Du er her: start » personer » johannes_friis-skotte

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
personer:johannes_friis-skotte [2011/03/30 09:36] – farallonpersoner:johannes_friis-skotte [2011/03/30 09:37] (nuværende) – farallon
Linje 1: Linje 1:
 +J. Friis-Skotte (S)
 +30. april 1929 - 4. november 1935{{ personer:j_friis-skotte.jpg|Johannes Friis-Skotte 1924-1926 og 1929-1935}}
  
 +**Johandes Frederik Nicholai Friis-Skotte** (1. december 1874 - 15. december 1946) var socialdemokrat, søn af en togfører og startede som 17-årig som trafikelev ved [[jernbaner:DSB]]. Senere blev han ansat som trafikkontrollør ved Københavns godsbanegård. Han blev tidligt politisk aktiv i Socialdemokratiet og var med til at organisere jernbanearbejderne og blev formand i jernbaneorganisationernes fællesudvalg. Han var medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse fra 1908 til 1924 og rådmand fra 1919 til 1924, hvor han især var optaget af sociale og trafikale spørgsmål. Han var medlem af Folketinget fra 1918 til 1943 og sit eget partis trafikordfører. Han var minister i to perioder: Fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 til 1935. Broderen [[Axel Friis-Skotte]] vat trafikinspektør ved [[jernbaner:DSB|statsbanerne]].
 +
 +I 1925 fik han ændret DSB-loven, og der blev etableret et jernbaneråd. Friis-Skotte fik indført billige søndagsrejser på DSB for at gøre banerne mere populære, men det var for sent. Konkurrencen fra lastbiler og rutebiler var blevet mærkbar for jernbanerne i 1920'erne. De faldende priser på biler samt deres store fleksibilitet i form af at de kunne komme ud i selv den fjerneste krog af landet gjorde dem til en trussel imod DSB og de mange privatbaner. Som en følge af dette blev den videre udbygning af jernbanenettet også stoppet i slutningen af 1920'erne, hvor banenettet havde nået en udstrækning på 5.300 km.
 +
 +I 1930'erne begyndtes en nedlægning af de mindst rentable sidelinier. De smalsporede sønderjydste amtsbaner blev nedlagt i perioden 1926 til 1939 og i 1936 opgav man den kun 10 år gamle DSB-strækning [[jernbaner:Sjællandske Midtbane|Ringsted-Hvalsø-Frederikssund]]. Den var tænkt som et led i den aldrig færdiggjorte ringbane omkring København. Jernbanebroen over Frederikssund blev nedlagt og genopført som Limfjordsbro.
 +
 +Friis-Skotte huskedes som brominister. Han fik i 1932 vedtaget anlægsloven for [[jernbaner:Storstrømsbroen]] og [[jernbaner:Oddesundbroen]] over Limfjorden, og han var med til at indvie [[jernbaner:Alssundbroen]] i 1933 og [[jernbaner:Lillebæltsbroen 1935|Lillebæltsbroen]] i maj 1935.
 +
 +Vedtagelsen af den fælles vej- og jernbanebro over Storstrømmen var afslutningen på mange års diskussion om, hvorvidt forbindelsen skulle være en højbro eller en tunnel. Man valgte en højbro på 3,2 km udformet som en fælles bro for vej og jernbane over Storstrømmen og en lavbro med klap over Masnedsund. Da den stod færdig var det Europas længste bro. Anlægsudgifterne beløb sig til 33,6 mill. kr. i 1931-priser uden vejtilslutning. Pengene blev skaffet ved at lægge én øre mere på benzinprisen. Broen skulle bygges på 6 år, men kunne tages i brug allerede i 1937.
 +
 +I 1929 til 1930 fik Friis-Skotte vedtaget, at der skulle indføres elektrisk drift for togene i Københavns nærtrafik. Det blev en realitet i 1934. Friis-Skotte var i 1925 med til at åbne Kastrup Lufthavn. Det år var det samlede antal passagerer ca. 3.000.
 +
 +Det var Friis-Skotte der i 1931 ansatte [[Peter Knutzen]] som ny generaldirektør for DSB.
 +
 +  *[[Jernbanens ministre]]

Sti:

Print/export