Bilag 1

Dokumentationskravet i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2 omfatter følgende:

1) Dokumentation for overholdelse af Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI’er) eller dele af TSI'er og såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, dokumentation for overholdelse af sikkerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

2) Dokumentation for virksomhedens sikkerhedsregler og andre regler vedrørende virksomhedens drift, personale og rullende materiel, anlæg m.v. samt dokumentation for, hvordan sikkerhedsledelsessystemet sikrer overholdelsen af disse.

3) Beskrivelse af de forskellige kategorier af virksomhedens eget personale herunder dokumentation for, at personalet er behørigt certificeret, godkendt og har de nødvendige kompetencer.

4) Beskrivelse af medkontrahenters personale som virksomheden anvender i forbindelse med driften, herunder dokumentation for, at personalet er behørigt certificeret eller godkendt og har de nødvendige kompetencer.

5) Dokumentation for, at medkontrahenten opfylder kravene i TSI'er og såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, dokumentation for overholdelse af sikkerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

6) Dokumentation for at de forskellige typer rullende materiel, der anvendes til driften er behørigt godkendt, herunder dokumentation for, at de opfylder kravene i TSI'er eller såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, dokumentation for overholdelse af sikkerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

7) Dokumentation for at virksomheden har overvågnings- eller vedligeholdelsesplaner for at sikre, at materiel, teknisk udstyr og anlæg bliver vedligeholdt og til enhver tid er funktionsdygtigt, samt dokumentation for overholdelse heraf.

8) Dokumentation for, at samarbejde om og køb af ydelser med et sikkerhedsmæssigt indhold hos en leverandør er fastsat i en skriftlig aftale, som definerer ydelsernes indhold og ansvar herfor.

Print/export