Hartkorn betyder egentlig „hårdt korn“, altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og kvalitet bonitet). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med en fælles „møntfod“. Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte „hårde korn“ eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med tønder land. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album, også kaldet en Penning, den var 2 favne (eller 2 x 3 = 6 alen) på hvert led, svarende til 36 kvadratalen.
Ved enevældens indførelse i 1660 var staten næsten bankerot, adelen havde mistet al troværdighed i løbet af svenskekrigene, og Frederik 3. skulle bruge penge. I stedet for at lade skatteinddrivningen ske via adelen, ønskede monarken i det enevældige kongerige selv at stå for statens finanser.
Efter flere mere eller mindre mislykkede forsøg fik man i 1688 indført Christian 5.s matrikel. Det var den første egentlige matrikel, og efter svensk forbillede klassificerede man alle ejendomme efter deres areal og jordens bonitet.
Lensgrever & -baroner
i 1671 under Christian 5. blev titlerne lensgreve og lensbaron oprettet. Begge titler kunne erhverves af adelige såvel som borgerlige, under forudsætning af at de besad jord nok. Købmænd, rige borgere og andre kunne dermed få adelig status.
Udenlandsk adel og borgere kunne også erhverve titlerne.
Den gamle adel -uradelen- var ikke udelt begejstret for det nye blod i denne brevadel… som det fremgår af en klassisk satire „Grevens og Friherrens Komedie“
Nye grevskaber
For at erhverve titlen lensgreve krævedes mindst 2.500 tønder hartkorn.
F.eks. familien Schaffalitzky, der kom fra områder i Tjekkiet og som med gehejmeråd Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell (1720-97) i 1784 oprettede Grevskabet Muckadell med hovedsæde på herregården Arreskov (og Brobygård og Gelskov) på Sydfyn.
Nye baronier
For at erhverve titlen lensbaron krævedes mindst 1.000 tønder hartkorn.
Landbruget blev værdisat i td. hartkorn
Alt hvad der blev produceret på en gård blev værdisat efter et system, der havde måleenheden en tønde hartkorn, dvs: ca 139 liter eller ca. 100 kg.
Rug og byg - og så havre
Udgangspunktet for korntyper var rug og byg til de holdbare rugbrød hhv byggrød (og ikke mindst til Ølbrygning) - mens havre var andenklasses. ' Havrejord' blev nedsættende brugt om knap så god jord. Den fjerde danske kornsort, hvede, kom først til som en del af dyrkningen på alm landbrug i 1800-tallet.
Sammenlignelig enhed
Enheden sikrede at gårde eller landsbyer var mere sammenlignelige - også set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen.
Måleenheden hartkorn blev også brugt ved værdiansættelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- møller, fiskeri (typisk åer og søer), men også helt andre indtægtsgivende aktiviteter som broafgifter, vadesteder, krohold etc .
Jorden blev værdisat efter ydeevne
Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået.
{|class=„wikitable“
<small>Tabellen viser udregning af skatteskyld i forhold til jordtype.</small>
Der beregnedes 14.000 sjællandske kvadratalen til 1 td. udsæd. Jord af 24 tdr. udsæd, hvor årligt 2/3 blev tilsået, medens 1/3 lå brak, regnedes for 16 tdr. årlig udsæd, og en jord af 12 tdr. udsæd, som kun blet tilsået hvert sjette år, regnedes for 2 tdr. årlig udsæd.
Jord, der ikke blev dyrket blev også værdisat i måleenheden hartkorn
{|class=„wikitable“
Skov blev værdisat efter antallet af svin, der kunne leve der
'Skov' overalt 24 svins olden pr. td. hartkorn.
Dyrehold blev også værdisat i måleenheden hartkorn
{|class=„wikitable“
Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til
1844. Det var en fuldstændig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt hartkornsboniteringen.
Nyt system efter 1844
Systemet blev dog forældet i forbindelse med udskiftningen, udflytning af gårde og omfordeling af jord i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede:
Derfor blev der lavet en ny jordtypebedømmelse i 1844, den såkaldte Matrikelbonitering, som er den mest detaljerede kortlægning af jorden i Danmark til dato. Ud over den arealmæssige information indeholder kortene også oplysninger om arealanvendelsen ved den store udskiftning i
1780’erne og information om jordens produktionsevne – dens bonitet.
{|class=„wikitable“
<small> Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn.</small>
Det er opgjort (<small>se wiki kilde</small>), at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr hartkorn: Ejerskabet var fordelt på godsejere(adel) og konge med mere end 95% - knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, resten (mindre end 5%) var ejet af købstæder, selvejerbønder og kirken.
Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, indeholdt en landsdækkende kortlægning af matriklerne samt en optegning af et helt nyt matrikelkort (1:4000). Kortene er såkaldte økort, hvilket vil sige, at hvert kort omhandler ét ejerlav udarbejdet med udgangspunkt i landsbyen eller hovedgården.
Bonitetsbedømmelsen blev gennemført i perioden fra 1806 til 1826. Agerjorderne blev vurderet efter deres evne til at avle korn. Eng blev vurderet i forhold til mængden og kvaliteten af høhøsten, og andre arealer blev vurderet efter det antal kreaturer, som arealet kunne yde græsning til. Jorderne blev vurderet i henhold til en 24-trins-skala, hvor den bedste jord fik takst 24. For at fastlægge værdien af taktgrundlag 24 udpegede man et gårdlav i Karlslunde mellem Roskilde og Køge.
Markernes bonitet og deres arealstørrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige gårdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. 1844-matrikelboniteringen blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 år. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn forsvandt som beskatningsgrundlag. Det hindrede dog ikke, at 1844-matriklen blev brugt både i erhvervsmæssige og private sammenhænge langt op i det 20. århundrede.
Litteratur
- C. Rothe:
Beretning om den i Aaret 1844, for Kongeriget indførte nye Skyldsætnings Væsen og Historie, 1844.
- Henrik Pedersen:
De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, 1928
Eksternt link
- En gennemgang af matrikuleringerne med hovedvægten på udarbejdelse af kortmateriale.
