Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:johan_christian_gustav_schramm [2010/01/12 22:34]
127.0.0.1 ekstern redigering
personer:johan_christian_gustav_schramm [2011/10/04 07:34] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Johan Christian Gustav Schramm (Skram)** [[jernbaner:​13. juli]] [[jernbaner:​1802]] - [[jernbaner:​7. april ]][[jernbaner:​1865]]. Første direktør for [[jernbaner:​Sjællandske Jernbane Selskab]].
  
 +Schramm, der var søn af konferensråd,​ direktør for den almindelige Enkekasse Gerhard Christopher Schram og Anne Johanne Christiane f. Jørgensen, blev født i København. Han gik 18 år gammel ud af Metropolitanskolen uden at blive student for at kunne overtage en stilling som [[kopist]] i enkekassens bogholderkontor. Han blev i 1826 fuldmægtig og underbogholder i 1835. I 1842 reduceredes?​ enkekassen og Schramm ​ afgik med pension. Han var privatlærer i fransk og fra 1830 også ved Søkadetakademiet og havde i 1828, 1833 og 1837 studeret fransk i Paris. I 1839 udgav han en dansk Grammatik på Fransk (2. Udg. 1866).
 +
 +Han diskuterede i «[[Fædrelandet]]» om anlæg af elektriske telegrafledninger og skrev i 1853 en brochure om [[Gammelholm|Gammelholms]] bebyggelse. Hans havde på sine rejser besøgt Frankrig, England, Holland og Tyskland og havde der fået interesse for jernbaner, hvorfor han utrætteligt arbejdede for indførelse af jernbanen i Danmark.
 +
 +Uden at være medlem af [[Industriforeningen]] indsendte han et Forslag om dannelse af et aktieselskab,​ der skulle anlægge en Jernbane fra København til Roskilde. Forslaget blev godt modtaget og Schramm blev medlem af et udvalg, dersom skulle se nærmere på sagen. Han foretog for egen regning men på vegne af Industriforeningen flere Rejser til England og senere også til Tyskland, Frankrig og Schweits for at studere jernbanevæsen. Hans kendskab til jernbanevæsen gav ham basis for at være en af initiativtagerne til de første jernbaneanlæg i Danmark og han var da også aktivt med til at tage de nødvendige skridt til oprettelse af en jernbane.
 +
 +Efter næsten 3 års forhandlinger fik Industriforeningen den [[jernbaner:​25. maj]] [[jernbaner:​1844]] koncession på anlæg af en Jernbane fra København til Roskilde med senere forlængelse til Korsør og eventuelle sidebaner til Nordvest- og Sydsjælland og med ret til at overdrage koncessionen til et aktieselskab,​ som stiftedes under navn af [[jernbaner:​Sjællandske Jernbane Selskab|Det Sjællandske Jærnbaneselskab]] ved en konstituerende generalforsamling [[jernbaner:​2. juli]] [[jernbaner:​1844]]. Schramm blev administrerende direktør og udgjorde sammen med en Kassedirektør og en teknisk direktør ([[Søren Hjorth]]), selskabets direktion. Det følgende år ?????? påbegyndtes bygningen af banen [[jernbaner:​København-Roskilde]],​ der [[27. juni]] [[1847]] kunne åbnes for drift. Da anlægsarbejderne var sat igang rejste Schramm til Tyskland for at studere lokomotivtyper og jernbanedrift. Han besøgte bl.a. lokomotivfabrikken [[jernbaner:​Borsig]] og jernbanen [[jernbaner:​Leipzig-Dresden banen|Dresden-Leipzig]],​ hvor en onkel til den senere maskinchef [[Otto Friederich August Busse|Busse]] var direktør.
 +
 +Som jernbanedirektør kunne Schramm svinge mellem stiveste bureaukrati og kammeratlighed,​ men blev ganske agtet på grund af sin redelighed og patriotisme,​ som blandt andet fik ham til at ændre stavemåden af sit navn under [[historie:​Treårskrigen|Første Slesvigske Krig]]. Hans personlighed var dog mere egnet til at overvinde vanskeligheder og sætte SJS i gang end til senere at administrere banen i dens første driftsår og da han også forsømte sine private økonomiske forhold, blev han forbigået ved valget af administrerende direktør efter [[jernbaner:​Roskilde-Korsør|Korsørbanens]] åbning og måtte fratræde sin stilling i 1856 til fordel for [[Viggo Rothe]]. Han tilbragte sine sidste år i København, bitter og med stadige økonomiske vanskeligheder,​ der endda for en tid tvang ham til at opløse sit hjem. Han døde i 1865 på Kommunehospitalet.
 +
 +Han blev i 1826 gift med Johanne Margaretha Klein, der var datter af silkehandler Wilhelm Klein og Mette Maria (f. Høyer); hun døde 1835, og 2 år senere blev han gift med Ida Johanne Hoë (født 1814 død 1886), datter af justitsråd,​ kasserer ved den almindelige Enkekasse Emanuel Hoë og Johanne Frideriche født From.
 +
 +
 +====== Kilder ======
 +
 +  *Dansk biografisk Leksikon
 +  *Erslew, Forf. Lex.
 +  *Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn. 1838-88.
 +
 +====== Se også ======
 +
 +  *[[historie:​DSB'​s generaldirektører]]
Print/export