Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
personer:jorgen_haestrup [2009/11/16 22:19]
farallon
personer:jorgen_haestrup [2010/01/12 22:34] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +**Jørgen Hæstrup** ([[jernbaner:​9. august]] [[jernbaner:​1909]] - [[12. april]] [[jernbaner:​1998]]). [[Danmark|Dansk]] [[historiker]],​ der især har beskæftiget sig med de europæiske [[historie:​modstandsbevægelse]]rs historie under [[historie:​2. verdenskrig]].
  
 +Hæstrup blev født i [[Viborg]], hvor faderen var [[kantor]]. I [[jernbaner:​1923]] fik faderen embede i [[Odense]], hvorfor familien flyttede til [[Fyn]]. Her tog Hæstrup [[studentereksamen]] ved [[Odense Katedralskole]] i [[jernbaner:​1927]] og drog hernæst til [[København]] for at læse [[historie]] og [[dansk (sprog)|dansk]] ved [[Københavns Universitet]]. Uden egentlig at føle sig hjemme i miljøet på historiestudiet blev han i [[1934]] [[cand.mag.]] og blev ansat på [[Sct. Knuds Gymnasium]] i Odense. Under [[historie:​besættelsen]] blev han aktivt involveret i modstandsbevægelsen,​ hvilket førte til, at han i september [[1944]] gik under jorden og tilbragte resten af besættelsen i København.
 +
 +I [[jernbaner:​1947]] begyndte Hæstrup at indsamle materiale om den danske modstandsbevægelse,​ som han senere brugte i [[disputats]]en ''​Kontakt med England 1940-43'',​ der i november [[jernbaner:​1954]] gjorde ham til [[dr.phil.]] fra [[Aarhus Universitet]]. Afhandlingen gav modstandsbevægelsen en væsentlig rolle i besættelsens forløb, hvilket de mange gamle modstandsfolk,​ der mødte op til forsvaret, var godt tilfredse med. Så betød det mindre, at de officielle opponenter, [[C.O. Bøggild-Andersen]] og [[Sven Henningsen]],​ på nogle punkter udtalte kraftig kritik.
 +
 +Da Hæstrup i [[jernbaner:​1959]] kunne præsentere fortsættelsen til disputatsen,​ ''​Hemmelig alliance'',​ forelå der et klassisk værk i to bind om den danske modstandsbevægelse. I bogen kortlagdes bl.a. den såkaldte skæve våbenfordeling mellem aktive modstandsfolk og inaktive, antikommunistiske officersgrupper (de såkaldte O-grupper), hvor de sidstnævnte fik de fleste våben. Det fik [[redaktør]]en på ''​[[Land og Folk]]'',​ Martin Nielsen, til at kalde hærchefen, [[generalløjtnant]] [[Viggo Hjalf]] for landsforræder,​ hvorefter Hjalf anlagde [[injurie]]sag. Det endte med, at Nielsen blev dømt til erstatning og tre måneders fængsel. Sagen blev også debatteret i [[Folketinget]],​ og Hjalf endte med at blive afskediget med pension. ''​Kontakt med England 1940-43''​ og ''​Hemmelig alliance''​ blev i [[jernbaner:​1976]]-[[jernbaner:​1977]] udgivet på engelsk under titlen ''​Secret Alliance''​.
 +
 +Efter at Hæstrup i mange år hovedsagelig havde drevet sin forskning i fritiden, blev situationen en ganske anden i [[1960]]. [[Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie]] (DNH) blev oprettet med en millionbevilling,​ god adgang til statens arkiver og Hæstrup som videnskabelig leder sammen med landsarkivar [[Johan Hvidtfeldt]]. [[jernbaner:​1965]] kunne DNH udgive ''​Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor'',​ og i [[1966]] kom Hæstrups ''​Til landets bedste ... Hovedtræk af departementschefstyrets virke 1943-1945'',​ der forsvarede deparmentschefernes håndtering af situationen. De var nærmest at betragte som et supplement til modstandsbevægelsen.
 +
 +I sin forskning blev Hæstrup en klar repræsentant for konsensuslinjen i besættelsestidsforskningen,​ som så perioden som præget af konsensus i den danske befolkning om kampen mod den tyske besættelsesmagt,​ men med forskellige midler. Den linje er siden blev udfordret af bl.a. [[Hans Kirchhoff]],​ der med sin disputats fra [[jernbaner:​1979]] dannede ny skole.
 +
 +I [[1976]] blev Hæstrup [[æresdoktor]] ved [[Odense Universitet]],​ og [[jernbaner:​23. maj]] [[jernbaner:​1978]] blev han [[Dannebrogordenen|ridder af 1. grad af Dannebrog]].
 +
 +== Litteratur ==
 +  *Jørgen Hæstrup: ''​Grænseløs tilværelse'',​ 1966 (erindringer),​ ISBN 87-19-01357-4
 +  *Jørgen Hæstrup: ''​Ad omveje'',​ 1981 (erindringer),​ ISBN 87-19-10153-8
 +  *Hans Kirchhoff: Jørgen Hæstrup (nekrolog) i ''​[[Historisk Tidsskrift]]''​ 98:2 (1998), s. 372-380
Print/export