Indholdsfortegnelse
Magnus Stenbock (1665-1717). Svensk generalguvernør over Skåne. Blev ved det danske indfald i Skåne i november 1709 tvunget at sammen med den svenske hær, flygte til Sverige. Fra det svenske lejr i Växjö brød han i 1710 ind i Skåne og besejrede den danske hær i slaget ved Helsingborg. Ifølge en gammel propagandamyte var flertallet af Stenbocks soldater skåninger, „Måns Bock och hans skånska getapågar“. Men i virkeligheden var antallet af skåninger på den danske side i slaget meget større.
Som tak for sejren ved Helsingborg blev han af det svenske rigsråd udnævnt til feltmarskal, en udnævnelse som dog Karl XII nægtede at godkende. I stedet lod kongen ham tage plads i rigsrådet. Først når han besejret den danske arme i slaget ved Gadebusch i 1712, udnævnede kongen Stenbock til feltmarskal. I 1713 blev han indsluttet sammen med det svenske ekspeditionskorps i Tønning i Sønderjylland og måtte kapitulere den 5. maj. Stenbock blev taget til fange og i 1714 sat i fængsel på Frederikshavns kastel. Der fik han en meget streng behandling og døde i fangenskab i 1717.
Personkult og statue
En stor rytterstatue er rejst over Magnus Stenbock i Helsingborg. Oprindelig stod statuen midt i paradegaden foran rådhuset og Store Torv, fordi det svenske militær (Helsingborg var en vigtig militærby med et husarregiment og armefordelningsstabe) ville have en paradeplads. I lang tid blev store manifestationer holdt hvert år ved statuen, hvor skoleungdomen på årsdagen for Stenbocks sejr („Stenbocksdagen“ den 28. februar) når han druknede de sidste dansk-skånske forhåbninger om en genforening i blod, marcherede ned til slagfeltet og siden til statuen for at på en stor scene som var opstillet ved monumentet, synge svensknationalistiske sange, samtidig som husarerne holdt militærparader. Oprindelig havde kunstprofessor John Börjesson i Stockholm som skabt statuen tænkt sig at Stenbock skulle true Danmark og søsterbyen Helsingør med dragen sabel, men det blev trods alt for meget for de svensksværmende militærer og helsingborgere, som havde samlet penge ind til statuen. Netop fordi placeringen midt i paradegaden var idealisk for militærparader, men ikke for sporvogne og biler, blev man i 1950'erne nødt til at flytte statuen, men valgte at placere den kun nogle få meter fra dens oprindelige opstillingsplads, så at den stadig dominerer bybilledet og peger udfordrende mod Helsingør.
Omstridt symbol
I senere tid har der været livlig debat om det rimelige i at have en statue på fremtrædende plads af en svensk feltherre, som hadede skåningerne og helst ville jævne Helsingborg med jorden som en dansk modstandsrede. Men byens eneste opinionsdannende organ, Helsingborgs Dagblad, har i sine lederartikler (bl.a. 8. januar 2004) taget statuen i forsvar, med den motivering, at Stenbocks æreminde ikke er forledende, men en udmærket historielektion. På trods af, at alle i Helsingborg er vokset op med at Stenbock var en helt, og erobreren endte på 4. plads i avisens afstemning „Årtusindets helsingborgenser“.
I Helsingborg er også titals af foreninger og firmaer, et købcenter, en skole, en kirke og til og med et tog opkaldet efter byens besejrer.
I 1992 blev det også besluttet at en af færgerne mellem Helsingør og Helsingborg skulle hedde Magnus Stenbock, men efter protester blev beslutningen ændret til at færgen skulle hedde Aurora efter morgensolens gudinde. Siden viste det sig, at det allerede fandtes en båd med det navnet, og derfor fik det i stedet blive „Aurora af Helsingborg“. Skibsværftet i Norge som byggede færgen fik nye instruktioner, men eftersom navnene slibes ind i metallet, blev det ikke en helt let sag.
Den 28. februar 2004 arrangerede det nationalistiske parti Nationaldemokraterna et fakkeltog med 150 deltagere og holdt storsvenske taler ved statuen for at hædre mindet af Stenbock.
Eksterne links
*[http://home.swipnet.se/skaaneland/dk_totempole_hbg.html Indvielsen af Stenbocks statue i Helsingborg] *[http://www.skaanskfremtid.dk/sf_art/sf30_a3.html Stenbocks tilhængere i Helsingborgs byråd anmeldt for etnisk hetze]