Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
personer:georg_frederik_ursin [2007/03/26 11:35] – farallon | personer:georg_frederik_ursin [2010/01/12 22:34] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Georg Frederik Ursin**. Professor. Født 1797 | ||
+ | Allerede i den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | måke bio: Ursin, Georg Frederik Krüger, 1797-1849, Mathematiker og Astronom, | ||
+ | var født i Kjøbenhavn 22. Juni 1797. Hans Fader | ||
+ | Georg Jacob Krüger var Premierlieutenant i Søetaten, men | ||
+ | fradømtes 1798 sit Embede og førtes til Munkholm. Derfor kom | ||
+ | Sønnen til efter kongl. Bevilling af 25. Maj s. A. at bære sin | ||
+ | Moder Jacobine (f. 1772 d. 1819) f. Ursins Familienavn. Hun var Datter | ||
+ | af Kontreadmiral Ursin og blev 1807 gift med den meget | ||
+ | velhavende Skibsbygmester og Værftsejer Lars Larsen. U., som allerede | ||
+ | 1814 havde bestaaet Landmaalerexamen, | ||
+ | Metropolitanskolen med Udmærkelse. 1816 tog han 2. Examen med | ||
+ | Udmærkelse efter først at have faaet Universitetets Guldmedaille for | ||
+ | en Prisopgave, der forlangte en Beregning af de regulære Polyedre | ||
+ | i et numerisk opgivet Tilfælde. Næste Aar fik han kun Accessit | ||
+ | for Besvarelsen af en noget mindre elementær Opgave. Efter i | ||
+ | 1817-18 for egen Regning at have fulgt Schumacher (XV, 359) | ||
+ | paa dennes Gradmaalingsrejser og begyndt at lægge sig efter | ||
+ | Astronomi studerede han 1818 i Gøttingen under Gauss. 1819 | ||
+ | konstitueredes han som Observator ved Kjøbenhavns Observatorium, | ||
+ | hvilken Stilling han indtog 1824-29 som fast ansat. Efter en | ||
+ | Magisterkonferens tog han 1820 den filosofiske Doktorgrad. Paa | ||
+ | denne Tid begyndte han ogsaa at undervise i Borgerdydskolen | ||
+ | i Kjøbenhavn, | ||
+ | (XIII, 384). Universitetet benyttede hans Tjeneste som Vikar først | ||
+ | 1829 efter Astronomen Thunes Død (XVII, 360), senere 1831 efter | ||
+ | Mathematikeren v. Schmidtens (XV, 235), og 1829-32 var han Lærer | ||
+ | i Maskinlære paa Polyteknisk Læreanstalt. 1829 blev han Medlem | ||
+ | af Videnskabernes Selskab. 1827 var nan bleven Professor i | ||
+ | Mathematik ved Kunstakademiet, | ||
+ | og 1849 Slotsforvalter. Samme Aar, 4. Dec., døde han. I 1823 havde | ||
+ | han ægtet Helene Elisabeth de Thurah (f. 4. Juni 1797 d. 18. Juli | ||
+ | 1876), Datter af Oberstlieutenant Herman de T. | ||
+ | |||
+ | Lærerstillingen ved Borgerdydskolen fremkaldte 1822 U.s | ||
+ | «Lærebog i den rene Mathematik», | ||
+ | hvad man da havde begyndt at forlange til Artium, og hvis 2. Del | ||
+ | 1824 indeholdt 2. Examens Fordringer. De afhjalp den Gang et | ||
+ | Savn og ere senere paa ny udgivne. Størst Betydning har U. dog | ||
+ | haft ved sit Arbejde for at fremme en mere praktisk anlagt | ||
+ | Undervisning i Mathematik og Naturvidenskab, | ||
+ | Haandværkere, | ||
+ | Fag. I den Retning sigtede det først fra ham i 1827 udgaaede | ||
+ | Forslag om Oprettelse af en polyteknisk Læreanstalt, | ||
+ | nærmest var tænkt at skulle indrettes som de daværende tyske | ||
+ | «Gewerbschulen» eller de nuværende tekniske Skoler. Efter | ||
+ | Universitetets Raad blev det derimod en teknisk Højskole, og det | ||
+ | Hverv, som U. selv fik ved denne som Lærer i Maskinlære, | ||
+ | magtede han ikke. For at studere Industriforhold rejste han i | ||
+ | Danmark 1831-33, i Sverige 1838 og i England og Skotland 1845, | ||
+ | mest for det Reiersenske Fond. Hans Bidrag til Folkeoplysning | ||
+ | bestod for det første i Lærebøger, | ||
+ | omfattende Handelsregning (1824), Geometri for Kunstnere og | ||
+ | Haandværkere (1828), Arithmetik (1841), Geometrisk Tegnelære (1828) | ||
+ | sammen med Hetsch (VII, 434); disse udbredtes i mange Oplag, | ||
+ | Regnebogen endog i nogle stereotyperede Oplag, og nogle af dem | ||
+ | oversattes tillige paa Svensk. Han har end videre udgivet | ||
+ | Bearbejdelser af fremmede naturvidenskabelige og mekaniske Værker | ||
+ | og skrevet en Mængde populære Afhandlinger i Tidsskrifter, | ||
+ | i «Borgervennen», | ||
+ | hvoraf en enkelt er oversat paa Islandsk, en endog paa Grønlandsk, | ||
+ | gjengiver han Indholdet af populære Foredrag. Saadanne begyndte | ||
+ | han allerede i 1821-22 at holde over Astronomi; senere har han | ||
+ | holdt Foredragsrækker over andre Ting, Dampmaskinen, | ||
+ | Navigation m. m. og til Dels gjentaget dem i Provinserne og i Sverige. | ||
+ | Han har 1827 udgivet en 6cifret og 1847 en 4cifret Logarithmetavle. | ||
+ | |||
+ | Selmer, Nekrol. Samlinger II, 461 ff.; | ||
+ | Videnskabernes Selskabs Oversigt 1850, S. 67 ff. | ||
+ | Erslew, Forf. Lex. | ||
+ | |||
+ | H. G. Zeuthen. | ||
+ | |||
+ | -- Som Astronom har U. givet sig af med sfærisk, iagttagende | ||
+ | og beregnende Astronomi. En Del Iagttagelser og Beregninger af | ||
+ | ham findes i «Astronomische Nachrichten» I. Han udgav navtiske | ||
+ | Almanakker for flere Aar. Blandt hans populære astronomiske | ||
+ | Skrifter kan nævnes «Populært Foredrag over Astronomi» (1838), | ||
+ | der blev oversat paa Islandsk. I Riises «Arkiv for Historie og | ||
+ | Geografi» offentliggjorde han «Historisk Beretning om Universitets | ||
+ | observatoriet paa Rundetaarn», | ||
+ | |||
+ | C. F. Pechüle. | ||
+ | |||
+ | DSBs elektriske lokomotiv EA 3020 blev navngivet efter professor Ursin. | ||
+ | |||
+ | **Se også:** | ||
+ | |||
+ | *[[jernbaner: |