Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:j._c._f._dreyer [2010/08/24 04:36]
farallon
personer:j._c._f._dreyer [2010/08/24 04:37] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Johan Christopher Frederik Dreyer** Officer. Født i [[historie:​Køge]] 13. januar 1814, død 12. september 1898. Hans Forældre vare Major i jyske Jægerkorps Christoph Friderich D. (f. 1782 d. 1830) og Johanne Marie f. Stockfleth (f. 1782 d. 1819). I 1826 begyndte han sin militære Løbebane som Landkadet, erholdt 21. Dec. 1828 Anciennitet som Sekondlieutenant og udnævntes Aaret efter til Sekondlieutenant i Vejkorpset. Fra 1832-36 var han Elev paa den kgl. militære Højskole, blev i 1834 Sekondlieutenant og i 1836 Premierlieutenant i Ingeniørkorpset. I 1837-38 gjorde han Tjeneste i Rensborg Fæstning og var fra 1838-41 beskæftiget ved Forarbejder til jernbaneanlæg og ved Chaussébygning i Holsten og fra 1841-48 ved Vejtjenesten i Danmark. ​
  
 +Han blev i 1842 kaptajn af 2. klasse og i 1844 kaptajn af 1. klasse. I [[historie:​Treårskrigen|krigsårene 1848-50]] gjorde han tjeneste
 +ved Feltingeniørdetachementet,​ i 1849 som Stabschef ved og i 1850-51 som kommandør for samme og som højstkommanderende Ingeniørofficer ved den aktive armé.
 +
 +Han deltog i Fægtningerne i Sundeved 28. Maj og 5. Juni 1848 og 3. April 1849, [[historie:​Slaget ved Kolding|ved Kolding]] [[jernbaner:​23. april]], Gudsø 8. Maj og i [[historie:​Slaget ved Fredericia|Udfaldet fra Fredericia]] [[jernbaner:​6. juli]] [[jernbaner:​1849]] samt i [[historie:​Slaget på Isted Hede|Slaget ved Isted]] [[jernbaner:​25. juli]] [[jernbaner:​1850]]. ​
 +
 +Mellem krigsperioderne fungerede han ved Vejtjenesten. I 1850 blev han karakt. Major uden Anciennitet. Fra 1851-55 var han Kommandør for Ingeniørtropperne og virkede i 1852-63 i forskjellige Stillinger ved jernbanevæsenet,​ nemlig som Indenrigsministeriets tekniske Konsulent i jernbanesager,​ som kontrollerende ved Anlægget af [[jernbaner:​Sjællandske Jernbane Selskab|de sjællandske jernbaner]] og som medlem af selskabets direktion. ​
 +
 +fra 1855-63 tillige som dirigerende Stabsofficer for Ingeniørkorpsets Vejtjeneste i Danmark. Han var imidlertid i 1855 bleven udnævnt til
 +virkelig Major, i 1859 til karakt. Oberstlieutenant og i 1863 til Oberstlieutenant. I Krigen 1864 var han højstkommanderende Ingeniørofficer ved den aktive Armé og deltog i Dybbølstillingens Forsvar (Kommandant i Brohovederne) indtil dens Fald 18. April 1864. 29. s. M. udnævntes han til Kommandør af Danebrog af 1. Grad. I Slutningen af 1864 blev han midlertidig Chef for Ingeniørkorpset og i 1865 Oberst og Chef for samme. Han erholdt i 1866 Generalmajors Anciennitet og udnævntes i 1867 først til Generalmajor og ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til General samt til Generalinspektør for Ingeniørtropperne og Chef for Ingeniørkorpsets øvrige Afdelinger.
 +
 +1876 tildeltes der ham Storkorset af Danebrogsordenen,​ og s. A. ledsagede han Kongen paa sammes Rejse til Rusland. I 1877 traadte han uden for Nummer i Hæren, i det han fra 28. Juli 1877 til 4. Jan. 1879 var Krigs- og Marineminister,​ fra 1880-88 administrerende Direktør i Bestyrelsen
 +for de militære Underklassers Pensionering og for Invalideforsørgelsen. 31. Marts 1881 erholdt han efter Ansøgning Afsked af Krigstjenesten,​ og i 1884, ved Ingeniørkorpsets 200 Aars Jubilæum, tildeltes der ham et nyt Afskedspatent som Generallieutenant. ​
 +
 +D. ægtede 8. Dec. 1839 Ida Nikoline Margrethe Randrup (f. 28. Dec. 1812), Datter af tidligere Kontorchef i General-Toldkammer- og  kommercekollegiet,​ Kammerraad Christian Frederik R. (f. 1787 d. 1865) og Christiane Frederikke f. Dreyer (f. 1787 d. 1849). Han har 3 Sønner i Live, nemlig: Kapitajn i Fodfolket Frederik Vilhelm Cajus D. (f. 1843), Amtmand over Ringkjøbing Amt Carl Vilhelm Johannes D. (f. 1845) og ndfr.  ævnte Johan Ludvig Emil D. -- d. 12. Sept. 1898. 
Print/export