Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
personer:jens_hassing-jorgensen [2007/08/15 09:01]
john
personer:jens_hassing-jorgensen [2010/01/12 22:34] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +**Jens Hassing-Jørgensen** ​
  
 +Trafik- og handelsminister Jens Hassing-Jørgensen (1872 - 1952) var bankuddannet. Han var vokset op under fattige forhold, men fik friplads i Silkeborg realskole. Om aftenen gik han med aviser, og han fik tidligt et socialt sindelag. Han tog præliminæreksamen i 1888 og ville gerne have været lærer og studeret sprog, men gik bankvejen og blev kontorist i Silkeborg Bank. Kun 22 år gammel grundlagde han i 1894 sin egen bank i Sæby og blev to år senere direktør for Esbjerg handelsbank. Da den blev overtaget af Københavns Handelsbank,​ drog han til København, hvor han åbnede et revisionskontor. Her var han bl.a. med til optrævlingen af Albertisagen.
 +
 +Han havde ikke beskæftiget sig med politik på et forpligtende niveau, og blev overrasket, da Brandes foreslog, at han blev optaget i ministeriet Zahle II som trafikminister i 1913. Han betragtede sig selv som radikal venstremand. I 1915 fik han vedtaget sin første egentlige lov om styrelsen af statsbanerne. Loven bestemte, at DSB skulle ledes af en generaldirektør,​ som stod direkte under ministeren, således som styrelsen var inden for postvæsnet. Til generaldirektør udnævnte han [[Th. Andersen Alstrup|Th. Andersen-Alstrup]],​ der var sagfører og kom fra en stilling som bankdirektør i Århus.
 +
 +Under krigen havde han stort besvær med statsbanerne. Der var vognmangel og knaphed på kul, og det slidte materiel kunne ikke erstattes. Toggangen kom i 1917 ned på halvdelen af det normale, og varetransporten over Store Bælt måtte reguleres. Jernbanens person- og godstakster måtte forhøjes med 25 %, men DSB fik alligevel et underskud.
 +
 +I 1918 vedtog man en stor plan for anlæg af dobbeltspor på adskillige banestrækninger inden for statsbanerne samt koncession på 40 privatbaner. Tiden løb imidlertid fra dette kompleks. Bilernes indtog havde den effekt, at godstrafikken gled fra jernbanen over på lastbiler ejet af små vognmænd, og også for persontrafikkens vedkommende fik jernbanen konkurrence. De første automobiler kom til Danmark omkring århundredeskiftet. I 1909 var der 682 biler i Danmark, i 1914 var der 3430, heraf 1948 almindelige personbiler. Bilkørsel fik dog først betydning efter første verdenskrig.
 +
 +Jens Hassing-Jørgensen gennemførte loven om [[jernbaner:​Århus godsbanegård]] og loven om Hanstholm Havn i 1917.
 +
 +I 1917 vedtog Folketinget en højbro over Storstrømmen,​ men loven blev standset af Landstinget med henvisning til, at man på grund af krigen alligevel ikke kunne bygge broen.
 +
 +Jens Hassing-Jørgensen kom i sin ministertid til at opleve såvel [[jernbaner:​Bramminge-ulykken]] i 1913 (der førte til [[jernbaner:​Sikkerhedsforholdene 1918|nedsættelse af en kommission, der skulle belyse sikkerhedsforholdene ved statsbanerne]]) og [[jernbaner:​Vigerslev-ulykken]] i 1919.
 +
 +*[[Jernbanens ministre]]
Print/export