Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
personer:k._riis_hansen [2011/08/23 08:54] – farallon | personer:k._riis_hansen [2011/08/23 08:55] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Kristen Riis-Hansen** | ||
+ | Han arbejdede derefter ved landbruget og underviste sine mindre søskende. 1897 kom han til Kbh. og fik 1899 studentereksamen (privat dimitteret). Han studerede statsvidenskab og var. samtidig ekstraarbejder i statistisk bureau (Danmarks statistik). Han blev cand.mag. i statsvidenskab 1903, derefter assistent i statistisk bureau hvor han 1910 blev fuldmægtig og 1913 kontorchef. Indtil 1912 var han desuden en søgt manuduktør. 1906–14 var han tillige lærer ved Niels Brocks handelsskole og 1908–19 docent i nationaløkonomi ved landbohøjskolen. Han supplerede sin viden ved studierejser 1907 til Tyskland og Schweiz, 1911 til Sverige og 1913 til Østrig. I tilknytning til lærervirksomheden skrev han artikler i blade og tidsskrifter og afhandlinger i Nationaløkonomisk Tidsskrift, særlig om landbruget og beskatning af fast ejendom. 1911 skrev han en større, 1913 en mindre lærebog i nationaløkonomi, | ||
+ | |||
+ | Imidlertid blev R.-H.s arbejdskraft og begavelse i meget høj grad udnyttet af den offentlige administration. Ved oprettelse af arbejdsmarkedets forligsinstitution 1910 blev han forligsmandens sekretær og fra 1912 var han stedfortræder for forligsmanden. Sept. 1913 og juli 1914 lykkedes det ham at afværge omfattende arbejdskonflikter. I den vanskelige periode febr.-juni 1920 var han forligsmand. Han deltog også i udvalgs- og kommissionsarbejde. 1911 blev han medlem af den nedsatte landbokommission der forberedte lovgivningen 1919 om lensafløsningen m.v. R.-H. skrev størstedelen af betænkningen. 1912 var han medlem af en komité til undersøgelse af pålideligheden ved indkomstansættelserne. 1914 fik han tjenestefrihed som kontorchef i statistisk bureau hvor han også havde gjort en anerkendt indsats for at lede forberedelsen til revision af skattelovene navnlig med henblik på' den forestående toldlovsrevision. Han var medlem af tobaksmonopolkommissionen af 1917. 1918 blev han medlem af den overordentlige kommission og var formand fra 1919 til dens ophævelse 1921. 1919 blev han medlem af valutarådet og 1920 af valutakommissionen. R.-H.s arbejde med forberedelse af toldlovsrevisionen har vundet megen anerkendelse som en indgående klarlæggelse af dansk industris toldbeskyttelse. Krigen medførte at arbejdet kun delvis blev brugt. Inden det var færdigt blev R.-H. 1917 udnævnt til departementschef for toldrevisionsdepartementet. | ||
+ | |||
+ | R.-H.s indsats på det administrative område gjorde det naturligt, at han blev medlem af forretningsministeriet M. P. Friis efter påskekrisen 1920. Han var [[Jernbanens ministre|trafikminister]] fra april til maj 1920. 1921 blev han som sagkyndig mht. offentlige finanser knyttet til bankdirektør E. Glückstadt, | ||
+ | |||
+ | R.-H.s mange arbejdsopgaver medførte, at han ikke deltog i hovedstadens selskabsliv og kun havde få private personlige kontakter. Når han havde fri læste han bl.a. om filosofi og kunst eller rejste til udlandet. Han kunne være blevet videnskabelig økonom, men fik sin tid optaget af administrative opgaver hvor han på flere områder gjorde en usædvanlig dygtig indsats. Den fejlbedømmelse af Landmandsbankens ledelse og soliditet der gjorde, at han 1921 modtog tilbudet om en direktørstilling delte han med mange andre. |