| Næste revision | Forrige revision |
| personer:flemming_juncker [2009/11/15 10:25] – oprettet farallon | personer:flemming_juncker [2010/01/12 22:34] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 |
|---|
| | **Gunnar Flemming Juncker** ([[jernbaner:12. september]] [[jernbaner:1904]] - [[jernbaner:25. marts]] [[jernbaner:2002]]), var en dansk godsejer og modstandsmand. Ejede [[Overgård Gods]] frem til [[1981]]. |
| | |
| | == Baggrund og karriere == |
| | *Student (1923) |
| | *Begynder på [[Landbohøjskolen]] (1924). |
| | *Studieophold i [[Bayern]] og flere mellemeuropæiske lande (1928-29). |
| | *[[Forstvæsen|Forstkandidat]] (1929) |
| | *Fører tilsyn med sin stedfars skovbrug på godserne Nørlund og Torstedlund i Ålborg amt. |
| | *Advokerer for en særlig tyndingshugst, hvorved man år for år borthugger de største træer i stedet for at bruge den gængse metode, at fjerne de mindste først (1931) |
| | *Opretter et mindre savskæreri på havnen i Køge,'' A/S Junckers Savværk.'' Får kontrakt med [[DSB]] på opskæring af [[jernbaner:svelle|bøgsveller]], og finder på at anvende det overskydende træ til fabrikation af gulvbrædder, senere stav-limede bøgebrædder (1930-38). |
| | *Køber herregården Overgård på sydsiden af [[Mariager Fjord]], pris 1 mill. kr., udbetaling 20.000 kr. (1938). |
| | *Er foregangsmand for landbrugets mekanisering. |
| | **Importerer en dybplov fra [[Sverige]] (1942). Dybpløjning af flade lagdelte jorder blev herefter en anerkendt jordbundforbedrende teknik selvom ældre klassiske forsøg advarede mod dybpløjnings negative virkning.<ref>''Men morsomt har det været'' - Erindringer, side 103</ref> |
| | **Første mejetærsker set i [[Jylland]], en ''Massey-Harris Clipper'' (1939). |
| | ***Fuld mejetærskerhøst med nye selvkørende ''Massey-Harris'' maskiner (1946).<ref>''Men morsomt har det været'' - Erindringer, side 102</ref> |
| | **Første tandem-malkekarrusel (1947). |
| | **Først til at dyrke [[majs]] (1947). |
| | **Importerer den første [[grønthøster]] specielt beregnet til majs (1947). Omkring 1950 en anden til brug på [[græs]]afgrøder, som siden blev kopieret af ''[[Taarup Maskinfabrik]]''. |
| | **Konstruerer den første tandem[[traktor]] i [[Skandinavien]], bestående af to sammenbyggede 65 [[Hestekraft|HK]] [[Volvo]]-traktorer (1960). |
| | *Bliver opmærksom på at markerne lider af mangel på [[magnium]] grundet brugen i en årrække af rensede, højprocentige [[kali]]salte, og efter at have gjort statens planteavlsspecialister opmærksom på problemet, lyder rådet herfra at anvende [[kieserit]], et affaldsprodukt fra [[Tyskland]]s kaliminer, et tungtopløseligt magniumsulfat med ca. 15 % Mg. Finder det billigere at købe brændt [[dolomit]] fra Tyskland eller [[Sverige]], men en hel tilfredstillende og billig løsning findes først omkring [[1970]], da firmaet ''[[Thorø Nielsen]]'' i [[Herning]] begynder at importere brændt dolomit fra [[England]] med et indhold på 11-12 % Mg og 20 % [[Calcium|Ca]] til kun en fjerdedel af prisen på kieserit. I det følgende tiår importerer firmaet mere end 1 million tons pulveriseret dolomit fra England.<ref>''Men morsomt har det været'' - Erindringer, side 171</ref> |
| | *Danner sammen med 20 andre storlandbrugere ''"[[Ammoniak]]klubben"'' (1958), senere omformet til et [[aktieselskab]] med 100 aktionærer og en aktiekapital på 2,5 mill. kr. under navnet ''Dansk Nitrogen Import A/S (D.N.I)'', som sammen med det [[USA|amerikanske]] selskab ''Grace & Co'' danner selskabet (51-49 % med aktionæroverenskomst) ''Ny Nitrogen A/S'' (1964). |
| | Der opføres en 18.000 [[tons]] [[atmosfæres tryk|atm. tryk]] tank på en gammel teglværksgrund i Lyngsodde ved [[Lillebæltsbroen (1935)|Lillebæltsbroen]], og der importeres diverse traktor- og transporttanke, for at have materiellet klar til den forventede efterspørgsel. Det første år afsættes 25.000 tons ammoniak til direkte anvendelse som kvælstofgødning. Til fremme af denne gødningshandel stiftes selskabet ''A/S Ammonia'', som holder først 55 %, siden 65 % af aktiekapitalen i ''Ny Nitrogen'' ved efterhånden at købe Grace % Co ud, medens D.N.I. beholder 35 % (1966). Prisen er ca. 72 øre pr. kg, ca. en tredjedel af [[Norgesalpeter]]ens pris og kun totredjedele af dennes ''førkrigspris''. Som forudset førte introduktionen af billig ammoniak til et fald i priserne også på de faste gødninger, og Danmark havde fra da af lavere gødningspriser end alle dets konkurrenter. Kun i [[USA]], [[Canada]] og [[Mexico]] bruges ammoniak i tilsvarende stil som i Danmark. Efter sammenslutningen med ''A/S Ammonia'' udvidedes Lyngsoddeanlægget til en overgang at være verdens største nedkølede ammoniaklager med en kapacitet på 83.000 tons.<ref>''Men morsomt har det været'' - Erindringer, side 157-160</ref> |
| | |
| | == Juncker som modstandsleder == |
| | Flemming Juncker organiserede og var den første leder af [[modstandsbevægelsen]] i [[Jylland]]. Juncker blev kontaktet i [[1941]] af barndomsvennen [[Stig Jensen]], der via kontakter i [[Sverige]] var kommet i forbindelse med den [[England|engelske]] organisation [[historie:Special Operations Executive|Special Operations Executive (SOE)]], der aktivt fremmede modstanden i tyskbesatte lande. Juncker blev bedt om at skaffe en nedkastningsplads, hvor engelske [[flyvemaskine|fly]] kunne nedkaste agenter og materiel til Danmark. Dette skulle blive startskuddet til en omfattende organisation. Første modtagegruppe, der etablerede nedkastningsplads ''[[Mustard Point]]'' i Allestrupgård Plantage, fik Juncker sat i værk 11. marts [[1943]] ved kontakt med [[personer:Marius Fiil]] fra [[historie:Hvidsten Kro]]. Dette blev til den senere berømte [[historie:Hvidstengruppen|Hvidstengruppe]]. |
| | |
| | === Jens Tolstrup === |
| | Senere knyttede Juncker først [[Christian Ulrik Hansen]] og siden [[Jens Toldstrup|Anton Jens Toldstrup]] som sin højre hånd i modstandskampen. I [[april]] [[1944]] måtte Juncker forlade landet. Han tog til [[England]] og arbejdede for SOE der. Ledelsen i Jylland blev overtaget af Toldstrup og ''[[Den lille Generalstab]]''s [[Vagn Bennike]]. |
| | |
| | === Ingeniør Duus Hansen === |
| | Juncker satte sin nære ven [[Svend Olufsen]] ind i problemet med de fra England medsendte [[radio]]apparater, som var store som små håndkufferter og vanskellige at føre rundt på diskret vis og som let gik tabt. [[Svend Olufsen]] forstod til fulde problemet og sagde at han havde den helt rigtige mand til opgaven, Ingeniør [[L.A. Duus Hansen|Duus Hansen]]. Duus Hansen byggede hurtigt nogle nye radiosæt som ikke fyldte mere end telefonbøger, og han organiserede radiotjenesten ved at finde gode operatør-emner og uddanne dem, så dem danske illegale radiotjeneste ved krigens slutning fremstod som [[Europa]]s bedste og Duus Hansens apparater blev kopierede i England, til nedkastning i andre besatte lande. Han indførte også automatisk transmission, så lange medddelser kunne afvikles på et brøkdel af et sekund, således at den tyske pejletjeneste næppe fik et ben til jorden, før sendelsen var færdig. I krigens sidste 3/4 år var den danske illegale [[telegraf]]forbindelse til England af et sådant omfang, at den mentes langt at overstige fredstidens legale trafik både før og efter.<ref>''Men morsomt har det været'' - side 109 </ref> |
| | |
| | |
| | == Junckers Savværk == |
| | Junckers Bøgebrædder blev en meget anvendt gulvbelægning, og Juncker fremhævede selv virksomhedens store betydning for bevarelsen af de danske bøgeskove; træ, som tidligere var brugt til brænde kunne nu afsættes til gavn for skov-ejernes økonomi, og for beskæftigelsen: Ved sin storhedstid i begyndelsen af [[1970]]'erne var fabrikken i Køge oppe på at have 1.100 medarbejdere og producerede bl.a. egen gulvlak ("Blitza") og lim baseret på produktet fra firmaets egen [[cellulose]]fabrik, som anvendte restproduktet fra opskæringen af bøgekævlerne til stave. Der var undertiden uenigheder i bestyrelsen, fordi skovejerne ville markedsføre gulvene som et luksusprodukt og tage mere for dem, medens Juncker altid stejlt fremhævede at udsalgsprisen skulle være lav, således at de kunne konkurrere med fyrretræsgulve, som var det formål, med hvilket Juncker i sin tid var gået ind i markedet. Juncker kunne med rette hævde, at hvis de havde sat prisen op i 30'erne og altså prissat gulvene som et luksusprodukt, så var der kun blevet solgt meget lidt, med dertil hørende problemer for skovejerne. Efter at have tabt indlydelse i bestyrelsen fra 1938-60, fik han fra [[1960]] igen fuld kontrol, hvilket resulterede i en tilbagevenden til firmaets kerneprodukt, de stavlimede bøgebrædder, som i årene derefter forbedredes væsentligt gennem indførelsen af en pressetørringsteknik, som udover at gøre brædderne formstabile også resulterede i en smukkere glød, fordi sukkerstoffer indeholdt i træsafterne karamelliseredes ved opvarmningen til 160°C. |
| | |
| | == Samfundsdebatør == |
| | Han var [[Venstre]]-mand af den gamle skole, og hans tilgang til debatten var den individualistisk-liberalistiske. Udgangspunktet var modstandskampen, som udover dens militære sigte også rettede sig imod samarbejdspolitikken. Herfra går der en lige linje til så vigtige hændelser som tilslutningen til [[NATO]] i [[1949]] og til [[EF]] i [[1972]], idet Juncker dog ikke kunne acceptere EFs politiske forvandling til [[EU]]. |
| | |
| | Flemming Juncker var et helt usædvanligt menneske og har i tre krisesituationer for dansk erhvervs- og samfundsliv: krisen i trediverne, den [[Besættelsen|tyske besættelse 1940-45]] og landbrugets mekanisering efter [[1945]] kunnet anvise helt nye løsningsmodeller, ubundet som han var af traditionens ofte så lammende magt.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/elefanten.htm BogFeature: ''Elefanten - En biografi om Flemming Juncker''] - ''HistorieOnline.dk</ref><ref>[http://www.pdfnet.dk/default2.asp?show=1399&foldud=1399&tybe=4 Flemming Juncker Flemming Juncker] - ''[[PDFnet]]''</ref> |
| | |
| | == Bøger == |
| | *''Men morsomt har det været'' - 1983 [[ISBN]] 87-00-54643-7 |
| | *''En gård skifter hænder |
| | *''Humus'' |
| |
