Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
personer:axel_floor [2010/01/12 22:34]
127.0.0.1 ekstern redigering
personer:axel_floor [2010/02/03 07:48] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Axel Floor** 9. maj 1860 - 23. februar 1931. DSB's maskindirektør 1910-1927
  
 +Axel Floor blev student fra Mariboes skole i København og tog efter afsluttet maskinlære afgangseksamen fra Polyteknisk Læreanstalt i 1880. Han blev fra 1. januar 1885 ansat ved Det [[jernbaner:​Sjællandske Jernbane Selskab]]'​s maskinafdeling under maskindirektør [[P. A. Weien]]. Fra 1. januar 1887 blev han fastansat som konstruktør. Fra 1. april 1894 var han den nye sammenlagte maskinafdelings regnskabsfører i Århus og blev fra 1. april 1897 ingeniørassistent ved centralværkstedet i Århus.
 +
 +Den 1. oktober 1899 blev Floor maskininspektør ved 2. maskinsektion i Struer og han blev efterfølgende (1. april 1908) chef for 5. maskinkreds (Sjælland) indtil han i 1910 blev konstitueret som maskindirektør ved [[historie:​Otto Frederik August Busse|Busses]] afgang i utide (efter kontroverser med generaldirektør [[G. C. C. Ambt|Ambt]]) blev Floor konstitueret som maskinchef fra 1. april 1910 - han blev fast ansat i stillingen 1. december 1910.
 +
 +Selv om Floor ved sin ansættelse som maskindirektør naturligvis måtte leve med de kontrakter, der var indgået begyndte han hurtigt at gennemføre sine egne ideer og beslutninger. En af de første var indførelse af [[jernbaner:​overheder|røgrørsoverheder]] på alle større [[jernbaner:​strækningslokomotiv|strækningslokomotiver]]. Busse havde ikke været så begejstret for ideen om overhedere, måske pga. af problemer med datidens materialer. Erfaringer viste dog, at røgrørsoverhederen var meget effektiv og at lokomotiver med overheder havde bedre ydelse end tilsvarende [[jernbaner:​kompoundlokomotiv|kompoundlokomotiver]] som f.eks. [[jernbaner:​Litra P|Busses P-maskine]].
 +
 +Det var Floors opfattelse, at [[jernbaner:​lokomotivfabrikker|udenlandske fabrikker]] havde mere erfaring end maskinafdelingens egen konstruktionsafdeling og da der skulle anskaffes nye iltogslokomotiver til bl.a. strækningerne i Østjylland med store stigninger, fandt han at disse ikke skulle udvikles med basis i P-maskinen, som det havde været Busses ide, men at udviklingen skulle ske i udlandet og som lokomotiv med overheder.
 +
 +Der blev derfor indgået kontrakt med lokomotivfabrikken [[jernbaner:​Borsig]] i Berlin om udvikling og bygning af det nye lokomotiv, ydelsesmæssigt baseret på de [[jernbaner:​Preussiske Statsbaner]]s [[jernbaner:​Baureihe 38|P 8]], der herhjemme senere forekom som [[jernbaner:​Litra T]]. Efterhånden som DSB godkendte de forskellige hovedtegninger kunne bygningen af [[jernbaner:​Litra R|litra R (RI)]] begynde.
 +
 +Han var også med til at få skabt en dansk lokomotivproduktion,​ idet man indgik kontrakt med Borsig om design og bygning af de to første lokomotiver af en type, hvorefter de resterende seriebyggedes hos [[jernbaner:​Frichs|Frichs A/S]] i Århus. Dette kom til at gælde for litra [[jernbaner:​Litra R|RII]], [[jernbaner:​Litra H|HI]] og [[jernbaner:​Litra S|S]].
 +
 +Floor fortsatte med indførelse af moderne, komfortable og ikke mindst mere sikre truck-personvogne. Sikkerheden i disse vogne i forhold til de ældre letbyggede to-akslede vogne, blev på tragisk vis demonstreret ved [[jernbaner:​Bramminge-ulykken]]. Da Floor fra 1914 var medlem statsbanernes //​[[jernbaner:​Sikkerhedsforholdene 1918|Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene ved Statsbanerne]]//,​ der blev nedsat i 1913 efter Bramminge-ulykken og desuden medlem af kommissionens redaktionsudvalg og kommissionen bl.a. anbefalede indførelse af moderne truck-personvogne,​ var dette formentlig helt i tråd med Floors ideer.
 +
 +På trods af dette måtte han bøje sig for et politisk ønske (af hensyn til beskæftigelsen) af to-akslede vogne til sidebanerne. Floor arbejde også for at få indført lavtryksvarmeapparater i alt materiel således at kedelvognene kunne undværes.
 +
 +I godsvognsparken stod han bl.a. for litra [[jernbaner:​Litra QH|QH]], [[jernbaner:​Litra QR|QR]] og [[jernbaner:​Litra PJ|PJ]].
 +
 +I slutningen af sin direktørtid arbejdede han for indførelse af [[jernbaner:​trykluftbremse|trykluftbremsen]] og fik afprøvet benzinmotorvogne,​ bl.a. i den københavnske nærtrafik. Floor stod også bag udvidelserne af [[jernbaner:​Cvk|Centralværkstedet i København]] og nybygningen af [[jernbaner:​Centralværkstedet i Århus]].
 +
 +Et skift i politiske holdninger i Rigsdagen medførte, at han efter indstilling fra Ministeren for Offentlige Arbejder [[Johannes Stensballe|J. P. Stensballe]] måtte fratræde i 1927 efter 17 års virke som chef for DSB's maskinafdeling.
 +
 +Floor, der blev maskinteknisk konsulent ved [[jernbaner:​Tilsynet med Privatbanerne|Privatbanetilsynet]],​ blev afløst som chef for maskinafdelingen af [[O.H. Munch]].
Print/export