerriget i republikkens tid tildelte ca. 300 ryttere i 10 turmæ til hver legion. Hver turma havde tre decurioner som underofficerer.
I renæssancen opstod i de lejede hære kavaleriregimenter opdelt i eskadroner med 100-150 ryttere. I den amerikanske borgerkrig opstillede delstaterne nummererede kavaleriregimenter med hver 10 eskadroner – benævnt Able, Baker…Item og King (Jig var udeladt).
20. århundrede
Under 1. verdenskrig blev mange kavalerister jagerpiloter2).
Omkring 2. verdenskrig blev mange kavaleriregimenter omdannet til panserregimenter, men der deltog stadig kavalerister i 2. Verdenskrig.
Under Vietnamkrigen havde den amerikanske hær et „luftkavaleri“ (Air Cavalry) bestående af helikoptere.
I dag betegnes visse pansrede spejderkøretøjer som kavalerikøretøjer3), mens kavaleri med heste kun anvendes som ceremonielle enheder.
Se også
Det Store Opgør – Verdenskrigen 1914-18, oversat af Stig Jensen, 1967, Forlaget Skrifola, intet ISBN
