Edith Bonnesen fuldmægtig, modstandskvinde.
*28. september 1911 i København, †20. februar 1992 København.
Forældre: overassistent Edmund Christian Sofus Andersen (1886-1962) og Carla Vilhelmine Fliedner (1890-1928).
Gift 4.7.1935 med modehandler Poul Winther Bonnesen, *23. november 1906 på Frederiksberg, søn af modehandler Anton Bonnesen og Marie Hansine Christiane Jørgensen. Ægteskabet blev opløst 1940.
Edith Bonnesen voksede op i et tjenestemandshjem i Hellerup, hvor hun og hendes søster fik en streng, men kærlig opdragelse. Barndomshjemmet var borgerligt og stærkt nationalt præget, og værdier som respekt og kærlighed til konge og fædreland blev tidligt indprentet. Som 16-årig oplevede hun i 1928 det smertelige tab at miste sin moder. Samme år tog hun realeksamen fra Aurehøj Gymnasium og blev herefter uddannet som kontorassistent. Fra 1930 til giftermålet i 1935 var hun ansat i forsikringsselskabet London. Allerede i 1935-36 fik Edith Bonnesen Hitlertysklands racepolitik ind på livet, da hun og hendes mand hjalp et ungt tysk-jødisk par til Danmark, og i 1937 oplevede hun under et ophold i Berlin ved selvsyn de nazistiske foranstaltninger mod jøderne. Disse indtryk gav hende en dyb afsky for nazismen og var medvirkende til hendes tidlige engagement i illegalt arbejde.
I 1940 blev Edith Bonnesen skilt og fik derefter ansættelse i Trafikministeriets afdeling for tilsynet med privatbanerne. Her havde hun adgang til fortrolige papirer om tyske aktiviteter, som hun afskrev og sendte anonymt til sin omgangskreds som en første diffus protest mod den tyske besættelse af Danmark. I begyndelsen af 1942 kom hun gennem en veninde i kontakt med modstandsgruppen De frie Danske, der udgav et illegalt blad af samme navn, og hun begyndte at samle og levere stof til bladet. Snart blev hun involveret i fremskaffelse af rationeringskort og falske legitimationspapirer, og hun igangsatte en indsamling af penge til understøttelse af arresteredes familier. Hendes lejlighed på Tranegårdsvej blev et ofte benyttet mødested for gruppen, og hun husede også eftersøgte personer, bl.a. Mogens Hammer, den første faldskærmsagent i Danmark udsendt af den engelske organisation Special Operations Executive (SOE). I forbindelse med oprulningen af De frie Danske og SOE-organisationen i efteråret 1942 blev Edith Bonnesen arresteret tre gange af dansk og tysk politi, men hver gang løsladt efter få dage, da hun hårdnakket benægtede deltagelse i illegalt arbejde. I februar 1943 blev hun frifundet i Københavns Byret, og hun genoptog sit illegale arbejde. Men da regeringen gik af 29. august 1943, og tyskerne overtog magten, måtte hun gå under jorden.
Afgørende for Edith Bonnesens videre illegale arbejde blev mødet kort efter med ingeniør L.A. Duus Hansen, som ledede den illegale danske radiosektion under SOE. Snart blev hun under dæknavnet Lotte tilknyttet ham som personlig sekretær. Arbejdet bestod i at kode og dechifrere telegrammer, skaffe sendesteder til telegrafisterne og finde egnede vagter, senere også at hverve og instruere nye telegrafister. Under et besøg på Dansk-Svensk Flygtningetjenestes illegale postkontor på Nytorv august 1944 blev Edith Bonnesen arresteret for fjerde gang. Men det lykkedes hende under forhøret på Shellhuset at udnytte et ubevogtet øjeblik til at forlade Gestapos hovedkvarter og slippe væk, en så fantastisk bedrift at flere illegale kredse mente, hun måtte have slået en handel af med Gestapo, hvorfor der blev gjort forsøg på at likvidere hende. Misforståelsen blev opklaret i tide, men stærkt eftersøgt af tyskerne måtte hun tage til Sverige, hvor hun officielt blev ansat som sekretær for den amerikanske konsul i Helsingborg, uofficielt til at betjene en radiostation, som kort forinden var etableret i konsulatet. Her varetog hun forbindelsen til en sender i Danmark og videresendte meddelelserne til London. Ved årsskiftet 1944-45 blev konsulen kaldt tilbage til USA, hvorefter Edith Bonnesen fungerede som konsul til Befrielsen. Efter ordre fra Stockholm lukkede hun konsulatet og rejste til København, hvor hun virkede ved Special Forces Mission, en fusion af SOE og dens amerikanske pendant, til efteråret 1945.
Som for andre aktive modstandsfolk tog det tid for EB at tilpasse sig det daglige liv efter krigen. Men i 1946 fik hun ansættelse i tekstilfirmaet Fiedlers Kattuntryk, først som sekretær og senere leder af eksportafdelingen. Denne stilling måtte hun i 1952 forlade på grund af en kraftig høreskade, som hun havde pådraget sig ved en skudepisode under besættelsen. I et år, hvor hun levede af opsparede midler, lærte hun mundaflæsning og kunne i 1954 genindtræde på arbejdsmarkedet, hvor hun fik ansættelse som sekretær og senere fuldmægtig i forsvarsstaben. I en årrække var hun totalt døv, men trods sit handicap passede hun sit arbejde og drev samtidig en lille engrosvirksomhed i fritiden. Ved en operation i 1963 genvandt hun delvis hørelsen. I 1975 gik hun på førtidspension og dyrkede sine interesser for tegning og maling samt studier i psykologi og grafologi. Edit Bonnesen var pioner i det tidlige illegale bladarbejde, men hendes væsentligste indsats var det senere radioarbejde, for hvilket hun tildeltes den britiske Medal for Courage in the Cause of Freedom.
