historie:kalo

Kalø Slot

'Kalø Slotsruin' er resterne af et tidligere kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig ved Djurslands sydkyst, ca. 2 km. fra Rønde mellem Århus og Ebeltoft (Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred,Randers Amt).

Grundlæggelsen

Kongeborgen Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong Erik Menved omkring 1313 som én af mindst fire borge i Jylland for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en kunstig dæmning. De nye borges formål var altså at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse „tvangsborge“ selvsagt var forhadte. Christoffer 2. måtte således i sin håndfæstning i 1320 acceptere, at de nye borge skulle nedrives igen. Kalø blev nedbrudt allerede et årti efter opførelsen, men ret betydelige rester stod dog tilbage. Om det var kong Christoffer eller sønnen Valdemar Atterdag, der påbegyndte genopførelsen af borgen, er ikke klarlagt.

Borgen pantsat

Ved rigets opløsning ved Christoffer 2.'s død var Jylland pantsat til Grev Gert af Holsten, som igen pantsatte Kalø til Claus Limbek, der var grevens underbefalingsmand i Nørrejylland. I 1343 indløste kong Valdermar Kalø-området, men Claus Limbek blev siddende som panteherre på borgen i al fald til efter 1348. Herefter sad der skiftende kongelige høvedsmænd på borgen, men mod slutningen af sin regeringstid pantsatte kong Valdemar Kalø igen, nu som dækning for et lån hos Århus' biskop Bo Mogensen. Herefter tilfaldte lenets indtægter bispens kasse indtil 1407, da dronning Margrethe indløste pantet.

Lensslot og statsfængsel

I perioden fra 1407-1661 blev borgen og den gods styret af forskellige adelige lensmænd. Lenet var regnet for at være et af de vigtigste i landet, og det var oftest rigets mægtigste mænd, der sad inde med Kalø Len. Blandt dem må nævnes rigshofmesteren Otte Nielsen Rosenkrantz (død 1477) og dennes tipoldesøn rigsråden Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Under Erik Eriksen Banner, der var lensmand i perioden 1514-1554, fik borgens fangehul en ret prominent beboer. Kong Christian 2. havde taget seks svenske gidsler med til Danmark. De var stillet som sikkerhed forud for et møde med den svenske rigsforstander Sten Sture den yngre. Blandt gidslerne var den ganske unge Gustav Vasa, som Christian 2. lod fængsle på Kalø i perioden 1518-19. Gustav Vasa fik mod løfte og håndslag til Erik Banner, lov til at bevæge sig frit omkring på borgen og i området onkring den. Hjemlængslen til Sverige blev måske for stor, for Gustav Vasa brød sit løfte, og efter et års ophold på Kalø flygtede han forklædt som bonde til Lübeck, hvor han ankom september 1519. En anden berømt fange var præsten Søren Quist, der i 1625 blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.

Borgen nedrives

Efter enevældens indførelse i 1660 mistede Kalø sin betydning. Som fæstning var den forældet, og borgen var ret forfalden. Da lenene nu også blev nedlagt, skulle lensmanden heller ikke have sin bolig her. I 1661 skænkede Frederik 3. borgen med ladegård og gods til sin søn Ulrik Frederik Gyldenløve. Han beholdte den dog kun til 1670, da han blev statholder i Norge, hvorfor Kalø ikke var en så praktisk besiddelse. Kalø blev da igen krongods, men i 1672 skænkede Christian 5. Kaløs bygninger og materialer til halvbroren Gyldenløve, der lod den forfaldne borg nedrive. Tilbage stod alene de skrællede tårnmure, stumper af ringmurene og fruerstuen. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til København og brugt til opførelsen af Charlottenborg på Kongens Nytorv. Området med den ruinen blev nu græsningsarealer for får og kreaturer. Stedet hørte, som de øvrige gods under Kalø Hovedgaard.

Fredning og restaurering

I de næste århundreder henlå ruinen i ubemærkethed. Familien von Jenish, der ejede Kalø Hovedgaard, lod slotsruinen, dæmningen, stranden og skovene bagved frede. Med Nationalmuseets hjælp indledte man samtidig de første undersøgelser og restaureringsarbejder på slotsruinen.

I 1903 begyndte det store arbejde med at frilægge og restaurere Kalø. Ruinens redningsmand blev arkitekten C. M. Smidt, der fra 1908 var blevet leder af Nationalmuseets 2. afdeling for mindesmærkernes bevaring. For hans indsats er der opsat en mindesten ved stien op til ruinen. På grund af pengemangel var der lange afbrydelselser i arbejdet. I begyndelsen af 1930´erne truede hovedtårnets sydvestlige hjørne med at styrte ned. Der blev iværksat en pengeindsamling i lokalområdet, der blandt andet omfattede et stort folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden. Det indsamlede beløb blev doblet op ved fondsstøtte, og restaureringsarbejdet kunne fortsætte.

Under den tyske besættelse fortsatte arbejdet, men værnemagten anvendte flere gangen ruinen som skydeskive ved øvelser, men dog uden de store skader på de tykke mure.

Der har siden været flere restaureringsarbejder og arkæologiske undersøgelser af ruinen. Senest i sommeren 2006, hvor ridebanen foran broen blev udgravet og undersøgt.

Yndet udflugtsmål

Slotsruinen på Kalø er nu et yndet udflugtsmål, hvor bl.a. borgens centrale hovedtårn og voldanlæggene endnu kan beses.

Rønde Amatørteater afvikler om sommeren Kalø-spillene ude ved ruinen.

Kalø Slot i fiktion

* Justitsmordet på Søren Quist var inspirationen til Steen Steensen Blichers novelle Præsten i Vejlbye fra 1829. * Carit Etlar (pseudonym for Carl Brosbøll) skrev i 1877 sin historiske roman Fangen på Kalø om Gustav Vasas fangenskab på borgen.

Ejere af Kalø

* (1314-1661) Kronen * (1661-1670) Ulrik Frederik Gyldenløve * (1670-1690) Kronen * (1690-1703) Conrad greve Reventlow * (1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift Reventlow * (1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow * (1750-1759) Christian greve Reventlow * (1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg * (1774-1788) Carl August greve Hardenberg * (1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg * (1793-1800) Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow * (1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich Leemeyer * (1803-1819) Morten Friderich Leemeyer * (1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer * (1825-1827) Martin Johan Jenisch * (1827-1857) Martin Johan Jenisch * (1857-1869) Alfred Rücker-Jenisch * (1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (f. Roeks) (enke) * (1881-1924) Martin Johan Rücker von Jenisch (grandnevø) * (1924-1933) Martin Johan Rücker von Jenischs dødsbo * (1933-1943) Wilhelm Rücker-Jenisch * (1943-1945) Johan Christian Rücker von Jenisch * (1945-) Staten