Daniel Rantzau (1529 - 11. november 1569). Dansk feltherre. Studerede ved universitetet i Wittenberg og gik herefter i tjeneste hos hertug Adolph af Gottorp i 1547.
Daniel Rantzau trådte i Frederik 2.'s tjeneste, da denne forberedte krig (Den Nordiske Syvårskrig) mod Sverige. Han deltog i kampene i Småland og fik kommandoen over den danske hær i Skånelandene i 1565 efter grev Günther von Schwartzburg og Otto Krumpen.
Samme år besejrede han overlegne svenske styrker i slaget ved Axtorne 20. oktober. Kong Fredrik 2. udnævnte ham til „feltoberst“ og belønnede ham med bl.a. Trøjborg slot.
1567 - 1568 ledede han det danske vinterfelttog gennem Småland og Östergötland øst om Vättern til Linköping hvorfra han vendte ubesejret tilbage til Skåne.
Daniel Rantzau faldt under belejringen af Varberghus i 1569.
Se også: