'Thomas Andrew (Tom) Lehrer
' (født 9. april 1928) er en amerikansk matematiker, sangskriver, satiriker og pianist.
Tom Lehrer fik som 18-årig en bachelorgrad i matematik fra Harvard University. Allerede året efter fik han en Master indenfor samme fag, og begyndte derefter at undervise, blandt andet på Harvard og MIT. Samtidig med sin akademiske karriere udviklede han også sin musikalske side, og skrev blandt andet satiriske sange fra det akademiske miljø. Sangen Fight Fiercely, Harvard
(1945) er således en parodi på det finkulturelle Harvard der samtidig deltager med et amerikansk fodboldhold i universitetsligaen.
I årene der fulgte skrev han flere sange der især parodierede musicalgenren. Inspireret af succesen blandt venner og kolleger indspillede han i 1953 en række af disse på pladen Songs by Tom Lehrer
. Pladen blev kun solgt via postordre men blev hurtigt et kult-hit blandt studerende på østkystens universiteter, dette især på grund af mund-til-øre-metoden, idet Tom Lehrer ikke havde råd til at promovere den. I de følgende år turnerede han med sine sange, indtil han meldte sig til hæren i årene 1955 - 1957, hvor han blandt andet var i National Security Agency (NSA). I 1959 udgiver han tre plader, en studieindspilning af hans øvrige repertoire (More of Tom Lehrer
) og to liveindspilninger af de to hidtil udgivne plader. Man kan se inspirationen fra hans tid i hæren og NSA i numrene It Makes A Fellow Proud to be a Soldier
og We Will All Go Together When We Go
.
Han hadede at optræde live og indstillede i 1960 midlertidigt den del af karrieren for i stedet at studere til en ph.d.-grad på Harvard. Han fortsatte dog med at skrive sange, og i 1965 udgav han pladen That Was The Year That Was
. Hvor de tidligere udgivelser havde været parodier over samfundet på et mere generelt plan, eksempelvis med sange som den ironiserende My Home Town
og den makabre I Hold Your Hand in Mine
, blev Tom Lehrer nu mere specifik i sin kritik og sprang ud som politisk satiriker. Denne trend kan genkendes i sange som Pollution
, der er en kritik af den manglede miljøpolitik, So Long, Mom (A Song For World War III)
, der er en antikrigssang, Send The Marines
og MLF Lullaby
der er en kritik af USA's udenrigspolitik og til sidst Who's Next?
der omhandler atombombespredningen. Dette blev også hans sidste plade, selvom han fortsatte med turnelivet et par år endnu, indtil han i september 1967 holdt sin afskedkoncert i København. Han har tillige skrevet sange om grammatik til et TV-børneprogram.