Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:sylvius_knutzen [2012/01/22 20:11]
farallon [I [[Hjørring]]]
personer:sylvius_knutzen [2012/01/22 20:14] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +{{ :​personer:​Sylviusknutzen.jpg|Sylvius Knutzen}}
 +
 +**Sylvius Knutzen** ([[jernbaner:​6. august]] [[jernbaner:​1870]] i [[Odense]] - [[jernbaner:​1. juli]] [[jernbaner:​1939]] i Hellerup) var en dansk [[arkitekt]],​ der særligt har arbejdet i [[Nordjylland]] i og omkring [[Hjørring]]. ​
 +
 +Knutzens forældre var [[fuldmægtig]] Johan Søren Peter Knutzen og Sophie Christence f. Prange. Han blev tømrersvend og dimittend fra [[Odense Tekniske Skole]]. Dernæst gik han på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] i København fra september 1890 til afgang i maj 1899. Han tegnede hos [[Vilhelm Dahlerup]], [[jernbaner:​Heinrich Wenck]] og [[Axel Møller]]. 1902-03 var han i [[Tyskland]] og [[Italien]].
 +
 +Han var assistent ved Kunstakademiets dekorationsskole og almene forberedelsesklasse 1904-14. ​
 +
 +Knutzen udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1903, 1906, 1914, 1919, 1921, 1923 og 1926, deltog i Landsudstillingen i Århus 1909, Dänische Ausstellung,​ Kgl. Kunstgewerbemuseum,​ Berlin 1910-11, Kunstnerforeningen af 18. November 1921's udstillinger i 1923-24, 1926-27, 1930, 1932-34 og 1936-39.
 +
 +Han var ugift og er begravet på Vestre Kirkegård (København).
 +
 +====== Værker ======
 +
 +  * Villa, Kalkværksvej 4, [[Frederikshavn]] (1904)
 +  * Gartnerbolig med drivhuse, Kastrupvej 1, [[Kastrup]] (ca. 1910)
 +  * Villa, Fuglebakkevej 77, [[Frederiksberg]] (1914, præmieret)
 +  * Villa i [[Holte]] (udstillet 1914)
 +  * Gravsteder på Vestre Kirkegård (København) (udstillet 1921)
 +====== I Hjørring ======
 +  * Hjørring Bank, Østergade (1902)
 +  * Hjørring Teater (1907, facade, foyer og indgangsparti forsvundet 1957)
 +  * [[Hjørring Vestbanegård]] (1913, ombygget til auktionslokale 1942)
 +  * Rets- og politibygning,​ Jernbanegade (1919-20)
 +  * Gravsted, Hjørring Kirkegår] (udstillet 1926)
 +====== Stationsbygninger ======
 +på [[jernbaner:​Hjørring Privatbaner]]
 +  * [[jernbaner:​HH|Hjørring-Hørby banen]] (1913)
 +  * [[jernbaner:​hla|Hjørring-Løkken-Åbybro banen]] (1913)
 +  * [[jernbaner:​VØ|Vodskov-Østervrå banen]] (1924)
 +  * Hjørring-Hirtshals banen (1925)
 +=== Tegninger ===
 +  * Fra Italien (udstillet 1903)
 +  * Fra Pompeji og Rom (udstillet 1906)
 +  * Tårnby Kirke ved Vallø (1912, Nationalmuseet)
 +  * Trappe på [[historie:​Koldinghus]],​ Sdr. fløj, set fra neden (udstillet 1914, 1927)
 +  * Frederiksborg Slot (udstillet 1923)
 +  * [[historie:​Nyborg Slot]] (udstillet 1923)
 +  * Vallø Slot (udstillet 1923)
 +  * Rådvad Strandmølle (udstillet 1939)
 +=== Skriftlige arbejder ===
 +  * "​Rejsebrev"​ i: ''​[[Architekten]]''​ 1902-03.
 +
 +== Kilder ==
 +  * [[Weilbachs Kunstnerleksikon]] 1994
 +
 +Sylvius Knutsen, Hjørring
 +De private jernbaner havde storhedstid i 1. halvdel af 1900-tallet. Tilbage i Vendsyssel er nu kun Skagensbanen og Hirtshalsbanen.
 +    Banerne fra Hjørring til Hørby og til Løkken-Åbybro samt banerne Frederikshavn - Sæby - Nørresundby og Vodskov - Østervrå er for længst historie. Tilbage i landskabet står nogle steder rester af jernbanedæmninger over dale og slugter.
 +    Spredte æbletræer langs med minder stadig om det æbleskrog, der bliv smidt ud af vinduet på skoleudflugten en dag i 1938.
 +
 +Og så stationsbygningerne!
 +    Man plejer ikke at være i tvivl, når man ser en tidligere stationsbygning. Selv med mange - og ikke altid lige vellykkede tilføjelser og ombygninger kan man næsten altid genkende stationsbygningernes karakteristiske træk. Især bygningerne på strækningerne Hjørring - Hørby, Hjørring - Løkken - Åbybro og til Hirtshals, som alle er projekteret af samme arkitekt, Sylvius Knutsen.
 +    Bygningerne er alle opført i røde teglsten og med tilsvarende tag. Det er enkle og velproportionerede huse med kraftige gesimser og som en særlig specialitet:​ altid med en hvidkalkede hjørnekvadring.
 +
 +Hvem var Sylvius?
 +    Arkitekten bag stationsbygningerne hed Sylvius Knutzen, og han levede fra 1870 til 1939. Han var fynbo, født i Odense. Faderen var fuldmægtig J. S. P. Knutzen.
 +    I 1899 fik han afgangseksamen fra kunstakademiets arkitektskole.
 +    Hans virke kom fortrinsvis til at ligge i Københavnsområdet - og så i og omkring Hjørring.
 +    Sylvius Knutzen levede netop i den tid, hvor mange privatbaner blev anlagt. Og han blev betroet projektering af stationsbygningerne på Hjørring - Hørbybanen (1913), Hjørring - Løkken - Åbybro (også 1913) og Hjørring - Hirtshals (1925).
 +    Alle hans stationsbygninger har nogle let genkendelige træk.
 +    Bygningerne er præget af en afslappet klarhed, som forener en enkel monumentalitet med store funktionelle kvaliteter.
 +    Stationsbygningerne er fine eksempler på »Bedre Byggeskik« samtidig med at de er egnstypiske.
 +    De fleste af privatbanerne er som nævnt for længst nedlagte, og stationsbygningerne er overgået til boligformål m.v.
 +    Nogle steder kan man glæde sig over, at man har istandsat og vedligeholdt bygningerne i overensstemmelse med den oprindelige udformning. Og nogle steder er også de oprindelige pakhuse intakte, f. eks. i Lønstrup og Pandrup. Og der er da heldigvis stadig enkelte stationsbygninger,​ der om end ikke er i drift, så dog stadig er i brug i "​naturlige"​ omgivelser på Hirtshalsbanen. De ligger således stadig velbevarede stationsbygninger i Vellingshøj,​ Vidstrup og Tornby.
 +    I Hjørring by projekterede Sylvius Knutzen 3 væsentlige bygningsværker,​ hvor de 2 ved skæbnens ugunst er delvis nedbrændte.
 +    De sørgelige rester af den tidligere Hjørring Vestbanegård fra 1913 er efter branden i 1973 genanvendt til andre formål, og man skal se godt efter for at opdage, at her lå engang smuk og karakterfuld bygning.
 +    Den anden - også delvis nedbrændte bygning - er Hjørring teater. Ved en brand i 1957 gik indgangspartiet og foyeren m.v., tabt medens vi stadig kan glæde os over den smukke teatersal, som blev reddet.
 +    Gamle fotografier viser indgangens smukke klassicistiske facade med en udsmykket frontgavl.
 +    Det var en indgang, som overbevisende signalerede teater, og som markerede sig fint i gadebilledet.
 +    Teatersalen var for sin tid (1907) noget af en teknisk bedrift ved at gulvet kunne ændres fra skrå til vandret stilling.
 +    Det var måske en idé at finde de oprindelige tegninger til hhv. Vestbanegården og især Hjørring teater og prøve at få genskabt noget af den fordums pragt og herlighed!
 +    Sylvius Knutzens 3. bygning i Hjørring er retsbygning er i Jernbanegade,​ opført i 1920. den er typisk for mange af hans arbejder.
 +    Enkle og roligt proportionerede røde mur- og tagflader, en kraftig markering af gesimsen og mere den karakteristiske hjørnekvadring.
 +    Midterpartiet er markeret med en stor klassisk frontgavl. Over indgangsdøren er der en fronton med buet overkant.
 +    Retsbygningen fremtræder smuk og velholdt og med den lille forhave og et solidt gitterværk bibeholdt.
  
Print/export