RMS Titanic var det andet skib i White Star Lines Olympic-klassen og er (nok) det mest kendte skib, som nogensinde er blevet bygget; både inden det var færdigt, som det største og mest luksuriøse skib verden havde set, og efter dets forlis i 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

Bygning af Titanic

Titanics køl blev lagt allerede tre måneder efter Olympics, som var blevet lagt i december 1907. Dette betød, at de to skibe næsten kunne bygges på samlebånd, og de ting, som man lærte ved konstruktionen af Olympic, kunne derved let og hurtigt overføres til Titanic. Titanic blev bygget ved siden af sin søster med plads nr. „401“, hvor Olympic bar plads nr. „400“. Arbejdet på de to skibe skred hurtigt frem, og Olympic var klar til at løbe af stablen og komme i vandet for første gang den 20. oktober 1910. Herved gik hun ind i historien som det største menneskeskabte objekt, der nogensinde havde bevæget sig.

Imens arbejdet med at udruste Olympic blev påbegyndt, fortsatte arbejdet på Titanic med at få hendes skrog færdiggjort. Titanic var endelig klar til at følge sin søster i vandet den 31. maj 1911, hvilket var samme dag som Olympic blev overdraget til White Star Line i Belfast havn. Dette skete efter to dages prøvesejlads, som blev gennemført uden problemer. Da Titanic løb af stablen, overtog hun sin søsters plads som verdens største skib, da hun var den tungeste af de to.

En undersøgelse<ref>http://www.nytimes.com/2008/04/15/science/15titanic.html?hp</ref>, offentliggjort i 2008, dokumenterer, at Titanics bygning ikke levede op til de kvalitetskrav, konstruktørerne havde opstillet. Det gælder specielt for de nagler, der blev brugt. Kun de mest krævende samlinger blev lavet af stålnagler, resten af mere skrøbelige jernnagler. Det forcerede byggetempo medførte, at kvalificerede leverandører ikke kunne følge med, hvorfor værftet måtte indkøbe sekundavarer. Endvidere kneb det med at finde tilstrækkeligt mange specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet.

Søsætningen

Søsætningen af Titanic blev overværet af mange, både på land og fra mindre skibe, som samledes ud for Titanic for at overvære stabelafløbningen. White Star Lines direktør J. Bruce Ismay, Harland og Wolff's Lord Pierre og J.P. Morgan - den reelle ejer af Titanic og Olympic - var også til stede. Klokken 12:13 blev ordren givet til at skibet glide i vandet for første gang. Det tog Titanic 62 sekunder, hvorved hun opnåede en gennemsnitsfart på 12 knob (22 km/t).

Under søsætningen krævede Titanic et liv. James Dobbis, som var en af de mange skibsarbejdere, som skulle fjerne de træbjælker, der holdt Titanic fast, nåede ikke væk i tide, inden det store skib begyndte at bevæge sig og fik alvorlige kvæstelser, da han blev ramt af nogle af disse bjælker. Han døde senere af sine kvæstelser. I alt mindst 16 mennesker døde under byggeriet af Titanic og Olympic. I nogle timer kunne man se de to søsterskibe, Olympic og Titanic, sammen, da Olympic samme dag var blevet overdraget til White Star Line. Klokken 15:00 gik J. Bruce Ismay mfl. om bord på RMS Olympic og sejlede tilbage til Liverpool.

Da Titanic var blevet søsat, gik turen over til en speciel tørdok, som var blevet bygget til Olympic-klassen, hvor Titanic, ligesom Olympic, skulle undergå sin udrustning. Under udrustningen fik Titanic ligesom sin søster installeret sine store motorer, som noget af det første, da det senere, når dækket var blevet lukket, ikke længere ville være muligt at få disse store maskiner ned i maskinrummet. Også Titanics 29 kedler blev installeret, samt hendes store generator, som skulle levere strøm til alle skibets lamper og store maskiner, bl.a. køkkenmaskinerne. Disse generatorer skulle senere gøre Titanics maskinarbejdere til helte, da de holdt dem i gang og derved vedligeholdt strøm og lys på skibet, lige indtil kort før Titanic.

Efter at de store maskiner var blevet installeret, begyndte arbejdet med resten af skibet, hvilket indebar alt fra andre tekniske instrumenter til de flotte udsmykninger, som skulle gøre Titanic til ikke blot verdens største skib, men også det mest luksuriøse, endda i meget større grad end Olympic. Alle disse ting resulterede i, at Titanic endte med at være godt 1.000 tons tungere end Olympia. Selvom Olympic-klassen havde fire skorstene, var det faktisk ikke nødvendigt med flere end tre, men da Lord Pierre mente, at skibene ville komme til at se både større og prægtigere ud med fire, fik de sat en ekstra skorsten på, som dog på ingen af de tre skibe blev brugt til maskinerne. For at de ikke bare skulle sidde der til ingen nytte, valgte man på alle tre skibe at benytte den fjerde og bagerste skorsten til ventilation fra maskinrummet og fra køkkenet.

Arbejdet på Titanic blev dog forsinket, efter at Olympic den 14. juni 1911 var kollideret med den britiske krydser HMS Hawke, hvilket betød, at arbejdskraft fra Titanic måtte overføres til reparationen af Olympic, som bl.a. måtte have skakten til skrueakslen skiftet, hvilket dog ikke blev noget særligt stort problem, da Titanic endnu ikke havde fået installeret sin.

Redningsbådene

I januar 1912 blev Titanics redningsbåde monteret. Oprindeligt ville man have 64, men som på Olympic valgte man at skære antallet ned til 14 standardbåde, 2 nødbåde samt 4 Engelhardt sammenfoldelige både, hvilket gav en totalkapacitet på 1.178 personer. Olympic-klassen kunne medføre ca. 3.300 personer, men da The Board of Trade blot krævede, at et skib på over 10.000 tons havde minimum 16 redningsbåde, valgte man at skære antallet ned til 20, hvorved man mere end overholdt reglerne. Der var flere grunde til, at man valgte at skære så kraftigt ned på antallet af redningsbåde. Den ene var, at man ikke forventede at skulle bruge redningsbådene til andet end at sejle folk over til et andet skib i tilfælde af ulykker, da man regnede med, at Olympic-klassen sagtens kunne holde sig flydende længe nok, til at hjælpen kunne komme frem. En anden årsag var, at man mente, at alle de redningsbåde ville gøre det for besværligt at komme rundt på skibet for passagererne;endelig mente man , at Olympic-klassen, og i særdeleshed Titanic, var usynkelige og derfor fungerede som sin egen redningsbåd.

Den 3. februar 1912 var Titanic igen tilbage i tørdokken for at få påmonteret sine tre enorme skruer, samt for at få den sidste tur med maling på hele skroget. Det varede dog ikke længe, før Titanic måtte forlade tørdokken for at give plads til Olympic, som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt en neddykket genstand. Dette kom dog ikke til at betyde ret meget for Titanic, da det kun tog skibsarbejderne en enkelt dag at skifte Olympics ødelagte skrue, fordi man kunne nøjes med at afmontere Titanics styrbordsskrue og montere denne på Olympic, hvorefter hun igen forlod værftet. Dette var den sidste gang, de to søstre mødtes.

Titanics første sejlads

I slutningen af marts var arbejdet på Titanic færdigt, og det var nu tid til, at Titanic skulle ud på en prøvesejlads, hvilket var planlagt til at skulle begynde den 1. april 1912 klokken 10:00, men pga. dårligt vejr valgte man at skubbe det til dagen efter. Grunden til dette var, at det ville have været alt for risikabelt at skulle manøvrere det enorme skib ned igennem Lagan floden, ved hvis bred Harland og Wolff værftet lå.

Tirsdag den 2. april var vejret så godt nok til at sejle Titanic ud af floden, og mange folk samledes omkring flodens bredder for at se Titanic, når hun sejlede igennem. Om bord var 78 fyrbødere, 41 besætningsmedlemmer herunder officerer mm. Titanics kaptajn under prøvesejladsen var Kaptajn Charles Barlett, eneste mand som havde kommandoen på alle tre skibe i Olympic-klassen. Charles Barlett, som ligeledes havde haft kommandoen på Olympic på hendes prøvesejlads og senere fik kommandoen på HMHS Britannic. Der var også repræsentanter fra bl.a. IMM i form af Harold A. Sanderson, og fra Harland og Wolff var Thomas Andrews og Edward Wilding om bord. De eneste, som manglede, var White Star Line, hvor både J. Bruce Ismay og Lord Pierre ikke kunne komme (Lord Pierre pga. sygdom). Også Titanics to radiooperatører Jack Phillips og Harold Bride var om bord, primært for at teste og finindstille Titanics radiosystem. Ligeledes om bord var C.J. Smith fra Southampton, som havde leveret skibets kompas, hvilket skulle testes for korrekt montering. Fra the Board og Trade var Mr. Carruthers om bord; han havde til opgave at sikre sig, at alt virkede om bord på skibet og derved kunne give grønt lys for, om skibet kunne tillades at transportere passagerer. Om morgenen den 2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebåde, som skulle fragte Titanic ud på det åbne vand, hvor hendes prøvesejlads skulle foregå. De bestod af i alt 5 slæbebåde, hvoraf den ene var Harland & Wolffs egen slæbebåd, Hercules, som fik æren af at modtage den første af Titanics slæbetov. De andre både var Huskisson, Herculaneum, Hornby og Hornby. Efter at alle slæbebådene havde modtaget deres slæbetov og havde indtaget deres positioner, lød startsignalet fra hovedslæbebådens fløjte, og slæbebådene begyndte dernæst stille og roligt at stramme tovene og begyndte derved at slæbe det prægtige skib ned ad floden, hvor masser af mennesker var forsamlet for at se Titanic.

Da Titanic var kommet 2 mil (3,2 km) ud fra Carrickfergus, løsnede slæbebådene grebet, slap tovene og sejlede i sikker afstand fra det prægtige skib. Tiden var kommet til, at Titanic for første gang skulle sejle for egen kraft. Da ordren fra broen kom, åbnedes ventilerne, og damp fra kedlerne blev ledet ind i de enorme motorer, sandhedens time var kommet. Titanics skruer begyndte langsomt at dreje, og skibet begyndte at bevæge sig for egen kraft.

Titanic på vej ud på prøvesejlads. Stille og roligt accelererede man skibet op på 20 knob (37 km/t), hvorefter man stoppede motoren og lod skibet stoppe af sig selv. Adskillige andre manøvrer, hvilke bl.a. omhandlede drejninger kun ved brug af roret og ligeledes kun skruerne, samt diverse start-stop test blev udført. Kort efter middag udførte man endnu en test, hvor Titanics ror blev drejet helt til den ene side, hvorefter skibet sejlede i en cirkel med en diameter på 3.850 yard (3500 meter). Den næste test, som Titanic undergik, var, hvor hurtigt skibet kunne bringes til stop, hvis skruerne blev sat fuld kraft bak. Denne test kunne Titanic udføre på 850 yard ( 777 meter).

Derefter vendte man skibet og sejlede så hjemad igen, hvor man prøvede drejninger til begge sider på vejen for at se hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev skibet stoppet for at undergå en sidste test, hvilken gik ud på at teste styr- og bagbord ankrene, hvilket gik uden problemer. Derved var Titanics prøvesejlads komplet, og Mr. Carruthers underskrev sammen med Sanderson og Andrews Titanics certifikat, hvilket betød at Titanic nu var klar til at indtage sin plads som passagerskib ved siden af sin søster.

Dernæst blev alle, som ikke skulle med til Southampton, sejlet i land. Klokken 20:00 forlod Titanic sin fødeby, denne gang for altid, og satte kurs imod Southampton. Ved ankomsten til Southampton blev Titanic mødt af fem slæbebåde fra Red Funnel Line; Ajax, Hector, Vulcan, Neptune og Hercules. Sammen bragte de Titanic sikkert ind på kajplads 44, hvor hun 7 dage senere skulle påbegynde sin jomfrurejse den 10. april 1912.

Rejsen

Inden det skæbnesvangre møde med isbjerget havde Titanic allerede været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer valgte at tolke det som dårlige forvarsler. F.eks. nægtede en mor på 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en ildebrand i et af kulrummene, der tog timer at få slukket. Det andet og noget mere skæbnesvangre uheld skete kort efter at Titanic havde lagt fra kaj. Suget fra de 3 enorme skibsskruer havde fået løsrevet et nærliggende fartøjs fortøjninger, der fik fartøjets bagende til at svinge ud. Titanic blev sat på fuld bak for at komme væk, mens bugserbåde strømmede til for at undgå et sammenstød. Med kun få meter fra en katastrofe lykkedes det bugserbådene at få hevet det mindre fartøj væk fra Titanic. Denne hændelse blev skyld i at Titanic blev over en time forsinket, inden det nåede første stop i Cherbourgh, Nordfrankrig. Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord, inklusiv Molly Brown og verdens rigeste mand John Jacob Astor. Kort før middag 11. april nåede Titanic sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens primært håbefulde emmigranter gik om bord på 3. klasse. Omkring 13.30 lettede Titanic anker og dampede ud på Atlanterhavet med ca. 2230 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. I de følgende dage forløb sejladsen planmæssigt og Titanic skød en god fart. Der har været utallige diskussioner siden forliset, om hvorvidt der har været forsøg på at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib på den tid var Mauretania, der var konkurrentens pragtstykke. Titanic forsøgte ikke at slå rekorden da Titanics topfart „kun“ var 24 knob (44,5 km/t). Rederiet White Star Line satsede mere på luksus og komfort end på hastighed. Fredag den 12. april modtog Titanic den første advarsel om is forude for deres rute. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, men nogle af dem nåede aldrig kaptajn Smiths hånd. Den sidste advarsel blev modtaget kort før kl. 23, ca. 3 kvarter før sammenstødet.

De sidste timer

14. april, 1912: 23.40: Titanic rammer et isbjerg, der perforerer skroget under vandlinien, i ca. 1/3 af skibets længde.

15. april, 1912: 00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, Jack Phillips og Harold Bride, sende bud efter øjeblikkelig hjælp.

00.10: Redningsbådene gøres klar. Der er over 2200 om bord, men kun plads til 1178 i bådene.

00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte.

00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet. I båden befinder sig bl.a. Grevinden af Rothes og Molly Brown.

01.30: Mange af passagererne lader nu til at have indset at Titanic ikke er usynkeligt, og de begynder at storme de sidste få redningsbåde, der er tilbage.

02.05: Skibet Carpathia, som er på vej til undsætning, hører for sidste gang fra Titanic. Kaptajn E. J. Smith bliver set for sidste gang omkring dette tidspunkt.

02.10: Vægten af vandet i forskibet er nu så voldsom at det 269 meter lange skib begynder at løfte agterstavnen hurtigere op, mens skibets bov går længere ned, og da skroget ikke mere kan klare presset begynder jernpladerne at vride sig fra hinanden.

02.18: Alt lys på Titanic går ud, og hun knækker kort efter mellem 3. og 4. skorsten.

02.20: Titanic forsvinder under havets overflade, og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet i tide.

04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne i havet er ikke druknet, men derimod frosset ihjel pga. den lave vandtemperatur.

09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia.

Symbolsk betydning

Det luksuriøse skib som sank, kom til at symbolisere den verden, som forsvandt med udbruddet af første verdenskrig, hvor en overklasse sejlede på første klasse og havde en tjener på hver en finger, og så de fattige, som næsten ikke kunne tjene til deres levebrød med en fuldtidsstilling. Krigen gav højere lønninger og mangel på arbejdskraft, så de rige ikke kunne få tjenestefolk nok, selvom der skulle være rige nok til at betale dem en rigtig løn.

Samtidig betød forliset og krigen et tab af den fremskridtstro, som havde behersket verden.

I 1978 lavede den svenske sanger og sangskriver Mikael Wiehe sangen Titanic, hvor skibet blev brugt som allegori på det moderne menneskes autoritetstro, hvad angår f.eks. det teknologiske fremskridt: Vi går til bunds/hvor vi står/men flaget/det går i top.

Film/tv
Danskere om bord på ''Titanic''

'2. klasse'

'3. klasse'

Se også

* Skibskatastrofer * Største skibe * Titan (mytologi) * M/S Hans Hedtoft - Det danske Titanic

Eksterne kilder/henvisninger

Titanic * [http://www.encyclopedia-titanica.org/manifest.php?q=23&v1=rct.ct_id&v2=15&t=People+residing+in+Denmark Encyclopedia-titanica.org] * [http://www.titanic.com Titanic.com]