Den store nordiske krig startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, Polen og Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen.
I 1700 erobrer danske tropper den slesvigske del af Gottorp, som var allieret med svenskerne. Den svenske konge, Karl XII, svarer overraskende igen med at landsætte tropper ved Humlebæk på Sjælland. Men endnu engang intervenerer de europæiske stormagter, England og Holland, og efter en hurtig fredsslutning i Travendal 18. august 1700 tvinges svenskerne væk fra Sjælland og danskerne ud af Gottorp, så man igen opnår status quo.
Svenskerne, som på den tid er stormagt, vinder relativt nemt over Polen, hvorefter Karl XII vender blikket mod Moskva. Svenskernes har deres hovedarmé i Polen, som Kong Karl XII og General Rehnskiöld er ledere af (den er måske på 40 000 mand), og så har de en forstærkende armé ledet af General Lewenhaupt på lidt over 10 000 mand, der skal slutte sig sammen med hovedarméen. Det sker dog først for sent. Hovedarméen hører nemlig, at der er oprør i Ukraine og at en horde af kosakker står klar til at kæmpe mod russerne, og man lægger derfor en mere sydøstlig marchrute. Det forhindrer imidlertid General Lewenhaupt i at slutte sig sammen med hovedarméen, og hans styrke bliver knust i slaget ved Lesna, så kun ca. 5 000 mand undslipper og slutter sig til hovedarméen. Samtidigt er horden af kosakker tilsyneladende også blevet knust, men nogle hundrede kosakker slutter sig til den svenske hovedarmé. Russerne har i al den tid benyttet sig af den brændte jords strategi for at undgå en direkte kamp mod den svenske hovedarmé. Da vinteren er hårdest slår russerne endelig til mod svenskerne.
Da svenskerne i 1709 ved Poltava lider et stort nederlag til den russiske hær (Slaget ved Poltava), og Karl XII flygter til Tyrkiet, bliver fristelsen for stor, og Danmark erklærer Sverige krig, og en dansk hær går i land i Skåne. Det var en af de hårdeste krige, Danmark har været deltager i. Skåne og Blekinge bliver hurtigt generobret, men snart lider de danske tropper nederlag i slaget ved Helsingborg i 1710 og ved Gadebusch i 1712. Hertil kommer, at København rammes af en pestepidemi der koster omkring en tredjedel af befolkningen livet. Først fra 1713 begyndte det at gå fremad med krigen. I 1715 vender Karl XII tilbage til Sverige, og året efter angriber han Norge med en hær. Svenskerne må dog trække sig tilbage, da Tordenskjold ødelægger deres forsyningsflåde ved Dynekilen. Ved fredsslutningen i 1720 på Frederiksborg slot sørger England og Frankrig for, at Danmark får lov til at beholde den gottorpske del af Slesvig som formelt annekteres i 1721, men ellers forbliver alt som før krigens begyndelse.
Krigen afsluttes med Freden i Nystad 1721 mellem Sverige og Rusland hvor Sverige afstod de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske Næs med Viborg.
