Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:jacob_bronnum_scavenius_estrup [2010/01/20 07:34]
farallon
personer:jacob_bronnum_scavenius_estrup [2010/01/20 07:34] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Jacob Brønnum Scavenius Estrup** ([[jernbaner:​16. april]] [[jernbaner:​1825]] - [[jernbaner:​24. december]] [[jernbaner:​1913]]). Godsejer ([[historie:​Skaføgård]]) og dansk [[Højre (1881)|konservativ]] politiker.
 +
 +Han var søn af etatsråd [[H.F.J. Estrup|Hector Frederik Janson Estrup]] og dennes første hustru, Jacobine Scavenius (f. 1800), en datter af etatsråd [[Jacob Brønnum Scavenius]] til [[historie:​Gjorslev]].
 +
 +Han var [[historie:​indenrigsminister]] ([[jernbaner:​1865]]-69),​ [[historie:​finansminister]] og [[historie:​konseilspræsident]] (regeringsleder) ([[jernbaner:​1875]]-94). Han var modstander af almindelig valgret og af [[historie:​parlamentarisme]]n. Under sine år som regeringsleder havde Estrup ikke flertal i [[historie:​Folketinget]],​ men regerede i stedet via [[provisorium|provisorier]]. Først i 1901 blev parlamentarismen indført, da kongen (Christian. 9) udtog ministeriet Deuntzer, der reelt var det første Venstreministerium.
 +
 +Estrup var [[jernbaner:​21. oktober]] [[jernbaner:​1885]] udsat for et attentatforsøg,​ da den unge typograf [[Julius Rasmussen]] forsøgte at skyde ham. Det mislykkes, da kuglen prellede af på en knap. 
 + 
 +Efter sin afgang som konseilsprædident i [[jernbaner:​1894]],​ blev Estrup leder af Højre i Landstinget. Fra år [[jernbaner:​1900]] og frem til sin død juleaften 1913, var han [[kongevalgt]] medlem af Landstinget. ​
 +
 +==Estrups politiske bagland== ​
 +I tiden omkring [[jernbaner:​1881]] opstod der gradvis et parti [[Højre (1881)|Højre]],​ der støttede Estrups politik. Partiet bestod fra starten af Estrups faste støttere [[gods (større gård)|gods]]ejerne,​ samt højrefløjene fra [[De Nationalliberale]] og [[Mellempartiet]]. Højre støttede forsvarssagen,​ og partiets mærkesag var [[historie:​Københavns Befæstning]]. Højre var regeringsparti frem til [[systemskiftet]] i 1901. 
 +
 +Gennem tyve år havde Højre et fast flertal i [[historie:​Landstinget]]. Flertallet blev usikkert, da [[De Frikonservative]] brød ud af Højre omkring år 1900. 
 +I Højres bedste tid var omkring en tredjedel af [[Folketinget]]s medlemmer højremænd. Partiets dårligste folketingsvalg var i [[jernbaner:​1901]] (8 mandater) og [[1913]] (7 mandater). ​
 +
 +Godsejerne var de ledende i Højres gruppe i Landstinget. Højres folketingsgruppe var derimod fortrinsvis valgt i byerne. Omkring 1880 var de fleste arbejdere i København og købstæderne højremænd. Det samme var tilfældet med byernes middelklasse. I 1890'​erne gik mange arbejdere over til [[Socialdemokraterne]]. Samtidigt gik frisindede dele af byernes middelklasse over til den radikale fløj i Venstre (det senere [[Radikale Venstre]]). Denne udvikling svækkede Højres folketingsgruppe.  ​
 +     
 +I 1915/16 blev Højre og De Frikonservative grundstammen i [[historie:​De Konservative|Det konservative Folkeparti]].
 +
 +==Eksterne kilder/​henvisninger==
 +  * [[http://​runeberg.org/​dbl/​4/​0609.html|Dansk Biografisk Leksikon]]
 +  * [[http://​www.kb.dk/​elib/​mss/​dmg/​presse/​ESTRUP.jpg|Samtidig tegning, visende attentatet mod Estrup ​
 +www.Estrup-viden.dk/​Backon]]
  
Print/export