Hans Severin (død 1679). Friskyttekaptajn. Født enten i Ysted (Ystad) eller Skiverup (Skivarp); oplysningerne herom varierer. Hans Severin var en af de titusinder af skåninger, som efter 1658 blev tvangsudskrevet og blev skibet til Baltikum og Pommeren, for at slås i svenskernes hær. Skåningerne blev behandlet på en rent ud umennesklig måde af deres svenske officerer og i raseri over dette blussede adskillige mytterier op som alle blev druknet i blod - skåningernes. I meget sjældne tilfælde lykkedes det dog en eller anden at flygte, og en af dem var Hans Severin. Han rejste til Danmark og tjenestegjorde først ved et dansk dragonregiment. Derefter søgte Severin hos general Arensdorf om en ny tjeneste og fik, fordi han var skåning, til opgave at organisere et friskyttekompagni i Skåne.
Severin fik rang af løjtnant og sluttede sig til Dreyers friskyttekompagni, der havde hele det sydlige Skåne som operationsområde. Severins had mod svenskerne og mod de skåninger som ikke bekæmpede dem var åbenbart stærkt. Han fik afløb for sit had gennem at voldtage og slå ihjel på sådan måde, at den danske generalmajor Meerheim lod ham arrestere i april 1678. Severins baggrund blev kom for dagen og han blev snart frigivet igen og befordret til kaptajn og fik i november i opdrag at udruste og føre befaling over Børringeklosters friskyttekompagni. I begyndelsen af 1679 havnede Hans Severin i kløerne på den såkaldte snaphanejæger Sven „Banketröja“ Erlandsson, og dermed var hans liv til ende. Severin måtte dog have indjaget et vist respekt selv hos denne berygtede svenske soldat, fordi han i stedet for at tro mod vanen plage livet af sine ofre, overleverede Erlandsson Severin til en svensk militærdomstol.
Den dømte Hans Severin „att spetsas levande, inte invärtes; utan mellan rygg och hud igenom nacken, sedan sättas på pålen, fötterna naglade och händerna bakbundna under en ny galge, med rep om halsen, icke tilldraget. Hans namn slås på galgen.“. I et brev dateret februar 1679, meddelte amtmanden i Landskrone Knud Thott, sin herre og konge Christian 5. om kaptajn Hans Severins frygtelige død.
