Dragon er var oprindeligt beredent infanteri, der var uddannet i ridning samt infanterikampfærdigheder. Men brugen ændredes over tid, og i løbet af 1700-tallet udviklede dragoner sig til konventionelt lette kavalerienheder. Dragonregimenter blev etableret i de fleste europæiske hære i slutningen af 1600-tallet og det tidlige 1700-tal.
I middelalderen blev drager betragtet som et symbol på magt og mod, to kvaliteter, der gør dem næsten usårlige. I fortællingerne om Ridderne af det runde bord er kong Arthurs fane prydet af en flyvende drage.
Etymologi
Der findes adskillige teorier om oprindelsen af ordet dragon.
- I 1500-tallet har flere militærkorps en drage på deres fane. Voltaire hævder, at det er grunden til, at udtrykket dragon blev brugt til at beskrive et militærkorps.
- En engelsk teori hævder, at ordet dragon stammer fra en type musket af samme navn, der brugtes af engelske soldater i renæssancen.
- Kaptajn Choppin hævder i sin bog
„Histoire des dragons“fra 1893, at dragon stammer fra„Raoul Dragon de Gomiécourt“, der førte en flok soldater, som kæmpede til fods og til hest mod Henrik I.
Med skyttegravskrigen under 1. verdenskrig havde kavaleriet udlevet sin rolle som kampenhed. Men selv under 2. verdenskrig anvendtes kavaleri sporadisk i kampe i uvejsomme områder på Østfronten, men også her erstattede terrængående troppetransportkøretøjer hesten.
Efter krigen forsvandt hesten som transportmiddeel for kamptropper i samtlge europæiske og nordamerikanske væbnede styrker. Kun den schweiziske hær fastholdt den 18. schweiziske dragoneskadron frem til 1972.
Titlen er bevaret i moderne tid af en række pansrede eller beredne regimenter.
Danske dragoner
Jydske Dragonregiment har sine rødder i 3. Dragonregiment, der blev oprettet i 1670'erne. Jydske Dragonregiment var oprindeligt et kavaleriregiment, men allerede i 1930'erne indførtes både cyklist- og motorcykeleskadroner. Efter 2. verdenskrig er regimentet i stigende grad blevet et panserregiment.
