Oliven (Olea europaea) er - i sin oprindelige, vilde form - et lille, stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone og kroget stamme og grene. Skuddene er tornede de første år. Barken er først grågrøn og svagt håret, men senere bliver den gråbrun og glat. Gamle grene og stammer får efterhånden en lysegrå, furet bark. Bladene er modsatte, elliptiske og helrandede med tydelig spids og nedadbøjede kanter. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er lysegrå med hvidlige, skælagtige hår. Blomstringen sker i april-maj, hvor de små, regelmæssige, hvide blomster ses sidde samlet i klaser fra bladhjørnerne på to-årsgrene. Frugten er en lille stenfrugt, og de vilde planter har tyndere frugtkød end de dyrkede sorter.
;Ikke-synlige træk Rodnettet er kraftigt udviklet med dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og mange smårødder. Veddet er meget holdbart og har været brugt som gavntræ i flere tusinde år.
;Størrelse 15 x 12 m (25 x 15 cm/år)
;Hjemsted
Oliven hører hjemme i kystnære egne i det østlige Middelhavsområde fra Libanon og Lilleasien til det nordlige Iran og kysterne langs det Kaspiske hav. I de stedsegrønne egeskove ved Amman findes træet i vild tilstand (Olea europaea var. sylvestris
) sammen med bl.a. Azarol-Hvidtjørn, Fransk Anemone, Johannesbrød, Adonis palaestina, Amygdalus communis, Arbutus andrachne, Asparagus aphyllus, Calycotome villosa, Cistus villosus, Linum pubescens, Lonicera obtusa, Pistacia atlantica, Pistacia palaestina, Poa bulbosa, Quercus calliprinos, Rhamnus palaestinus, Rubia olivieri, Sarcopoterium spinosum og Styrax officinalis,
;Underarter Der er mindst 5 underarter, som er fordelt over artens naturlige udbredelsesområde: * Olea europaea subsp. europaea (Europa) * Olea europaea subsp. cuspidata (Iran til Kina) * Olea europaea subsp. guanchica (de Kanariske øer) * Olea europaea subsp. maroccana (Marokko) * Olea europaea subsp. laperrinei (Algeriet, Sudan og Niger)
;Sorter Nogle af de vigtigste sorter er:
;Anvendelse Oliventræets frugter bruges til