Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:soren_frich [2010/02/03 19:31]
farallon
personer:soren_frich [2010/02/03 19:32] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +Grundlæggeren af [[jernbaner:​Frichs|A/​S Frichs maskinfabrikker og kedelsmedie]] Søren Frich blev født på gården Bolund vest for Horsens i 1827, som søn af jurist og proprietær og medlem af stænderforsamlingen i Viborg og senere medlem af Landstinget Johan Peter Frich (1797-1872).
  
 +Moderen, Johanne Marie Harpøth (1801-1876),​ var datter af en storkøbmand i Ringkøbing,​ Søren Harpøth. Søren havde to søskende. En bror endte som borgmester i Skagen, og en søster, der blev gift med sognepræsten Børge Quist Vestesen i Vinding nær Horsens. ​
 +
 +Som sin storebror blev Søren Frich sendt til Århus for i årene 1842-45 at gå i den netop nystartede //​Videnskabelige Realskole//​. Undervisningen på realskolen var mere praktisk anlagt med moderne sprog og matematik på skemaet, således at de studerende stod godt rustet til en fremtid indenfor erhvervslivet. I 1845 rejste Søren Frich til København og fortsatte sine studier på Polyteknisk Læreanstalt. Studierne blev afbrudt i 1848, da [[historie:​Treårskrigen]] i Hertugdømmerne brød ud, idet han meldte sig som frivillig i kampen for at bevare Slesvig og Holsten som danske. Efter våbenstilstanden blev han sendt hjem og tog herefter arbejde på jernstøberierne i Frederiksværk som lærling. Men da krigen atter blussede op blev Frich indkaldt og udnævnt til sekondløjtnant. Under [[historie:​Slaget på Isted Hede|slaget ved Isted]] i 1850 blev han hårdt såret og måtte efter rekreationen tage afsked med hæren i marts 1851.
 +
 +I sommeren 1851 kom Søren Frich atter til at arbejde, som volontør i Frederiksværk,​ hvor han arbejdede indtil foråret 1852. Som en del af sin videreuddannelse rejste han i april 1852 til Chaleroi i Belgien for på de stedlige jernstøberier at studere udviklingen inden for jernstøbningen. Det viste sig dog hurtigt, at hans praktiske viden fra Frederiksværk var for ringe, hvorfor han valgte at rejse videre til Newcastle i England for på nærmeste hånd at studere støberi- og maskinarbejde. I Newcastle arbejdede han som almindelig arbejder indtil han i sommeren 1853 rejste han tilbage til Danmark.
 +
 +Tilbage i Danmark kunne Søren Frich klart se, at de danske jernstøberier stod langt tilbage i forhold til de udenlandske konkurrenter og han så her et marked, hvor han kunne udnytte de erfaringer han havde fået ved sine rejser og ophold i udlandet. Allerede under opholdet i England havde Frich luftet planerne om at etablere en virksomhed i Danmark med speciale indenfor støbning og produktion af landbrugsredskaber.
 +
 +På et tidligt tidspunkt efter hjemkomsten til Danmark havde Søren Frich udvalgt det sted, hvor hans nye fabrik skulle ligge. Det var den østjyske by, Århus, der var kommet i Søren Frichs kikkert, idet han havde kendskab til byen fra sin studietid i 1840erne, ligesom byens beliggenhed med et stort opland havde en vis betydning. Ligeledes havde Frich en idé om, at Århus i de kommende år ville blive et centrum for det - på det tidspunkt - endnu ikke eksisterende jyske jernbanenet.
Print/export