Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:h._c._glahn [2011/07/22 15:43]
farallon
personer:h._c._glahn [2011/07/23 11:08] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +[[Billede:​HC_Glahn.jpg|thumb|200px|H.C. Glahn]]
 +**Henrik Christopher Glahn** ([[jernbaner:​12. april]] [[jernbaner:​1850]] - [[jernbaner:​14. oktober]] [[jernbaner:​1931]]),​ var en dansk arkitekt. ​
 +
 +H.C. Glahn kom i tømrerlære hos faderen, blev svend [[jernbaner:​1870]],​ kom til [[historie:​København]],​ gik på Teknisk Skole og var dimittent af Vilhelm Kyhn, blev optaget på Kunstakademiet i januar 1870 og tog afgang som arkitekt i december [[jernbaner:​1877]]. Han var [[jernbaner:​1874]]-[[jernbaner:​1877]] konduktør hos [[jernbaner:​Johan Daniel Herholdt|J.D. Herholdt]] ved restaureringen af Herlufsholm.
 +
 +H.C. Glahn overtog [[jernbaner:​1879]] sin fars virksomhed og levede derefter i [[Nykøbing Falster]] som tømmerhandler,​ bygmester og arkitekt. Han var en dygtig bygmester og byggede mange offentlige bygninger, for eksempel [[jernbaner:​station|stationer]],​ kirker og et epidemihospital. Hans hovedvirke var opførelsen af landbrugsbygninger. H. C. Glahn byggede for det meste i ganske nøgterne former eller betjente sig af en eklektisk stil. Hans egentlige indsats kom til at ligge på landbrugsbygningernes område, og han fik understøttelse af Det Classenske Fideikommis (1878), Den Raben-Levetzauske Fond og Landhusholdningsselskabet.
 +
 +I Nykøbing lærte han den fremragende skibsbygmester E.C. Benzons konstruktioner at kende, og på sine studierejser,​ først og fremmest i Mecklenburg og Hannover, stiftede han bekendtskab med en moderne type landbrugsbygninger med flade tage, dækket med tagpap. Ved en kombination af sine erfaringer skabte Glahn fra omkring midten af 1890'​erne på Lolland-Falsters storgårde de anselige lader og stakhjælme med lette trækonstruktioner og firkantet profil, som også i æstetisk henseende blev en nyskabelse.
 +
 +Han var medlem af Akademisk Arkitektforenings bestyrelse, formand for Teknisk Skole i Nykøbing Falster, [[jernbaner:​1929]] og æresmedlem af Industri- og Håndværkerforeningen. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling [[jernbaner:​1879]] og Rådhusudstillingen [[jernbaner:​1901]]. ​
 +
 +Sønnen Carl Einar Glahn blev også arkitekt.
 +
 +====== Værker ======
 +
 +  * Sædingegårds Hovedbygning ([[jernbaner:​1881]])
 +  * Ombygning af Rosenfeldt [[jernbaner:​1882]]
 +  * Pakhus i Gedser Havn (1886, udpeget som bevaringsværdigt)
 +  * Gyldenbjerg kirke ved Orehoved ([[jernbaner:​1889]])
 +  * Stensby Kirke ved Vordingborg ([[jernbaner:​1890]]-[[jernbaner:​1891]])
 +  * Sygehuse i Nykøbing Falster ([[jernbaner:​1893]]) og [[historie:​Maribo]] ([[jernbaner:​1894]])
 +  * Pandebjergs hovedbygning
 +  * Bygning ved Nykøbing Falsters hospital ([[jernbaner:​1895]])
 +  * Arresthuset i Nysted (1895-[[jernbaner:​1896]])
 +  * Maribo Katolske Kirke ([[jernbaner:​1897]]) og præstebolig ([[jernbaner:​1900]])
 +  * Kommuneskoler i Nykøbing Falster ([[jernbaner:​1898]])
 +  * Restaurering af Tsarens Hus i Nykøbing Falster. (1898)
 +  * Spir på Radsted Kirke (1898) og på Nakskov Kirke ([[jernbaner:​1906]])
 +  * Mindestøtte for Erhard Frederiksen ([[jernbaner:​1903]]) i Maribo, Frimurerlogen og Nationalbankens Filial (begge [[1908]] i Nykøbing Falster)
 +  * Sakskøbing Sukkerfabrik ([[jernbaner:​1909]]-[[jernbaner:​1910]])
 +  * Stationerne på [[jernbaner:​Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen]] (1910-11), herunder [[jernbaner:​Nysted station]] (nedlagt), Jernbanegade 24 (udpeget som bevaringsværdig)
 +  * Nysted Posthus, Jernbanegade 22 (1911, udpeget som bevaringsværdigt)
 +  * Nakskov Amtssygehus ([[jernbaner:​1911]]-[[jernbaner:​1912]])
 +  * Udvidelse af hovedbygningen på Frederiksdal (1914)
 +  * Katolsk Kirke i Nakskov ([[jernbaner:​1921]])
 +  * Stald- og ladebygninger på Næsbyholm, ladebygninger på Højbygaard ([[jernbaner:​1898]]),​ Christiansdal ([[jernbaner:​1903]]),​ Rosenlund ([[jernbaner:​1907]]),​ Saunsøgård ([[jernbaner:​1908]]) og Saksfjedgård ([[jernbaner:​1910]])
 +  * Stakhjælm på Fuglsang ([[jernbaner:​1904]])
 +  * Svanholm ([[jernbaner:​1908]])
 +
 +== Eksterne kilder/​henvisninger ==
 +  *[[http://​www.kid.dk/​Kunstner.asp?​ObjectId=7013|Om Glahn i Kunst Indeks Danmark]]
 +  *[[Weilbachs Kunstnerleksikon]] 1947
 +
  
Print/export