Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
personer:georg_frederik_ursin [2007/03/26 20:04]
farallon
personer:georg_frederik_ursin [2010/01/12 22:34] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +**Georg Frederik Ursin**. Professor. Født 1797
  
 +Allerede i den [[jernbaner:​19. november]] [[jernbaner:​1839]] holdt professor G. F. Ursin i Industriforeningen et foredrag om “Sporveje med særdeles Hensyn til deres Anlæg i Fædrelandet”,​ hvori han gjorde sig til fortaler for anlæg af “Sporveje” (jernbaner) i Danmark. Foredraget blev trykt for at vække yderligere interesse, men tilliden til jernbanens kommende betydning og rentabilitet var ringe, om end der også var fortalere for jernbanen.
 +
 +måke bio: Ursin, Georg Frederik Krüger, 1797-1849, Mathematiker og Astronom,
 +var født i Kjøbenhavn 22. Juni 1797. Hans Fader
 +Georg Jacob Krüger var Premierlieutenant i Søetaten, men
 +fradømtes 1798 sit Embede og førtes til Munkholm. Derfor kom
 +Sønnen til efter kongl. Bevilling af 25. Maj s. A. at bære sin
 +Moder Jacobine (f. 1772 d. 1819) f. Ursins Familienavn. Hun var Datter
 +af Kontreadmiral Ursin og blev 1807 gift med den meget
 +velhavende Skibsbygmester og Værftsejer Lars Larsen. U., som allerede
 +1814 havde bestaaet Landmaalerexamen,​ blev 1815 dimitteret fra
 +Metropolitanskolen med Udmærkelse. 1816 tog han 2. Examen med
 +Udmærkelse efter først at have faaet Universitetets Guldmedaille for
 +en Prisopgave, der forlangte en Beregning af de regulære Polyedre
 +i et numerisk opgivet Tilfælde. Næste Aar fik han kun Accessit
 +for Besvarelsen af en noget mindre elementær Opgave. Efter i
 +1817-18 for egen Regning at have fulgt Schumacher (XV, 359)
 +paa dennes Gradmaalingsrejser og begyndt at lægge sig efter
 +Astronomi studerede han 1818 i Gøttingen under Gauss. 1819
 +konstitueredes han som Observator ved Kjøbenhavns Observatorium,​
 +hvilken Stilling han indtog 1824-29 som fast ansat. Efter en
 +Magisterkonferens tog han 1820 den filosofiske Doktorgrad. Paa
 +denne Tid begyndte han ogsaa at undervise i Borgerdydskolen
 +i Kjøbenhavn,​ hvor han rimeligvis har været Lærer for Ramus
 +(XIII, 384). Universitetet benyttede hans Tjeneste som Vikar først
 +1829 efter Astronomen Thunes Død (XVII, 360), senere 1831 efter
 +Mathematikeren v. Schmidtens (XV, 235), og 1829-32 var han Lærer
 +i Maskinlære paa Polyteknisk Læreanstalt. 1829 blev han Medlem
 +af Videnskabernes Selskab. 1827 var nan bleven Professor i
 +Mathematik ved Kunstakademiet,​ hvor han 1844 tillige blev Inspektør
 +og 1849 Slotsforvalter. Samme Aar, 4. Dec., døde han. I 1823 havde
 +han ægtet Helene Elisabeth de Thurah (f. 4. Juni 1797 d. 18. Juli
 +1876), Datter af Oberstlieutenant Herman de T.
 +
 +Lærerstillingen ved Borgerdydskolen fremkaldte 1822 U.s
 +«Lærebog i den rene Mathematik»,​ som indeholder noget mere, end
 +hvad man da havde begyndt at forlange til Artium, og hvis 2. Del
 +1824 indeholdt 2. Examens Fordringer. De afhjalp den Gang et
 +Savn og ere senere paa ny udgivne. Størst Betydning har U. dog
 +haft ved sit Arbejde for at fremme en mere praktisk anlagt
 +Undervisning i Mathematik og Naturvidenskab,​ særlig for Kunstnere og
 +Haandværkere,​ og for i det hele at udbrede Kjendskab til disse
 +Fag. I den Retning sigtede det først fra ham i 1827 udgaaede
 +Forslag om Oprettelse af en polyteknisk Læreanstalt,​ der af ham
 +nærmest var tænkt at skulle indrettes som de daværende tyske
 +«Gewerbschulen» eller de nuværende tekniske Skoler. Efter
 +Universitetets Raad blev det derimod en teknisk Højskole, og det
 +Hverv, som U. selv fik ved denne som Lærer i Maskinlære,​
 +magtede han ikke. For at studere Industriforhold rejste han i 
 +Danmark 1831-33, i Sverige 1838 og i England og Skotland 1845,
 +mest for det Reiersenske Fond. Hans Bidrag til Folkeoplysning
 +bestod for det første i Lærebøger,​ nemlig Regnebog, ogsaa
 +omfattende Handelsregning (1824), Geometri for Kunstnere og
 +Haandværkere (1828), Arithmetik (1841), Geometrisk Tegnelære (1828)
 +sammen med Hetsch (VII, 434); disse udbredtes i mange Oplag,
 +Regnebogen endog i nogle stereotyperede Oplag, og nogle af dem
 +oversattes tillige paa Svensk. Han har end videre udgivet
 +Bearbejdelser af fremmede naturvidenskabelige og mekaniske Værker
 +og skrevet en Mængde populære Afhandlinger i Tidsskrifter,​ bl. a.
 +i «Borgervennen»,​ hvoraf han var Medudgiver. I nogle af disse,
 +hvoraf en enkelt er oversat paa Islandsk, en endog paa Grønlandsk,​
 +gjengiver han Indholdet af populære Foredrag. Saadanne begyndte
 +han allerede i 1821-22 at holde over Astronomi; senere har han
 +holdt Foredragsrækker over andre Ting, Dampmaskinen,​
 +Navigation m. m. og til Dels gjentaget dem i Provinserne og i Sverige.
 +Han har 1827 udgivet en 6cifret og 1847 en 4cifret Logarithmetavle.
 +
 +Selmer, Nekrol. Samlinger II, 461 ff.;
 +Videnskabernes Selskabs Oversigt 1850, S. 67 ff.
 +Erslew, Forf. Lex.
 +
 +H. G. Zeuthen.
 +
 +-- Som Astronom har U. givet sig af med sfærisk, iagttagende
 +og beregnende Astronomi. En Del Iagttagelser og Beregninger af
 +ham findes i «Astronomische Nachrichten» I. Han udgav navtiske
 +Almanakker for flere Aar. Blandt hans populære astronomiske
 +Skrifter kan nævnes «Populært Foredrag over Astronomi» (1838),
 +der blev oversat paa Islandsk. I Riises «Arkiv for Historie og
 +Geografi» offentliggjorde han «Historisk Beretning om Universitets
 +observatoriet paa Rundetaarn»,​ der ogsaa udkom i Særtryk (1826).
 +
 +C. F. Pechüle.
 +
 +DSBs elektriske lokomotiv EA 3020 blev navngivet efter professor Ursin.
 +
 +**Se også:**
 +
 +  *[[jernbaner:​Sjællandske Jernbane Selskab]]
Print/export