'Krongods' var det gods kongen rådede over, dels kongelev som var ejendom, bestemt for kongens underhold, og gods der var erhvervet ved bøder o.l.
Det blev styret fra kongsgården som var oprindelsen til lenene.
Efter reformationen kom også kirkens enorme besiddelser ind under krongodset, som man ved mageskifter samlede til rytterdistrikterne.
Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til den danske stat.
På Færøerne kaldes krongodset for Kongsjord.
I 1700-tallet opkøbte kongen store dele af adelsgodset i Sønderjylland. I den pressiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet til domænegårde. Efter Genforeningen i 1920 blev disse store gårde udstykket til husmandsbrug.
Før år 1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldt Kammergut eller
Kameralgut. I 1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for Thronlehen. Under Weimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.