Viggo Rothe 20. januar 1814 - 10. maj 1891. Etatsråd jernbanedirektør.
Direktør for Sjællandske Jernbane Selskab 27. april 1856 - 30. september 1885
Rothe, Viggo, 1814-91, Jærnbanedirektør, Søn af Konferensraad Christian Rothe. (f 1852) i hans i. Ægteskab, er født 20. Jan. 1814 i Kjøbenhavn. Efter en lykkelig Barndom paa Faderens Landejendomme, Lerchenfeldt og Buderupholm, kom han 10 Aar gammel i Huset hos sin ældste Broder, L. August R. (s. ovfr.), der var Lærer ved Sorø Akademi, og her tog han Examen artium i 1832 og filosofisk Examen i 1834. Som lille havde han ikke udmærket sig ved særlig Flid, men under sin Skolegang lærte han af Broderen, «hvad Pligten fordrede, og at dennes Krav bør gaa forud for alt andet i Livet», som han selv siger i «Mit Livs Erindringer», og han lærte det saa godt, at det blev et Grundlag for hele hans senere Liv. Fra Sorø vendte R. tilbage til sine Forældres Hus i Kjøbenhavn og begyndte, halvt mod sin Families Ønske, at studere ved den polytekniske Læreanstalt; han tænkte sig det oprindelig som Forstudier til kameralistisk Examen, hvis Oprettelse netop var forestaaende, men Interessen for Naturvidenskaberne fastholdt ham ved Læreanstalten; 1836 blev han polyteknisk Kandidat i anvendt Naturvidenskab og skulde nu gjøre sine tekniske Kundskaber nyttige. Tiltrukken baade af Statens Tjeneste og af privat Virksomhed søgte han foreløbig at holde sig begge Veje aabne, i det han privat paa Smaarejser rundt i Landet studerede den hjemlige Industri og i øvrigt fortsatte sine kemiske Studier ved den polytekniske Læreanstalt, men samtidig søgte Plads som Volontær i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Industri- og Fabrikkontor, hvor han ogsaa opnaaede Ansættelse i Efteraaret 1836. Hans Indtrædelse i Statstjenesten udskødes dog et halvt Aars Tid, for at han efter Opfordring af Selskabet til Naturlærens Udbredelse kunde holde en Række populære Forelæsninger over Fysik og Kemi i Roskilde i Vinteren 1837. Samme Foraar optoges han som Alumnus paa Borchs Kollegium, hvor han fortsatte sine Studier, særlig over Agerdyrkningskemi, sammen med sit Arbejde i Generaltoldkammeret, der væsentligst bestod i en Bearbejdelse af statistiske Tabeller vedrørende den danske Industri. Hans private Arbejde med samme Æmne kom ham her til Nytte og satte ham ofte i Stand til at supplere det mangelfulde officielle Materiale.
En kort Tid fik han Ansættelse ved den kongl. Porcellænsfabrik for at kunne sætte sig ind i Porcellænsfabrikationen, og med offentlig Understøttelse berejste han Slesvig og Holsten for ogsaa at blive fortrolig med disse Landsdeles Industri. Fra denne Periode foreligge flere Arbejder fra R.s Haand, f. Ex. hans Bog om Agerdyrkningskemi (1839) og flere Afhandlinger af kemisk, statistisk og teknisk Indhold.
1839 blev R. ansat som Kopist (o: Assistent) i Kanal-, Havne-og Fyrkontoret, hvor han bl. a. fik Lejlighed til at sætte sig sær lig ind i Fyrvæsenet og foranledige, at flere af de gamle Spejlfyr ombyttedes med moderne Linsefyr, hvis Konstruktion og Betje- ning han maatte studere nærmere paa en Tjenesterejse i Norge. Imidlertid var Kanal-, Havne- og Fyrkontoret bleven forenet med Fabrik- og Industrikontoret, og i det nye Kontor fik han Ansættelse som Fuldmægtig 1841 og som Kontorchef 1845 ^ *. Jan-1849, da han forlod Statstjenesten som Følge af Regeringskollegiernes Ophævelse. Sine videnskabelige Interesser havde R. plejet, bl. a. ved Deltagelse i de nordiske Naturforskermøder 1840, 1844 og 1847 - og senere atter i 1862 -, og kort før sin Afsked fra Statstjenesten fik han Tilbud om et Professorat i Statsøkonomi og Statistik ved Universitetet- han afslog det, men bistod det juridiske Fakultet med Ordningen af den nyoprettede statsvidenskabelige Examen.
Ved Slægtskabs- og Venskabsforbindelser med flere af Tidens ledende Politikere var R. efterhaanden bleven politisk interesseret og blev ved første Rigsdags valg Folketingsmand for Kjøbenhavns 4. Kreds, som han repræsenterede i 5 Sessioner til Rigsdagens Opløsning i Efteraaret 1854. I 1851 og 1852 var han Statsrevisor, valgt af Folketinget, men af Hensyn til sine private Arbejder søgte han ikke Gjenvalg.
Da Industriforeningen i Kjøbenhavn stiftedes 1838, blev R. valgt til Sekretær, og fra 1840-54 var han Medlem af Repræsentantskabet, hvor han snart indtog en fremtrædende Stilling paa Grund af sit indgaaende Kjendskab til alle industrielle Forhold. Han holdt hyppig Foredrag ved de ugentlige Møder og medvirkede ved Organisationen af Salgsudstillinger af danske Industriprodukter. Han valgtes af Indenrigsministeriet til Medlem af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i London 1851 og deltog i Diskussionen om den tekniske Undervisning som Medarbejder ved Forslag om Oprettelse af en teknisk Skole for Haandværkere og Fabrikanter (1849) og om Sammensmeltning af den militære Højskole og polytekniske Læreanstalt (1851), Led i Forarbejderne for Oprettelsen af det tekniske Selskabs Skole og for Indførelsen af en særlig Fagundervisning for Civilingeniører ved Læreanstalten. Endelig valgtes han 1854 af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse til teknisk Medlem af og Formand for Tilsynskomiteen ved Anlægget af Vand- og Gasværkerne og ledede som saadan denne Sag til Arbejdernes Fuldførelse i 1858. I de 4 derpaa følgende Aar, til i. Marts 1862, var han Medlem af Borgerrepræsentationen.
Da R. i de første Aar efter sin Afskedigelse fra Statstjenesten var uden tilstrækkeligt Erhverv, kjøbte han, efter et Par forgjæves Forsøg paa at opnaa en passende Stilling i Toldvæsenet, sammen med en Ven, Cand. polyt. J. Glahn, i 1851 Kalkbrænderiet paa Østerbro og drev det til 1855, da han solgte sin Andel til Kompagnonen, fordi han ikke længere havde Tid til at tage sig af det. Ved Industriforeningens Initiativ var det sjællandske Jærnbaneselskab blevet stiftet og Jærnbanen til Roskilde bygget og aabnet 1847, men havde i det første Aar saa store Vanskeligheder at kæmpe mod, at en delvis Fornyelse af dens Bestyrelse ansaas for nødvendig, og R. fik da Tilbud om Posten som teknisk Direktør.
Skjønt han følte sig ret fremmed over for denne Opgave, maaske nærmest fordi Udenlandsrejser til Tyskland og Frankrig i 1841 og til Sverige i 1844 havde hindret ham i at deltage i Forhandlingerne om Banens Bygning, modtog han dog den tilbudte Stilling fra 1. Juni 1848, da han havde stiftet Familie et Par Aar i Forvejen og gjærne vilde forøge sine Indtægter med den i øvrigt meget beskedne Direktørgage. Sandsynligvis har ogsaa Opgaven fristet ham, og han har sikkert til dens Løsning, foruden sit Administrationstalent, Arbejdsenergi og Evne til hurtig at sætte sig ind i en Sag, medbragt en levende Følelse af det Ansvar, der paahviler en Jærnbanedirektør, da han i Paris paa nært Hold havde set en stor Jærnbaneulykke (formentlig Meudon-ulykken 1842), der gjorde saa meget stærkere Indtryk paa ham, som han selv kun undgik den, fordi han ikke kunde faa Plads i et overfyldt Tog. Det er da ogsaa værd at notere, at han i sin mer end 37aarige Virksomhed som Jærnbanedirektør var heldig nok til at undgaa større Ulykker. Tidlig og silde færdedes han paa Maskinværksteder, Stationer og Banelinjen og benyttede de første Aar som Læretid til at sætte sig fuldkomment ind i alle tekniske Detailler og saa vidt muligt ogsaa i Driften, som i øvrigt sorterede under den administrerende Direktør. Det blev da ogsaa R. blandt Banens 3 Direktører, der i 1852 valgtes af Aktieselskabets Plenarbestyrelse til at tiltræde Bygningskomiteen for Banens Forlængelse til Korsør, hvorved han viste sig som en smidig og besindig Mægler mellem den engelske Entreprenør og regeringskontrollen, der ofte stode skarpt over for hinanden, og da Korsør-banen i 1855 var færdig, valgtes han til administrerende Direktør.
I det halve Aar, som endnu hengik inden Banens Aabning, udarbejdede han alle Reglementer for Befordring, Signalvæsen, Taxter og Lønninger samt Instruxer for de nye Funktionærer, saa alt vedrørende Driften var i Orden til Aabningsdagen 27. April 1856.
Da Korsørbanens Drift var indarbejdet, foretog R. flere Rejser til Tyskland, Frankrig og England for at studere disse Landes Jærnbaneforhold og søgte stadig at gjøre sine efterhaanden indvundne Erfaringer nyttige for Jærnbaneselskabet. Ved billige Lystrejser, kloge Lempelser i Fragttaxterne for større Godsforsendelser og Lettelser i Forbindelsen med de øvrige Landsdele forøgede han Trafikken og naaede i økonomisk Henseende et særdeles godt Resultat; og efterhaanden som Publikum lærte at bruge Banen, og man kunde tænke paa Bygningen af nye Linjer, arbejdede han energisk paa disses Gjennemførelse og naaede at se det sjællandske Jærnbanenet udvidet til Klampenborg og Lyngby (1863), Helsingør (1864), Masnedsund (1870), Kalundborg (1874) og Frederikssund (1879). Og i det han som Direktør saa at sige voxede op sammen med sit Banenet, kunde han paa ethvert Punkt følge med Udviklingen og til enhver Tid være inde i alle Detailler og fik i Kraft af sin overlegne Indsigt og store Arbejdsiver hele Banens Bestyrelse koncentreret i sin Person. Han havde et godt Blik for Valget af sit Personale, som han behandlede humant og retfærdig, og for hvis Velfærd han sørgede ved Syge- og Pensionskasser. Han stillede store Fordringer til alle, men større til sig selv og var almindelig afholdt. Han satte sikkert Pris paa Selvstændighed hos sine undergivne, men levnede dem ikke megen Plads til Udvikling, og det vilde maaske være blevet følt som et svagt Punkt i hans Administration, at han for lidt havde tænkt paa sin Eftermand, hvis ikke Staten (fra 1. Jan. 1881) havde overtaget de sjællandske Baner, medens han endnu stod i sin fulde Kraft. Endnu en Aarrække fungerede R. som Direktør for Statsbanerne paa Sjælland, og først da Administrationen af samtlige Statsbaner samledes under en Generaldirektør fra i. Okt. 1885, traadte han tilbage og levede et stille Privatliv i Kjøbenhavn indtil sin Død, 10. Maj 1891.
1856 udnævntes han til Justitsraad, 1859 til Etatsraad, 1872 til Kommandør af 2. Grad af Danebrog, 1875 til Kommandør af 1. Grad og 1885 til Konferensraad.
- 5. Nov. 1845 ægtede han sin Kusine Martha Gustava Rothe, Datter af Kontreadmiral Carl Adolph Rothe, med hvem han fik døtrene Charlotte Elisabeth (født 23. december 1851 - gift 2. december 1874 med Thorvald Matthias (Martin?) Wienberg), Benedicte Ulfsparre (født 30. maj 1850), Thalia (født 15. december 1857) og Charlotte Christine (født 6. november 1847) der blev gift med løjtnant Thorvald Jørgen Henrik Haarløv (Haarløw) (født 11 maj 1836) - afdelingschef ved Statsbanerne; desuden sønnerne Ludvig August og Carl Adolph, der begge døde spæde.
- V. Rothe, Mit Livs Erindringer (1888). Dansk Jernbaneblad 1891.
- Erslew, Forf. Lex. Oplysn. om den polytekn. Læreanstalts Kandd. (1890).
Alfred Liitken.
- V. Rothe optraadte i sine yngre Aar jævnlig som nationaløkonomisk Forfatter. Hans Hovedarbejde i denne Henseende er «Danmarks industrielle Forhold» (1843-45)> hvori han udførlig behandler Spørgsmaalet om Danmarks mulige Optagelse i en Toldforening og paa Grundlag af statistiske Oplysninger naar til det Resultat, at en Tilslutning til den nylig dannede tyske Toldforening ikke vilde være heldig i økonomisk Henseende (bortset fra nationale Hensyn), medens han søger at vise, at en nordisk Toldunion vilde være til Gavn. I 1849 udgav han et lille Skrift om en Reform af Lovgivningen om Næringsvæsenet, hvori han udtalte sig for Ophævelse af Lavstvang, uden at han dog strax vilde indføre fuld Næringsfrihed, i det han foreslog en Duelighedsprøve for dem, der selvstændig vilde udøve en industriel Bedrift. Foruden disse Arbejder, der bleve modtagne af Samtiden med Anerkjendelse, fremkom der fra hans Haand bl. a. en Række af Tidsskrifts- og Bladartikler, saaledes i «Fædrelandet» og «Berlingske Tidende». I 1848-49 holdt han Forelæsninger ved Universitetet over Danmarks Industri- og Handelsstatistik.
