Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
personer:carl_johan_bruhn [2013/09/04 14:06] – [Efterskrift] thenorseman | personer:carl_johan_bruhn [2013/09/04 14:08] (nuværende) – [Operation CHILBLAIN] thenorseman | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ : | ||
+ | **Carl Johan Bruhn** kaptajn, modstandsmand. Født [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Efter studentereksamen i 1923 kom Carl Johan Bruhn i købmandslære i [[historie: | ||
+ | |||
+ | I 1941 begyndte den danske sektion i SOE at arbejde med planer om den første nedkastning af SOE-agenter i Danmark. Bruhn blev leder af den lille gruppe, der også bestod af Mogens Hammer. Carl Johan Bruhn deltog nært i planlægningen af denne operation [[Operation Chilblain|Chilblain]] og det var formentlig årsagen til at nedkastningsstedet blev valgt nær Haslev, i et område som Bruhn kendte og kunne ventes at have gode kontakter. | ||
+ | |||
+ | Den 27. december 1941 løb operation af stablen og Bruhn og Hammer sendtes med et tomotoret bombefly (af typen [[historie: | ||
+ | |||
+ | Carl Johan Bruhn ligger begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård|Solbjerg kirkegård]]. I den østlige udkant af Torpeskov er rejst en mindesten for Carl Johan Bruhn. | ||
+ | |||
+ | ====== Carl Johan Bruhn ====== | ||
+ | |||
+ | Efter at England i foråret 1940 havde måtte trække sig tilbage fra de fremrykkende tyske styrker på det europæiske fastland og efterfølgende måtte udkæmpe det bemærkelsesværdige luftslag om England i sensommeren og efteråret var landet imidlertid afskåret fra at deltage på den europæiske krigsskueplads. Det var nu en kendsgerning, | ||
+ | |||
+ | Fra engelske side blev indledt et omfattende arbejde med at koordinere og bistå modstandsgrupper i de tyskokkuperede lande i Europa. Det blev den hemmelige militærorganisation SOE, Special Operations Executive, der fik til opgave at udføre dette arbejde. | ||
+ | |||
+ | Organisationen blev etableret i sommeren 1940 og i løbet af krigen blev dens aktiviteter udvidet til også at omfatte Afrika og Asien. | ||
+ | For Danmarks vedkommende var det dog på et ganske tidligt tidspunkt, at organisationen fattede interesse for dette lille tyskbesatte land i Skandinavien. Allerede kort tid efter SOEs grundlæggelse blev der i oktober 1940 oprettet en nordisk afdeling af SOE og i de efterfølgende måneder påbegyndte Lt.-Commander Hollingworth arbejdet med at etablere en dansk sektion. Denne sektion under SOE skulle organisere organisationens aktiviteter i Danmark. | ||
+ | |||
+ | Det er i denne kontekst, at danskeren Carl Johan Bruhn kom ind i billedet, efter han havde truffet Hollingworth i den danske klub i London. Bruhn, der var bosiddende i London havde allerede kort tid efter den tyske besættelse af Danmark givet udtryk for egentlig væbnet modstand mod Tyskland. Han havde bl.a. opfordret den engelske regering til at bistå i opbygningen af modstandsgrupper i de tyskokkuperede lande. | ||
+ | |||
+ | Bruhns modstandsvilje var således tilstede allerede på et tidligt tidspunkt og det bevirkede formentlig, at han blev aktiv som agent i SOE. Det er således Bruhns kortvarige engagement for SOE og hans tragiske endeligt, der repræsenterer en pionerindsats i den danske modstandsbevægelses historie som følgende vil blive belyst. | ||
+ | |||
+ | ====== Mennesket Carl Johan Bruhn ====== | ||
+ | |||
+ | {{ : | ||
+ | Inden kontakten mellem Carl Johan Bruhn og SOE blev etableret havde danskeren haft en noget omskiftelig tilværelse. Direktørsønnen Bruhn blev født på Frederiksberg, | ||
+ | |||
+ | Uddannelsen indebar ophold forskellige steder bl.a. på godset Bregentved ved Haslev og som 24-årige blev han i den forbindelse skovfoged. I 1929, året efter færdiggørelsen af sin uddannelse, rejste Bruhn til Malaya for at lede driften af en gummiplantage. | ||
+ | Det var her Bruhn antageligvis traf sin kommende hustru den skotskfødte læge Anne Connan, i hvert fald blev de gift i 1932. Samme år vendte Bruhn med sin hustru til Danmark for at drive et savværk på Vordingborg-kanten, | ||
+ | |||
+ | Grundet vanskeligheder med savværket besluttede parret at rejse til London, hvor Bruhn begyndte at læse til læge. Oplevelserne og forholdene i Asien må have påvirket den religiøse Bruhn, idet det var hans oprindelige intention som læge at virke som lægemissionær i Malaya, men krigen kom pludselig i ind billedet og ændrede planerne for den unge dansker. | ||
+ | |||
+ | ====== Operation CHILBLAIN ====== | ||
+ | |||
+ | Indenfor SOE var det den danske sektion, der tilbage i sommeren 1941 arbejdede med de første planer om at sende SOE-agenter til Danmark. Før selve denne planlægning var der om vinteren blevet dannet et hold bestående af udvalgte og kvalificerede danskere. For disse danskere ventede der sig et forløb bestående af intensiv uddannelse og træning som agenter i SOE med det formål at skulle operere i de tyskbesatte lande. | ||
+ | |||
+ | Hollingworth havde i den sammenhæng udvalgt Bruhn til dette hold, der også omfattede hans kommende makker i operation " | ||
+ | |||
+ | Bruhn havde tilsyneladende stor indflydelse på nedkastningen af det første danske faldskærmshold (operation " | ||
+ | |||
+ | Udover opgaven som leder for faldskærmsholdet fik Bruhn efterhånden en voksende rolle i selve planlægningen af operationen. Bl.a. vidner selve valget af nedkastningsstedet for faldskærmsholdet om dette. Årsagen til at holdet skulle nedkastes i Haslev-området var Bruhns lokalkendskab både til områdets samt til potentielle modstandsfolk, | ||
+ | |||
+ | Endvidere var Bruhn stærkt impliceret i planlægningen af nedkastningsholdets videre aktiviteter samt opdigtningen af diverse dækhistorier, | ||
+ | |||
+ | Danskerens engagement kom yderligere til udtryk i hans regelmæssig forsøg på at fremme tidspunktet for operationens udførelse. Det skal i denne sammenhæng understreges, | ||
+ | |||
+ | Trods erkendelsen af disse forhold var det Bruhns opfattelse, at en nært forestående operation i sidste ende ville medvirke til en optrapning af modstanden mod værnemagten i Danmark. Jo før bestræbelserne på at organisere modstandsarbejde i Danmark, jo bedre. Men, sådan kom det desværre ikke til at gå. | ||
+ | |||
+ | ====== Tragedien ====== | ||
+ | |||
+ | I løbet af efteråret forelå det endelig direktiv for SOEs operation, som snarest skulle Effektueres. Grundet dårligt vejr blev datoen for operationen, | ||
+ | |||
+ | Under dække af at skulle smide bombeflyets last bestående af fire 250 punds bomber over Masnedøværket ved Storstrømsbroen skulle de to danskere, som det første hold af SOE-agenter nedkastes i området ved Torpeskoven nordøst for Haslev (se kortet). Sammen med de to agenter var der yderligere en container med sabotageudstyr, | ||
+ | |||
+ | Efter at nedkastningen af bombelasten havde fundet sted, uden at de udøvede nogen effekt på deres foregivne mål, idet bomberne ikke ramte deres mål satte flyet kurs mod Haslev og dets egentlige hensigt. | ||
+ | |||
+ | Omkring kl. 3 søndag morgen fik bombeflyet Torpeskoven og dermed nedkastningsstedet i sigte, hvorefter flyets højde aftog og på 150 meter sprang Bruhn ud i faldskærm. Faldskærmen foldede sig ulykkeligvis ikke ud, hvilket betød at Bruhn faldt gennem luften og med accelererende fart styrtede mod den sikre død i sit fædrelands muld. | ||
+ | |||
+ | Da Bruhn medbragte en tung radio med sig kan denne genstand givetvis have bidraget til at faldet gennem luften måske foregik hurtigere, men det er blot en strøtanke. Bruhn var den mest spinkle af de to danske agenter, hvilket betød at det var hans opgave i nedkastningen at skulle medbringe det tunge radioudstyr. | ||
+ | |||
+ | Det lykkedes for Hammer at blive nedkastet uskadt, og i vinternatten fandt han Bruhns lemlæstede lig. Trods Bruhns død og dermed tabet af holdets leder stod Hammer tilbage og forsøgte at udføre denne lederpost. Dette var vanskeligt, idet Bruhn var orienteret om alle facetter omkring operationens planer samt havde kontakterne til betydningsfulde og mulige modstandskredse i Danmark.{{ : | ||
+ | |||
+ | ====== Efterskrift ====== | ||
+ | |||
+ | Bruhns tragiske dødsulykke er blot historien om én af besættelsestidens mange ulykkelige danske skæbner som udspillede sig både i modstandsbevægelsen, | ||
+ | |||
+ | Med hans død måtte SOEs bestræbelser på et engagement samt assistance i etableringen af en dansk modstandsbevægelse udsættes. Desuden blev værnemagten i Danmark bevidst om med fundet af Bruhns lig, at der foregik modstandsaktiviteter i landet med støtte fra England. SOE stod nu over for at skulle finde Bruhns afløser, hvilket blev Christian Rottbøll. Rottbølls lederskab blev dog kortvarigt, da han i september 1942 blev skudt af det danske politi. | ||
+ | |||
+ | Om Bruhns kompagnon på den skæbnesvangre mission, Mogens Hammer, var hans skæbne på sin vis også knyttet til Tyskland, da han efter krigens afslutning i januar 1946 omkom ved en skibsbrand i Hamborg. | ||
+ | |||
+ | Tilbage står blot mindet om de to danskere og deres indsats. Et minde som fortjener at leve videre i danskens historie, hvilket den tilsyneladende også gør. Bruhns nulevende 91 årige lillesøster deltager hvert år på befrielsesaften i en mindehøjtidelighed ved Torpeskoven netop på dette sted, hvor hendes bror blev dræbt i kampen for et frit Danmark. | ||
+ | |||
+ | {{ : | ||
+ | Solbjerg cemetery lies in the west of the city near the zoo. The main entrance is in Roskildevej opposite the junction with Pelargonievej. On entering the cemetery, go past the offices and turn right. Follow the path to the end and turn left, then take the first turn on the right hand side. follow this path and take the 15th path on the right. The private memorial is the second on the right. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | == Mere == | ||
+ | *Jespersen, Knud J. V. "Med hjælp fra England - Det lange tilløb 1940-1943", | ||
+ | *Petersen, Ib D. (red.) " | ||
+ | *" | ||
+ | *Hæstrup, Jørgen et al. (red.) " | ||
+ | *[[http:// | ||