Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
personer:sylvius_knutzen [2010/01/12 22:34] – ekstern redigering 127.0.0.1 | personer:sylvius_knutzen [2012/01/22 20:14] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ : | ||
+ | |||
+ | **Sylvius Knutzen** ([[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Knutzens forældre var [[fuldmægtig]] Johan Søren Peter Knutzen og Sophie Christence f. Prange. Han blev tømrersvend og dimittend fra [[Odense Tekniske Skole]]. Dernæst gik han på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] i København fra september 1890 til afgang i maj 1899. Han tegnede hos [[Vilhelm Dahlerup]], [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Han var assistent ved Kunstakademiets dekorationsskole og almene forberedelsesklasse 1904-14. | ||
+ | |||
+ | Knutzen udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1903, 1906, 1914, 1919, 1921, 1923 og 1926, deltog i Landsudstillingen i Århus 1909, Dänische Ausstellung, | ||
+ | |||
+ | Han var ugift og er begravet på Vestre Kirkegård (København). | ||
+ | |||
+ | ====== Værker ====== | ||
+ | |||
+ | * Villa, Kalkværksvej 4, [[Frederikshavn]] (1904) | ||
+ | * Gartnerbolig med drivhuse, Kastrupvej 1, [[Kastrup]] (ca. 1910) | ||
+ | * Villa, Fuglebakkevej 77, [[Frederiksberg]] (1914, præmieret) | ||
+ | * Villa i [[Holte]] (udstillet 1914) | ||
+ | * Gravsteder på Vestre Kirkegård (København) (udstillet 1921) | ||
+ | ====== I Hjørring ====== | ||
+ | * Hjørring Bank, Østergade (1902) | ||
+ | * Hjørring Teater (1907, facade, foyer og indgangsparti forsvundet 1957) | ||
+ | * [[Hjørring Vestbanegård]] (1913, ombygget til auktionslokale 1942) | ||
+ | * Rets- og politibygning, | ||
+ | * Gravsted, Hjørring Kirkegår] (udstillet 1926) | ||
+ | ====== Stationsbygninger ====== | ||
+ | på [[jernbaner: | ||
+ | * [[jernbaner: | ||
+ | * [[jernbaner: | ||
+ | * [[jernbaner: | ||
+ | * Hjørring-Hirtshals banen (1925) | ||
+ | === Tegninger === | ||
+ | * Fra Italien (udstillet 1903) | ||
+ | * Fra Pompeji og Rom (udstillet 1906) | ||
+ | * Tårnby Kirke ved Vallø (1912, Nationalmuseet) | ||
+ | * Trappe på [[historie: | ||
+ | * Frederiksborg Slot (udstillet 1923) | ||
+ | * [[historie: | ||
+ | * Vallø Slot (udstillet 1923) | ||
+ | * Rådvad Strandmølle (udstillet 1939) | ||
+ | === Skriftlige arbejder === | ||
+ | * " | ||
+ | |||
+ | == Kilder == | ||
+ | * [[Weilbachs Kunstnerleksikon]] 1994 | ||
+ | |||
+ | Sylvius Knutsen, Hjørring | ||
+ | De private jernbaner havde storhedstid i 1. halvdel af 1900-tallet. Tilbage i Vendsyssel er nu kun Skagensbanen og Hirtshalsbanen. | ||
+ | Banerne fra Hjørring til Hørby og til Løkken-Åbybro samt banerne Frederikshavn - Sæby - Nørresundby og Vodskov - Østervrå er for længst historie. Tilbage i landskabet står nogle steder rester af jernbanedæmninger over dale og slugter. | ||
+ | Spredte æbletræer langs med minder stadig om det æbleskrog, der bliv smidt ud af vinduet på skoleudflugten en dag i 1938. | ||
+ | |||
+ | Og så stationsbygningerne! | ||
+ | Man plejer ikke at være i tvivl, når man ser en tidligere stationsbygning. Selv med mange - og ikke altid lige vellykkede tilføjelser og ombygninger kan man næsten altid genkende stationsbygningernes karakteristiske træk. Især bygningerne på strækningerne Hjørring - Hørby, Hjørring - Løkken - Åbybro og til Hirtshals, som alle er projekteret af samme arkitekt, Sylvius Knutsen. | ||
+ | Bygningerne er alle opført i røde teglsten og med tilsvarende tag. Det er enkle og velproportionerede huse med kraftige gesimser og som en særlig specialitet: | ||
+ | |||
+ | Hvem var Sylvius? | ||
+ | Arkitekten bag stationsbygningerne hed Sylvius Knutzen, og han levede fra 1870 til 1939. Han var fynbo, født i Odense. Faderen var fuldmægtig J. S. P. Knutzen. | ||
+ | I 1899 fik han afgangseksamen fra kunstakademiets arkitektskole. | ||
+ | Hans virke kom fortrinsvis til at ligge i Københavnsområdet - og så i og omkring Hjørring. | ||
+ | Sylvius Knutzen levede netop i den tid, hvor mange privatbaner blev anlagt. Og han blev betroet projektering af stationsbygningerne på Hjørring - Hørbybanen (1913), Hjørring - Løkken - Åbybro (også 1913) og Hjørring - Hirtshals (1925). | ||
+ | Alle hans stationsbygninger har nogle let genkendelige træk. | ||
+ | Bygningerne er præget af en afslappet klarhed, som forener en enkel monumentalitet med store funktionelle kvaliteter. | ||
+ | Stationsbygningerne er fine eksempler på »Bedre Byggeskik« samtidig med at de er egnstypiske. | ||
+ | De fleste af privatbanerne er som nævnt for længst nedlagte, og stationsbygningerne er overgået til boligformål m.v. | ||
+ | Nogle steder kan man glæde sig over, at man har istandsat og vedligeholdt bygningerne i overensstemmelse med den oprindelige udformning. Og nogle steder er også de oprindelige pakhuse intakte, f. eks. i Lønstrup og Pandrup. Og der er da heldigvis stadig enkelte stationsbygninger, | ||
+ | I Hjørring by projekterede Sylvius Knutzen 3 væsentlige bygningsværker, | ||
+ | De sørgelige rester af den tidligere Hjørring Vestbanegård fra 1913 er efter branden i 1973 genanvendt til andre formål, og man skal se godt efter for at opdage, at her lå engang smuk og karakterfuld bygning. | ||
+ | Den anden - også delvis nedbrændte bygning - er Hjørring teater. Ved en brand i 1957 gik indgangspartiet og foyeren m.v., tabt medens vi stadig kan glæde os over den smukke teatersal, som blev reddet. | ||
+ | Gamle fotografier viser indgangens smukke klassicistiske facade med en udsmykket frontgavl. | ||
+ | Det var en indgang, som overbevisende signalerede teater, og som markerede sig fint i gadebilledet. | ||
+ | Teatersalen var for sin tid (1907) noget af en teknisk bedrift ved at gulvet kunne ændres fra skrå til vandret stilling. | ||
+ | Det var måske en idé at finde de oprindelige tegninger til hhv. Vestbanegården og især Hjørring teater og prøve at få genskabt noget af den fordums pragt og herlighed! | ||
+ | Sylvius Knutzens 3. bygning i Hjørring er retsbygning er i Jernbanegade, | ||
+ | Enkle og roligt proportionerede røde mur- og tagflader, en kraftig markering af gesimsen og mere den karakteristiske hjørnekvadring. | ||
+ | Midterpartiet er markeret med en stor klassisk frontgavl. Over indgangsdøren er der en fronton med buet overkant. | ||
+ | Retsbygningen fremtræder smuk og velholdt og med den lille forhave og et solidt gitterværk bibeholdt. | ||