Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Næste revision | Forrige revision |
| personer:henrik_krummedige [2010/08/11 16:26] – oprettet farallon | personer:henrik_krummedige [2010/08/11 16:30] (nuværende) – farallon |
|---|
| | '''Henrik Krummedige''' (ca. [[jernbaner:1464]]-[[jernbaner:1530]]) var en [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[historie:rigsråd]]. |
| |
| | == Biografi == |
| | Henrik Krummedige var søn af [[Hartvig Krummedige]] i hans andet ægteskab, og født i [[Norge]]. Allerede i [[1484]] ell. [[jernbaner:1485|85]] blev han [[ridder]], og fik i [[jernbaner:1487]] [[Akershus Slot]] og [[jernbaner:1489]] det endnu vigtigere [[Bohus fæstning|Bohus]] i [[forlening]]. Samtidig nævnes han som norsk rigsråd. Han kom nu til at indtage en lignende stilling i [[Norge]] som faderen, arvede dennes strid med familien Tre Roser og var ligesom denne godskjær og havesyg, men en kraftig og energisk mand, en blanding af en [[løve]] og en [[ræv]], har man sagt, med udstrakt jordegods baade i Norge ([[historie:Brunlag]]) og i [[historie:Danmark]], hvilket han stadig forøgede ved køb eller ved retstrætter. Omtrent [[jernbaner:1493]] ægtede han den unge [[Anne Rud]], datter af rigsråder Jørgen R. til [[Vedby]] og [[Kirstine Rosenkrantz]]. Da krigen med [[Sverige]] udbrød i [[jernbaner:1497]], fik Krummedige en udsat stilling på Bohus fæstning. |
| | |
| | Fra maj til september belejrede han i forening med sin personlige fjende [[Knud Alfsen]] (Tre Roser), [[Elfsborg Fæstning]] og blev tillige befalingsmand her indtil [[1498]]. Knud Alfsen var imidlertid bleven [[historie:lensmand]] på [[historie:Akershus]], men kom i strid med den norske [[almue]], der dræbte hans [[foged]]er og på anden måde fortrædigede ham, uden at han fandt den ventede støtte hos Krummedige der i det hele stod sig godt med almuen. [[historie:Kong Hans]] viste stadig Krummedige sin gunst; [[jernbaner:1498]] forlenedes denne på sin og hustrus livstid med Vigen, Nummedal, Mandal, Tune Skibrede, Raabyggelaget m. m. Misfornøjet nærmede Knud Alfsen sig derimod Sverige og gjorde her fra [[jernbaner:1501]] et indfald i [[Vigen]], men blev fordreven af Krummedige. |
| | |
| | I [[jernbaner:1502]] kom han imidlertid tilbage og rejste en hel opstand i Norge; Krummedige belejredes på Bohus, men undsattes af den unge Prins Christian (II) og blev derved i stand til at gøre et tog mod Knud Alfsen, indtog [[historie:Tønsberg]] og belejrede Akershus, medens han havde overladt befalingen over Bohus til sin modige hustru og dennes fader. Knud Alfsen blev nødt til under [[lejde]] at give sig om bord på sin dødsfjendes skib i [[Oslo Havn]], men her blussede striden op, og til trods for lejdet blev Knud Alfsen og flere af hans medfølgere nedhuggede. Vel blev der afsagt en retskendelse om, at Knud Alfsen selv havde brudt lejdet, men ingen synes at have villet tro herpå, og en plet var sat på Krummediges ære. Han havde fremkaldt stor forbitrelse mod sig, og opstanden udbrød atter med fornyet heftighed, så at Krummedige endog kom i en farlig stilling på Bohus. Under disse forhold overdrog Kong Hans befalingen på Bohus til Krummediges svoger [[Otte Rud]] og forflyttede ham til [[Holbæk]], svigerfaderens tidligere forlening. |
