Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:niels_henrik_holst [2010/08/21 08:01]
farallon
personer:niels_henrik_holst [2010/08/21 08:02] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Niels Henrik Holst** [[jernbaner:​20. september]] [[jernbaner:​1828]] - [[jernbaner:​1. september]] [[jernbaner:​1889]] Ingeniørkaptajn. Generaldirektør (1885-1889). Etatsråd.
  
 +Holst optræder første gang i jernbanesammenhæng da han som premierløjtnant udpeges som teknisk assistent for statens kontrollerende ingeniør [[J. C. F. Dreyer]] ved anlægget af banen fra [[jernbaner:​Roskilde-Korsør|Roskilde til Korsør]].
 +
 +Repræsenterede staten ved anlægget af de første jyske baner (havde fået overdraget den tekniske kontrol, idet statens tilsyn ved anlægget i øvrigt var kommissarius konferensråd Larsen). Ved udfærdigelse af kontrakten om statens overtagelse af De [[jernbaner:​Jysk-Fyenske Jernbaner]] blev Holst fritaget for sine opgaver som kotrollerende ingeniør ved baneanlæggene (stillingen blev overdraget til premierløjtnant [[J. V. Tegner]]). Holst overtog kontrollen med banernes drift og afleverinsgforretningen indtil han ved overdriftsbestyrer [[F. H. Trevithick]]s fratræden ansattes som driftsbestyrer.
 +
 +Ved kgl. anordning af 7. april 1885 bestemtes, at samtlige statsbaner skulle underlægges en af indenrigsministeren udnævnt generaldirektør. Til dette embede udnævntes N H Holst pr. [[jernbaner:​1. oktober]] [[jernbaner:​1885]] - [[jernbaner:​DSB|statsbanernes]] første generaldirektør.
 +
 +
 +**Holst, Niels Henrik,** 1828-89, Ingeniør, ​
 +der er født 20. Sept. 1828, er udgaaet fra et jævnt, borgerligt Hus i Kjøbenhavn,​ hvor Faderen, Carl Peter Vilhelm Bryde H., var Farver. Moderen var Ane Malene f. Hansen. Efter at have gjennemgaaet en Del af  den militære Højskole gjorde han Tjeneste som Lieutenant, først ved Artilleriet,​ derpaa ved Ingeniørkorpset. i Krigen 1848-50 og gjennemgik derefter ældste Afdeling af Højskolen. Han blev 1853 Premierlieutenant i Ingeniørkorpset og var 1855-60 ansat ved Vejtjenesten. Samtidig deltog han i Kontrollen med Anlægget af Jærnbanestrækningen fra Roskilde til Korsør og senere i Projekteringen af de første jysk-fynske Baner. Disse bleve som bekjendt udførte af engelske Ingeniører,​ og H. førte i forskjellige Stillinger Kontrol med Udførelsen af dem. Man dristede sig den Gang ikke til at lade Staten overtage disse Baners Drift, men bortforpagtede denne til Banens Anlægsentreprenører. H., der 1857 avancerede til Kapitajn, men 1865 udtraadte af Krigstjenesten,​ førte paa Statens Vegne Tilsyn med Driften, og da det 1867 blev bestemt, at Staten selv skulde overtage Driften, blev H. udnævnt til Direktør for de jysk-fynske Baner, en Stilling, hvortil han under sin tidligere Virksomhed havde forberedt sig ved indgaaende Studier af alle Grene af Jærnbaneforvaltningen. Da den engelske Bestyrelse af Banerne ikke var populær hos Befolkningen,​ hilsedes hans Embedstiltrædelse med store Forventninger. Med sin livlige, begavede og vidtskuende Aand lykkedes det ham ogsaa at løse den vanskelige Opgave at omorganisere disse Baners Bestyrelse saaledes, at han derfor vandt Anerkjendelse til alle Sider. Af væsentlig Betydning var i saa Henseende for ham det Medhold, han hos Regering og Rigsdag fik for sit Grundsyn paa Banernes Administration,​ at det ikke kom an paa at tilvejeskaffe et stort direkte Udbytte, men meget mere paa gjennem Fartplaner, Tariffer m. m. at fremme Produktion og Omsætning og derigjennem skabe indirekte Gavn for Landet. 1880 bleve ogsaa de sjællandske Baner overtagne af Staten, og 5 Aar senere blev Bestyrelsen af dem henlagt under H., der saaledes blev Generaldirektør for samtlige danske Statsbaner. De forskjellige Systemer, der i mange Punkter vare fulgte i Sjælland og Jylland-Fyn ved Banernes Bestyrelse, skulde nu sammenarbejdes,​ saaledes at der blev Enhed i Administrationen,​ nye Planer til Udvidelsen af Trafikken og Baneanlæggene drøftes og bringes til Udførelse og mange personelle Forhold ordnes. I de 4 Aar, hvori det blev H. forundt at virke for Løsningen af disse Opgaver, udfoldede han ved den betydelige Flid, Dygtighed og Arbejdskraft,​ hvoraf han var i Besiddelse, et betydeligt organisatorisk Arbejde ved Ordningen af Centraladministrationen,​ der efter senere Tiders Anskuelse vel blev noget for meget centraliseret,​ og med Forberedelsen af betydelige Fremtidsarbejder,​ hvoraf særlig skal nævnes Planerne til Omordningen af Banegaardsforholdene ved Kjøbenhavn,​ et Arbejde, som han omfattede med den varmeste Interesse.
 +
 +3. Dec. 1853 ægtede han Petra Ludvigsen (f. 1. Aug. 1831), Datter af Kommitteret ved den kjøbenhavnske Søassuranceforening Th. E. L. 1867 udnævntes H. til Etatsraad, 1869 til Kommandør af Danebrog (2. Grad, 1871 1. Grad). Knap 61 Aar gammel endtes pludselig [[jernbaner:​1. september]] [[jernbaner:​1889]] hans virksomme Liv, der har haft den største Betydning for Udviklingen af de danske Jærnbaneforhold.
 +
 +Illustr. Tid. XXX, Nr. 50.
 +Nutiden XIII, Nr. 36.
 +Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893 S. 95.                                ​
 +
 +<​i>​Chr. Ambt.</​i>​
 +
 +  *[[historie:​DSB'​s generaldirektører]]
Print/export