Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
personer:viggo_rothe [2009/08/05 08:45] – farallon | personer:viggo_rothe [2010/01/12 22:34] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Viggo Rothe** 20. januar 1814 - 10. maj 1891. [[Etatsråd]] jernbanedirektør. | ||
+ | Direktør for [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Rothe, Viggo, 1814-91, Jærnbanedirektør, | ||
+ | af Broderen, «hvad Pligten fordrede, og at dennes Krav bør gaa forud for alt andet i Livet», som han selv siger i «Mit Livs Erindringer», | ||
+ | Naturvidenskaberne fastholdt ham ved Læreanstalten; | ||
+ | |||
+ | En kort Tid fik han Ansættelse ved den kongl. Porcellænsfabrik for at kunne sætte sig ind i Porcellænsfabrikationen, | ||
+ | |||
+ | 1839 blev R. ansat som Kopist (o: Assistent) i Kanal-, Havne-og Fyrkontoret, | ||
+ | lig ind i Fyrvæsenet og foranledige, | ||
+ | ning han maatte studere nærmere paa en Tjenesterejse i Norge. Imidlertid var Kanal-, Havne- og Fyrkontoret bleven forenet med | ||
+ | Fabrik- og Industrikontoret, | ||
+ | Jan-1849, da han forlod Statstjenesten som Følge af Regeringskollegiernes Ophævelse. Sine videnskabelige Interesser havde R. plejet, | ||
+ | bl. a. ved Deltagelse i de nordiske Naturforskermøder 1840, 1844 | ||
+ | og 1847 - og senere atter i 1862 -, og kort før sin Afsked fra | ||
+ | Statstjenesten fik han Tilbud om et Professorat i Statsøkonomi og | ||
+ | Statistik ved Universitetet- han afslog det, men bistod det juridiske | ||
+ | Fakultet med Ordningen af den nyoprettede statsvidenskabelige | ||
+ | Examen. | ||
+ | |||
+ | Ved Slægtskabs- og Venskabsforbindelser med flere af Tidens ledende Politikere var R. efterhaanden bleven politisk interesseret | ||
+ | og blev ved første Rigsdags valg Folketingsmand for Kjøbenhavns 4. Kreds, som han repræsenterede i 5 Sessioner til Rigsdagens | ||
+ | Opløsning i Efteraaret 1854. I 1851 og 1852 var han Statsrevisor, | ||
+ | |||
+ | Da Industriforeningen i Kjøbenhavn stiftedes 1838, blev R. | ||
+ | valgt til Sekretær, og fra 1840-54 var han Medlem af | ||
+ | Repræsentantskabet, | ||
+ | Grund af sit indgaaende Kjendskab til alle industrielle Forhold. | ||
+ | Han holdt hyppig Foredrag ved de ugentlige Møder og medvirkede | ||
+ | ved Organisationen af Salgsudstillinger af danske Industriprodukter. | ||
+ | Han valgtes af Indenrigsministeriet til Medlem af Komiteen for | ||
+ | Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i London 1851 og | ||
+ | deltog i Diskussionen om den tekniske Undervisning som Medarbejder | ||
+ | ved Forslag om Oprettelse af en teknisk Skole for Haandværkere | ||
+ | og Fabrikanter (1849) og om Sammensmeltning af den militære | ||
+ | Højskole og polytekniske Læreanstalt (1851), Led i Forarbejderne | ||
+ | for Oprettelsen af det tekniske Selskabs Skole og for Indførelsen af | ||
+ | en særlig Fagundervisning for Civilingeniører ved Læreanstalten. | ||
+ | Endelig valgtes han 1854 af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse til | ||
+ | teknisk Medlem af og Formand for Tilsynskomiteen ved Anlægget af | ||
+ | Vand- og Gasværkerne og ledede som saadan denne Sag til | ||
+ | Arbejdernes Fuldførelse i 1858. I de 4 derpaa følgende Aar, til i. | ||
+ | Marts 1862, var han Medlem af Borgerrepræsentationen. | ||
+ | |||
+ | Da R. i de første Aar efter sin Afskedigelse fra Statstjenesten var uden tilstrækkeligt Erhverv, kjøbte han, efter et Par forgjæves | ||
+ | Forsøg paa at opnaa en passende Stilling i Toldvæsenet, | ||
+ | Østerbro og drev det til 1855, da han solgte sin Andel til Kompagnonen, | ||
+ | Ved Industriforeningens Initiativ var det [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Skjønt han følte sig ret fremmed over for denne Opgave, maaske nærmest fordi Udenlandsrejser til Tyskland og Frankrig i 1841 og | ||
+ | til Sverige i 1844 havde hindret ham i at deltage i Forhandlingerne om Banens Bygning, modtog han dog den tilbudte Stilling fra 1. Juni 1848, da han havde stiftet Familie et Par Aar i Forvejen og gjærne vilde forøge sine Indtægter med den i øvrigt meget beskedne Direktørgage. Sandsynligvis har ogsaa Opgaven fristet ham, og han har sikkert til dens Løsning, foruden sit Administrationstalent, | ||
+ | |||
+ | I det halve Aar, som endnu hengik inden Banens Aabning, udarbejdede han alle Reglementer for Befordring, Signalvæsen, | ||
+ | og Lønninger samt Instruxer for de nye Funktionærer, | ||
+ | |||
+ | Da Korsørbanens Drift var indarbejdet, | ||
+ | til Tyskland, Frankrig og England for at studere disse Landes | ||
+ | Jærnbaneforhold og søgte stadig at gjøre sine efterhaanden | ||
+ | indvundne Erfaringer nyttige for Jærnbaneselskabet. Ved billige | ||
+ | Lystrejser, kloge Lempelser i Fragttaxterne for større Godsforsendelser | ||
+ | og Lettelser i Forbindelsen med de øvrige Landsdele forøgede han | ||
+ | Trafikken og naaede i økonomisk Henseende et særdeles godt | ||
+ | Resultat; og efterhaanden som Publikum lærte at bruge Banen, og | ||
+ | man kunde tænke paa Bygningen af nye Linjer, arbejdede han | ||
+ | energisk paa disses Gjennemførelse og naaede at se det | ||
+ | sjællandske Jærnbanenet udvidet til Klampenborg og Lyngby (1863), | ||
+ | Helsingør (1864), Masnedsund (1870), Kalundborg (1874) og | ||
+ | Frederikssund (1879). Og i det han som Direktør saa at sige voxede op | ||
+ | sammen med sit Banenet, kunde han paa ethvert Punkt følge med | ||
+ | Udviklingen og til enhver Tid være inde i alle Detailler og fik i | ||
+ | Kraft af sin overlegne Indsigt og store Arbejdsiver hele Banens | ||
+ | Bestyrelse koncentreret i sin Person. Han havde et godt Blik for | ||
+ | Valget af sit Personale, som han behandlede humant og retfærdig, | ||
+ | og for hvis Velfærd han sørgede ved Syge- og Pensionskasser. Han | ||
+ | stillede store Fordringer til alle, men større til sig selv og var | ||
+ | almindelig afholdt. Han satte sikkert Pris paa Selvstændighed hos | ||
+ | sine undergivne, men levnede dem ikke megen Plads til | ||
+ | Udvikling, og det vilde maaske være blevet følt som et svagt Punkt i hans Administration, | ||
+ | |||
+ | 1856 udnævntes han til Justitsraad, | ||
+ | |||
+ | - 5. Nov. 1845 ægtede han sin Kusine Martha Gustava Rothe, Datter af Kontreadmiral Carl Adolph Rothe, med hvem han fik døtrene Charlotte Elisabeth (født 23. december 1851 - gift 2. december 1874 med Thorvald Matthias (Martin?) Wienberg), Benedicte Ulfsparre (født 30. maj 1850), Thalia (født 15. december 1857) og Charlotte Christine (født 6. november 1847) der blev gift med løjtnant Thorvald Jørgen Henrik Haarløv (Haarløw) (født 11 maj 1836) - afdelingschef ved [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | *V. Rothe, Mit Livs Erindringer (1888). Dansk Jernbaneblad 1891. | ||
+ | *Erslew, Forf. Lex. Oplysn. om den polytekn. Læreanstalts Kandd. (1890). | ||
+ | |||
+ | Alfred Liitken. | ||
+ | |||
+ | - V. Rothe optraadte i sine yngre Aar jævnlig som nationaløkonomisk Forfatter. Hans Hovedarbejde i denne Henseende er «Danmarks industrielle Forhold» (1843-45)> | ||
+ | Resultat, at en Tilslutning til den nylig dannede tyske Toldforening | ||
+ | ikke vilde være heldig i økonomisk Henseende (bortset fra | ||
+ | nationale Hensyn), medens han søger at vise, at en nordisk Toldunion | ||
+ | vilde være til Gavn. I 1849 udgav han et lille Skrift om en | ||
+ | Reform af Lovgivningen om Næringsvæsenet, | ||
+ | for Ophævelse af Lavstvang, uden at han dog strax vilde indføre | ||
+ | fuld Næringsfrihed, | ||
+ | der selvstændig vilde udøve en industriel Bedrift. Foruden disse | ||
+ | Arbejder, der bleve modtagne af Samtiden med Anerkjendelse, | ||
+ | fremkom der fra hans Haand bl. a. en Række af Tidsskrifts- og | ||
+ | Bladartikler, | ||
+ | 1848-49 holdt han Forelæsninger ved Universitetet over Danmarks | ||
+ | Industri- og Handelsstatistik. | ||
+ | |||
+ | *[[historie: |